Landskrona Fotofestival – 8.-17. september 2017

af Jakob Kjøller

Jeg bliver altid lidt glad, når jeg lige bliver inviteret ud til dinner and a show, der varer i ni dage.

Skandinaviens hovedstad for fotografi

Det er ikke mindre end Landskronas mål, og de kæmper virkelig for det. Sidste år var jeg, som en indskudt bemærkning, en tur forbi festivalen, det kan du læse om her.

Jeg kan hurtigt sige, at jeg var meget begejstret. Det hjalp måske lidt, at jeg blev vist rundt af min egen kunstekspert (en god ven), og han kendte to af de kunstnere der udstillede, så jeg kom helt tæt på, det var lidt vildt.

 


Fra Neak Sophal billede serie Leaf

 

Jeg skal være den første til at erkende, at jeg ikke forstår mig på fotokunst. Men en ting ved jeg, hver gang jeg ser en udstilling, så bliver jeg inspireret og jeg udvikler min egen stil og billeder efterfølgende.

 

 

Fra Irina Wernings serie Back to the Future – 1983-2010

 

Et mix af mange ting

En af de ting, der for mig ville være interessant, er portfolioreview, hvilket også er muligt på festivallen. For mig og så mange andre, er portfolioreview et nødvendigt onde. Får man ikke feedback, så rykker man sig ikke. Får man kun god feedback, så bliver man kæphøj og selvglad. Får man dårlig kritik, sætter man kameraet på hylden og lægger sig i fosterstilling ovre i hjørnet og græder indtil at man finder ud af at: “det her foto, der er bare noget man skal”.

 

Fra Olivier Culmann serie The Others (Phase 2).

 

Desværre har de valgt at placere festivalen i ugen op til FotoMalia Camp 2017, og kombineret med en masse arbejde, bliver det nok svært, at nå over og se udstillingerne. Skulle der imod al forventning dukke en fridag op, så er jeg den der er smuttet til Sverige 🙂

Jeg har her kun kradset i overfladen, og jeg kan kun anbefale, at du tager et kig i den officielle pressemeddelse.

Du kan se det kæmpe program her, der sker noget alle dage, og ja, stort set hele tiden.

Hvis du kommer afsted, så sig endelig til, for vi vil rigtigt gerne høre om, hvad vi er gået glip af.

GemGemGemGemGemGem

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os