Lort i hovedet

Det er aldrig helt til at vide, hvad der sker når man møder på job. For et par dage siden skete der noget lidt uventet – trods det, at det faktisk er sket et par gange før!

EN GOD TAKTIK!

For et par dage siden skulle jeg lave et par billeder af vores nye lemurer  – det lyder jo ikke som den store udfordring, og det er det normalt heller ikke, men i dag skulle vise sig at være lidt anderledes.

Stærkt bevæbnet med det helt rigtige fotogrej begav jeg mig ind i den afrikanske kuppel for at finde mine motiver. Opgaven var at lave et par billeder til en artikel i Amtsavisens weekendtillæg “Eksotisk” så billederne skulle gerne være i orden.

Jeg fandt hurtigt lemurene, meeen som sagt skulle det vist ikke blive helt nemt i dag, for lemurene holdt siesta…

Lemur-hannen kunne lige overkomme at kigge på fotografen. Men det var ikke lige det billede jeg skulle bruge .

Da jeg med det samme kunne se, at lemurene ikke havde nogen planer om at skulle op lige foreløbigt, forsøgte jeg at gøre mig selv lidt interessant ved at fløjte, hoppe og vifte lidt med armene, men uden det store held. Efter at jeg havde fløjtet løs i et par minutter måtte jeg erkende, at det havde meget lidt positiv effekt på de to lemurer – hunnen havde stadig ikke værdiget mig et blik.

På grund af min enorme dyreerfaring viste jeg, at der skulle meget skrappere midler i brug, og jeg valgte derfor at bruge en meget nødvendig livline – JAN.

Jan var hurtigt på pletten, stærkt bevæbnet med lemurens livretter!

Da maden kom frem varede det ikke længe før begge lemurer var fint fremme, og jeg kunne nemt komme i gang med mit arbejde. Jeg startede med at koncentrere mig om hunnen, da det var hende der var bedst placeret.

Når solen rammer lemurens øjne på den helt rigtige måde, er det nærmest som om det skinner!

Da jeg havde fotograferet hunnen lidt, forsvandt hun dybere ind i skoven, og jeg tænkte egentlig ikke så meget mere over, hvad hun lavede. Nu var hannen nemlig kommet frem, og han poserede rigtig fint, faktisk var han en rigtig god model, og jeg var meget fokuseret på ham.

Som man kan se på billedet her, havde jeg en god kontakt til hannen – det virkede næsten som om han kunne lide at blive fotograferet.

Jeg arbejde mig stille og roligt frem, og billederne begyndte at blive bedre og bedre. På billedet herover var jeg ikke helt tilfreds med baggrunden, specielt lige bag lemuren syntes jeg baggrunden var lidt forstyrrende, derfor jeg flyttede mig lidt for at få en lidt mere “ren” baggrund, hvilket gav et bedre resultat.

Hannen blev ved med at posere og holdt min opmærksomhed – fedt med en masse billeder af ham. Men hvor blev hunnen egentlig blev af?

Efterhånden syntes jeg egentlig, at jeg havde et par fornuftige billeder, hvor både for og baggrund fungerede, men fordi hannen bare blev, og jeg uden videre kunne bevæge mig rundt omkring ham uden han hoppede væk, fortsatte jeg lidt endnu, og fik til sidst et billede, som jeg syntes blev rigtig fedt.

Hmmm…. Hende hunnen, hvor blev hun af – nu skulle jeg faktisk gerne bruge et par billede mere af hende.

Bedst som jeg var fordybet i mit seneste pletskud, fandt jeg ud af, hvor hunnen var – en varm, blød og ret ildelugtende kæmpe-LORT landede nemlig lige ned i hovedet på mig – PLASK – ØV – min erfaring har lært mig at det er dumt at kigge op med det samme, så jeg trådte til side og kiggede op på en storsmilende lemurhun.

Det var derfor hunnen smuttede – de havde simpelthen en plan. Herefter hoppede de to lemurer stor-gryntende væk og jeg fik ikke flere billeder af hunnen den dag!

Dejlig dag på jobbet!