Olympus E-M1 Mark II

af Jon Detlefsen

Kameretest: den nye topmodel fra Olympus imponerer på de fleste områder men halter et par steder, der kan forvandle et potentielt pletskud til en forbier

 

Olympus E-M1 Mark II

Test af Olympus OM-D E-M1 Mark II med et Zuiko 12-40 f/2.8 objektiv, hvilket, med cropfaktor 2, svarer til 24-80mm. på fullframe.

Jeg har testet kameraet ude i virkeligheden under de forhold, med de motiver og med de metoder, jeg i forvejen arbejder med fotografisk. Jeg er på ingen måder tekniknørd. Det, som tæller for mig, er, hvordan grejet fungerer i virkelige situationer. Og om det lader mig lave de billeder, jeg vil lave.

Kameraet skal så at sige være usynligt ment sådan, at det bare skal fungere og gøre som jeg vil, uden at jeg skal tænke over det. Det er et nødvendigt redskab i den kreative proces, det er at skabe billeder. Min mening og vurdering i testen er hamrende subjektiv. Jeg vægter den ukonkrete, abstrakte mavefornemmelse højt.

Og virker den nye topmodel fra Olympus så? Ganske kort: Ja for pokker, det er et lækkert kamera. Jeg har en følelse af, at det kan klare alt. Næsten. Jeg oplevede også et par frustrerende svigt, der drysser en smule malurt i bægeret.

1/8000 sek., f/7.1, ISO-400, 17 mm., blændeprioriteret, undereksponeret 2,3 stop.

 

Uvirkelige tal…

Først vil jeg lige opstille et regnestykke, som burde få enhver til at tænke lidt ekstra over tingene. Det handler om pris og vægt.

Olympus E-M1 Mark II vejer 574 gram og koster kr. 15.999,-

Et Olympus 300mm. f/4 teleobjektiv vejer 1274 gram og koster kr. 20.999,-

Pga. cropfaktor har du her et sæt med et kamera med specs ca. svarende til Nikon D5 og Canon 1DX MARKII (i hvert fald på papiret) og en 600mm. supertele, der tilsammen vejer 1,844 kilo og koster kr. 36.998,-

Et tilsvarende sæt fra Canon ser sådan ud:

Canon 1DX MARKII, 1530 gram, kr.49.379,- + tele 600mm. f/4, 5450 gram, kr. 93.795,-

Canon-sættet vejer 6,980 kilo og koster kr. 143.165,-

Med Olympus E-M1 Mark II sparer du altså 5 kilo og kr. 106.167,-, hvis du skal ud og anskaffe dig et standard fugle/wildlife-fotosæt. Hvad koster et fotoeventyr til Antarktis?

Og ja, jeg ved, at der nu sidder en masse fullframe-nørder og, ikke mindst, bokeh-nørder, der vil pointere, at du ikke har samme effekt med et 300mm. f/4 i 2x crop, som du har med et “rent” 600mm. f/4. Dybdeskarpheden på crop skal også ganges med to, hvilket vil sige, at du reelt ender på f/8. Lysmæssigt er blænde fire dog blænde fire, uanset crop.

Men igen: Sammenligner du pris og vægt, er der godt noget meget at spare, hvis du vælger Olympus. Og med Olympus kommer du helt sikkert også hjem fra dit fotoeventyr med fantastiske fotos, og oven i hatten er du blevet mindre fattig og har mindre ondt i kroppen af at slæbe rundt på tungt grej.

Og en lille ekstra gevinst, hvis det går helt galt med dine fotos: du fremstår mindre tumpet, hvis du laver skodbilleder med grej for 37.000 kroner end med grej for 143.000 kroner…

1/500 sek., f/7.1, ISO-400, 17 mm., blændeprioriteret, undereksponeret 1,3 stop.

1/500 sek., f/7.1, ISO-400, 17 mm., blændeprioriteret, undereksponeret 1,3 stop.

 

Byggekvalitet

Det ser godt ud, det ligger godt i hånden, og kvaliteten føles holdbar og gedigen. Olympus E-M1 Mark II er bygget til at blive brugt. Huset vejer sølle 574 gram og er alligevel robust og vejrbestandigt med magnesiumlegering og vejrforseglinger. Og for lige at begynde med grebet; ja, det ligger virkelig godt i hånden. Selvom jeg er vandt til Nikon – mestrene i ergonomi, og selvom E-M1 er lille i forhold til et pro FX-kamera.

