Kamera dolly!

af Kasper - fotomalia.dk

Denne gang vil jeg vise hvordan man bygger en kamera/video dolly.

En dolly bruges hele tiden af hollywood-videofolk når man skal lave en lækker panorering eller for eksempel hvis kameraet skal følge en person eller en bil der kommer hen ad gaden.

Som for eksempel denne helt vilde dolly i artiklen her: http://magazine.creativecow.net/article/inside-hbos-the-wire

Disse kameradollyer fås også til den ”lille” videomand, men det koster kassen (12.500kr. for en startpakke!!).

Denne kameradolly jeg bygger her koster cirka 250kr at bygge selv og det tager kun 20 minutter at bygge den hvis man er ligeså sjusket som mig..

Hvad skal man bruge for klampe sådan en dolly sammen.

Man skal først og fremmest have en stabil tyk plade som kameraet eller tripodden kan stå sikkert på.

En ganske almindelig krydsfinerplade er faktisk det bedste til formålet. Eller man kan gøre som mig og tage en gammel forlængerplade fra et gammelt spisebord som min kæreste pludselig besluttede sig for, ikke passede i stuen længere…

Så skal man bruge et par gamle rulleskøjter som man ved man ikke skal bruge mere – da man er over 30 og har erkendt man aldrig kommer til at bruge dem igen.

Og så kommer det spændende! Tag i Silvan!!

I denne herlige butik køber man 4 vinkler, 8 bolte med 2 møtrikker til hver som passer til kuglelejet (normalt 6mm x 50mm), 4 lange bolte til at skrue vinklerne fast på pladen og til sidst 2 MEGET DYRE PVC rør!!

Alt dette samler man således.


Sav pladen til i en passende størrelse. Størrelsen afhænger af om dollyen skal bruges til både kameramand og kamera, eller som i mit tilfælde, kun til kameraet. I kan da godt se at det bord sagtens kunne have været fint i stuen mange år endnu..

Jeg har lige taget kanterne med en overfræser så de ikke er så skarpe.

Pil hjulene af rulleskøjterne. Hvis i har et skateboard eller de gamle rulleskøjter med “firkantede” hjul er det faktisk bedre, men jeg havde ikke lige andet.


Så til samlingen. Hvis i har købt det rigtige og hvis jeg ellers har talt rigtigt, så skulle i gerne ende ud med disse dele som nu skal samles.

Der skal bores et hul til den lange bolt som skal holde hele hjularrangementet fast på pladen.

Så skal der bores et hul i hver side af vinklen til at fastgøre hjulene.

Hvis i ellers har gjort det på samme måde som jeg har, så skulle hver af de 4 hjulbaser gerne se sådan ud.

Bor huller i de 4 hjørner på pladen til den store bolt.

Fastgør hjulbaserne.

Så er dollyen færdig, det var da nemt!! og ikke mindst billigt!!!.

Sådan sidder den på skinnerne. Disse PVC rør kan fås rimelig billigt i Jem og Fix og den slags steder, så for få penge kan man lave et meget langt spor. I skal selvfølgelig save “enderne” af og når i så skal samle flere længer PVC rør kan i gøre det på den rå måde og bruge GAFFA, eller købe nogle PVC rør der passer indeni disse rør, så for man en perfekt samling.

Den kører ufatteligt lækkert!

Denne dolly lavede jeg på ønske fra Brian og Mads. De ved ikke jeg laver den til dem, men jeg håber de bliver glade for den. Vi skal bruge den til en opgave Fotomalia skal på i næste uge, men det kommer der mere om senere.

Brian og Mads! Så kan i godt hente jeres dolly!!

Hvis i har nogle spørgsmål eller kommentarer så sig endelig til.

Hejsa.

Relateret indlæg

6 Kommentarer

Brian april 7, 2010 - 7:30 pm

Hej kasper…

Den glæder jeg mig fandme til at lege med, det blir fedt, jeg glæder mig også til vores næste shoot det bliver fedt..

Lige et par ting vi skal bruge..

Der skal kunne monteres et stativ
Der skal kunne sidde et kugle hovede

Brian

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk april 7, 2010 - 8:08 pm

Hej Brian.

Ja det blir sjovt. Jeg er spændt på og se den i action!
Jeg skal nok få de sidste ting på plads inden vi skal afsted.

Besvar
Mads april 7, 2010 - 8:19 pm

Kasper – det er intet mindre end genialt! Det ser super cool ud. Jeg tror uden tvivl at den giver et langt mere stabilt billede end den løftevogn vi kørte rundt med sidst 🙂

Vi skal have sat et kamera op i værkstedet, så du kan lave dit eget “det dunvad” program!

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk april 8, 2010 - 8:16 am

Mads – mange tak for de rosende ord.
Jeg glæder mig også rigtig meget til at prøve den.

Jeg tror nok hvis Flemming Leth så den måde jeg byggede ting på så ville han ryste på hovedet, såå det med et kamera i værstedet, deeet.. 🙂

Besvar
Kasper vissing april 10, 2010 - 2:09 pm

hahaha.. genialt, jeg vil snart med på tur!! :O)

Besvar
Dolly ombygning efter MTB shoot. | Fotomalia.dk april 30, 2010 - 6:43 am

[…] Ja det er jo nok ikke gået ubemærket hen at vi her hos fotomalia har været i skoven med alt vores grej, deriblandt den dolly jeg har bygget i en tidligere post. […]

Besvar

Skriv et svar til Brian Cancel Reply