Olympus har tydeligvis prioriteret grebet, der er vinklet tilpas og tilstrækkeligt dybt, til at selv en voksen mandehånd kan holde fast. Når pege- og tommelfinger skal betjene hjulene til lukker og blænde, kan der dog være problemer med balancen, og man må understøtte kameraet med lillefingeren. Men det er ok, synes jeg, for gevinsten ved det forholdsvis lille hus overskygger denne, i det store billede, lille udfordring.

 

Bugner af features

Med E-M1 Mark II holder Olympus sig bestemt ikke tilbage, og de henvender sig til professionelle eventyr-, outdoor-, og wildlifefotografer. “Til passionerede professionelle,” som de selv skriver. Og at dømme efter kameraets specifikationer og de features, som Olympus selv vælger at fremhæve, er konkurrenterne flagskibene fra Nikon og Canon. Hurtig autofokus og 60 billeder (!) i sekundet. Det lugter af high-end actionfoto. Olympus beskriver selv modelserien OM-D, pendanten til DSLR, hvor E-M1 Mark II er topmodellen, som “bedre end DSLR.”

Specifikationerne er ganske pæne. Kameraet har en 20,4 millioner pixel 4/3 LIVE MOS-sensor. Det er altså medlem af micro four thirds-familien, der unægtelig er kommet for at blive og æder markedsandele fra fullframe-mastodonterne.

Kameraet har lynhurtig autofokus med 121 punkter og kan skyde helt op til 60 billeder i sekundet. Desuden har det en effektiv buffer med hukommelse, der hele tiden optager fra det øjeblik, du trykker udløserknappen halvt ned, og husker og gemmer 14 billeder tilbage, når du tager billedet. Så kommer du aldrig igen for sent, når der sker noget action. En våd drøm for fugle-, wildlife- og sportsfotografer.

Batteriets levetid er ikke noget at skrive hjem om. Olympus skriver selv, at der er batteri til 440 billeder og kalder samtidig batteriet for ”langtidsholdbart”. Det er vist en sandhed med modifikationer, og det kræver et par ekstra batterier, hvis du er ude at skyde en hel dag. Ja, med en skudkadence som Brians har man brug for at skifte batteri hver time – mindst.

ISO strækker sig fra 64 til 25600, hvilket er udmærket for et micro four thirds, men som naturligvis ikke når fullframe-kameraernes ISO-ydelser til sokkeholderne.

Desuden er der masser af fede features som wifi, tilkobling til smartphone, hvor du med en app bla. får adgang til billeder og her kan redigere og poste direkte fra kameraet. Du kan også bruge din smartphone som fjernstyring, så du kan sætte kameraet op ude i den frie natur og selv sidde inde foran den lune brændeovn med en kop kaffe, mens du på skærmen af din smartphone styrer kameraets indstillinger og udløser. Og der er mange flere brugbare og mindre brugbare funktioner, som jeg ikke har nået at sætte mig ind i.

 

Elektronisk søger

E-M1 har elektronisk søger, og den bliver jeg nok aldrig helt gode venner med. Til dens fordel taler ellers det smarte i, at du i søgeren kan se, hvordan billedet er eksponeret. Det kan du ikke i en klassisk, optisk søger.

Der kan du til gengæld se virkeligheden, og sådan føles det ikke i den elektroniske søger. Skærmen responderer hurtigt, næsten som er den optisk. Men alligevel har jeg en uvirkelig følelse, og bevæger jeg kameraet frem og tilbage, mens jeg kigger i søgeren, får jeg faktisk en fornemmelse af søsyge eller køresyge.

Jeg brugte naturligvis søgeren alligevel, da den simpelt hen i mange tilfælde er nødvendig for at komponere billederne. Og andre gange er det eneste chance for at se noget som helst af det, man fotograferer, da skærmen er helt umulig, hvis der er meget lys, typisk i kraftigt modlys, hvilket jeg bruger rigtig meget både i naturen og på gaden. Men sådan er det med skærme generelt, så det er ikke en kritik af skærmen på E-M1.

 

Håndholdt fyrværkerifoto med forrygende billedstabilisering

Jeg har aldrig rigtig fået taget mig sammen til at lave fyrværkeribilleder, men med et kamera til test hen over jul og nytår var der endelig en god anledning. Jeg tog kameraet med ud i regnvejret, da 2016 gik på hæld, og fejringen af 2017 eksploderede om ørerne på mig. Jeg lagde ud med at bruge stativ og lavede nogle af de klassiske fyrværkeribilleder med byen som kulisse, men, gaaab, det var da alt for kedeligt.

Jeg kylede det kreativitetshæmmende stativ i den nærmeste grøft og udforskede i stedet kameraets påståede, geniale billedstabilisering. Og halleluja, så blev det pludseligt sjovt. Den indbyggede, fem vejs, magnetisk ophængte billedstabilisering imponerer mildest talt. Jeg lavede uden problemer eksponeringer på fire sekunder. Og det var altså håndholdt. Fyrværkeribillederne herunder er alle lavet håndholdt på manuel og manuelt fokuseret på uendelig.

 

Autofokus

Autofokus er hurtig og fungerer perfekt i langt de fleste tilfælde. Men, og det er i min verden et stort men, den kan kikse, når lyset bliver for udfordrende. Når der er for lidt eller for meget lys. I svagt lys, for eksempel ved landskabsfoto, har den vanskeligt ved at finde fokus. Og så er det over på manuelt fokus, hvor de fleste landskabsfotografer jo nok i forvejen befinder sig. Men så dukker et nyt problem op. Det er nærmest umuligt at fokusere manuelt via skærmen eller den digitale søger i det sparsomme aftenlys. Der er så meget mørkeflimmer på skærmen og i søgeren, at man ikke kan se en dyt. Så må du alternativt sætte objektivet på uendelig og håbe, at det fungerer. Jeg missede et par potentielt episke aftenlandskaber på den bekostning.

Et andet sted, hvor jeg i flere tilfælde oplevede autofokus kokse, var i modlys. Det oplevede jeg både på gaden og i naturen. Selv med tydelige konturer, hvor det burde være en smal sag at fokusere, stod den og ligesom flimrede og kunne ikke fokusere. Så måtte jeg dreje kameraet og fokusere på en tilsvarende afstand. Men det kan give problemer med eksponeringen, da kameraet så måler lyset et andet sted, end hvor motivet er. Jeg skyder mest på blændeprioriteret og bruger eksponeringskompensation. Men så er det naturligvis over på manuel og overtage den fulde kontrol.

Som skrevet, fungerer autofokus lynhurtigt og upåklageligt i langt, langt de fleste tilfælde, og koksene skete kun i situationer, som må betragtes som absolutte spidsbelastninger lysmæssigt. Men er det ikke også netop her, fårene bliver skilt fra bukkene? De her sidste, vanskelige parametre, hvor teknikken virkelig bliver sat på prøve og enten halter og derfor indhyller kameraet i middelmådighedens tåger, eller hvor teknikken glimrer og skyder kameraet direkte til tops blandt eliten.

 

Konklusion

Olympus OM-D E-M1 Mark II et lækkert kamera, der kan alt. Tag det med i lommen, hvis du har et mindre optik end 12-40, eller i skuldertasken, og så er du klar til det meste. Familie, rejse, reportage, by, natur. Specifikationer, vægt, fylde og, ikke mindst, økonomi taler for at anskaffe sig topmodellen fra Olympus. Selv med min kritik af bla. autofokus og digital søger i baghovedet, overskygger tanken om den vandvittige besparelse på vægt og pris. Ville jeg selv bruge Olympus i stedet for Nikon FX? Både ja og nej. Jeg har ikke lige planer om et større systemskift, men jeg planlægger at udvide arsenalet med et mindre kamera, og det kan meget vel blive et Olympus. I mange situationer har jeg brug for et kamera, der både fylder og støjer mindre, og her er de spejlløse kameraer helt perfekte.

Hvis du overvejer et systemskift, eller hvis du skal til at invistere i nyt grej, så synes jeg, du skal overveje Olympus. Især med henblik på de utrolige tal for vægt og økonomi. Du bliver klar til action og wildlife for meget få penge i forhold til fullframe-konkurrenterne. Kommer du lige fra digital spejlrefleks, skal du påregne noget tilvænning, men efter noget tid, glider E-M1 ind under huden på dig, og så tror jeg, de fleste vil blive begejstrede for det.

De spejlløse micro four thirds er kommet for at blive, for de har så meget at byde på. På nogle områder hamler de ikke helt op med DSLR, og på andre giver de baghjul. I sidste ende skal du gøre op med dig selv, hvad du virkelig har behov for og hvad du er villig til at invistere. Så tror jeg, valget for rigtig mange vil falde på et kamera som Olympus E-M1 Mark II.

Relateret indlæg

5 Kommentarer

Carsten Krog Pedersen januar 30, 2017 - 9:55 pm

God test skriv! Jeg er jo meget enig med dig hele vejen igennem.

Besvar
Jon Detlefsen februar 1, 2017 - 12:19 pm

TAK Carsten! Man skulle tro, vi havde samskrevet omtalen ha ha – vi synger næsten duet:)

Besvar
Jacob Almtoft februar 2, 2017 - 10:58 pm

Nu har jeg kun prøvet forgængeren, men min fornemmelse i forhold til digital søger er fuldkommen identisk. Idéen med at den gemmer 14 billeder når udløseren er halt nede er cool, men de 60 billeder i sekundet er håbløst at skulle sorterer i. Skyder til dagligt med Nikon D5 og selv der skal man begrænse ens spasmer i pegefingeren… specielt på liveview med silent mode….

Min fornemmelse af serien (igen har ikke prøvet denne) er dog at det er lidt for meget som et “point n’ shoot” og hvis jeg gik over til dem, ville jeg for altid savne rekylet i min nikon når skuddet går:-)

Fornuftig anmeldelse og specielt fordi du forholder dig til brugen og ikke så meget sensorsnak og andre tekniske småting.

Besvar
Maiken juni 17, 2019 - 9:11 pm

Hej Jon,

Vil du anbefale den til en måske kommende bryllupsfotograf? Jeg tager billeder af meget andet også specielt natur, så jeg er meget splittet, om jeg skal investere i E-M1’eren..

Venter spændt på svar 😉

Besvar
Jon Detlefsen juli 29, 2019 - 10:55 am

Hej Maiken
Jeg vil anbefale den, hvis du skal skyde action. Jeg vil ikke anbefale den til bryllup o.lign. Med det forbehold, at min vurdering naturligvis er meget subjektiv, så vil jeg anbefale dig at vælge et andet mærke, som f.eks. Sony eller Fujifilm, som jeg har meget gode erfaringer med. Jeg kan og vil ikke påstå, at Olympus ikke er et godt kamera (ingen nye, digitale kameraer er dårlige), men jeg har ved flere lejligheder konstateret, at Olympus’ billedfiler ikke er tilfredsstillende kvalitetsmæssigt i forhold til de andre mærker. Et er, at Olympus specs ser meget flotte ud på papiret, noget andet er, hvis output, billedfilerne, ikke lever op til det. Inden for “normalområdet” (alm. dagslys og generelt velbelyste situationer) er det fint, men når du presser den med lys, hvilket du i høj grad gør til et bryllup, så er kvaliteten for ringe. Farverne bliver forvrængede, ISO-støj (som jeg ellers holder af) bliver mærkbar på en ikke charmerende måde, og jeg har endda observeret fejl på filerne, som ligner pixelfejl eller måske noget andet, som kan skyldes den meget lille sensor. Jeg vil gøre dig opmærksom på, at der siden denne anmeldelse er kommet nyt til fra Olympus, som jeg ikke har haft i hænderne. Så om det er blevet bedre, kan jeg ikke udtale mig om. Jeg kan til gengæld trygt påstå, at anskaffer du dig et Sony A7III eller et Fujifilm X-H1, så er du virkelig godt kørende og kan klare det meste med disse to arbejdsheste. Jeg håber, det var et nogenlunde tilfredsstillende svar? Vh Jon

Besvar

Smid en kommentar til os