Ipad2 – ja tak!

af Mads - fotomalia.dk

Dette bliver ikke et Ipad-review, jeg har knapt nok haft den i 9 timer, så det ville ikke være fair at skrive om, hvor god og dårlig den er. Hvis du vil vide en masse om de tekniske specs, ja så kan du kigge forbi Apples site og, hvis du vil læse om alle de fede ting den kan, så kig forbi her

Maskinen/dyret/apparatet/tableten har været på gade et par dage, og allerede vrimler det med guides, gennemgange og jeg skal komme efter dig. Men det vil jeg ikke komme ind på her. Jeg vil blot fortælle, jer om, hvordan jeg fik fat i en og mine første indtryk af maskinen.

Først en lille sjov historie. – ja det har noget med, hvordan jeg fik min Ipad, at gøre 🙂

Fødselsdagsbif
I fredags – d. 25 marts, var jeg i Bruun’s galleri, da jeg skulle i biffen med min familie, da min søn Jonas fyldte 6 år. Jeps vi skulle se Rango, som helt tilfældigt gik i Skanderborg biograf fra d. 20.-24. og 26.-28. marts! Altså ikke d. 25. marts – tsk tsk!. Anyway – Jeg var godt klar over at landet blev ramt kl. 17, af Ipad2. Men da jeg har set de hardcore fans ligge i telt udenfor enhver butik som sælger Apple-produkter, så havde jeg opgivet tanket om at få fingre i én, og jeg ville egentlig også heller koncentrerer mig om at Jonas skulle have en god fødselsdag.

Hemmeligt bryllup
Så møder vi helt tilfældigt et vennepar, som fortæller at de faktisk skulle giftes dagen efter – altså lørdag d. 26. Så min kone og jeg beslutter at vi ville wedding-chrase deres bryllup. Så vi drager mod Århus igen lørdag og vi kom da også ind og til vielsen på rådhuset! Efter den ca. 10 minutter lange cermoni, smutter min kone og jeg så rundt i Århus og shopper lidt. Alle steder, hvor jeg stikker hovedet ind, er beskeden den samme: “Udsolgt – men vi har 1’eren…” Øv. Nå men sidste chance, er en tur forbi “Humac”. Jeg går ind og beskeden fra pigen bag disken er – “vi har ikke flere, men jeg kan skrive dig op til én?” Jeg siger, “at jeg bare kan bestille den over nettet, så det behøver hun ikke”.

Den hemmlige mand
I samme sekunder kommer en fyr ud fra baglokalet og kigger lidt suspekt rundt i lokaet, som om ingen må høre ham
– “hvad model er du på udkig efter?”
– “En 32gb 3g”
– “Hvilken farve; sort eller hvid?”
– “Det er fuldstændig ligemeget”
Jeg ved ikke rigtig, hvad han vil, men han hvisker lidt sammen med pigen og de siger så, at de har én liggende i baglokalet, som ikke er blevet afhentet! Men da klokken på det tidspunkt var ca. 13.02 og sidste frist for afhentning var kl. 13, beslutter vi at give ham 5. min. Den hemmelig mand fra baglokalet, går herefter ud og ringer til manden, som må meddele at han desværre ikke kan hente Ipad’en!!!

Kø dagen inden
Pigen bag disken, fortæller mig, imens alle papirene på 3g-abbonoment, bliver klargjort, at dagen inden havde der været kø hele dagen og folk havde stået rundt om bygningen, da hun mødte ind! Hun fortæller mig, at jeg skal være rigtig glad for at jeg var kommet ind lige på det tidspunkt. Hvis jeg var kommet bare 15. min inden, så havde de blot sagt at de ikke havde flere!

Skæbnen
Når jeg nu tænker tilbage, så er det jo ret sjovt at kæde tingene sammen – jeg opsummerer lige:
1. Jonas film gik lige præcist ikke i biografen den ene dag, hvor han har fødselsdag, så derfor måtte vi til Århus.
2. Fordi vi er i Århus, møder vi vores venner, som fortæller de skulle giftes dagen efter.
3. Fordi de skulle giftes, kører vi igen til Århus, hvilket eller ikke var planen.
4. Hvis vi ikke, havde været i Århus, så ville jeg ikke have opsøgt en Ipad
5. Alle steder var den udsolgt
6. Vi forsøger et sidste sted, helt tilfældigt er det kl. 13. som er sidste afhentningsfrist, for bestilte varer.
7. Og lige præcis den model som jeg søgte efter, lå der én i baglokalet, som jeg kunne købe.
Det er da sjovt, så mange hændelser, som kan kædes sammen til, hvorfor jeg i dag, kan sidde med dette vidunderlige produkt!

Første indtryk
Nu ved faste læsere af denne blog, at jeg har drillet fanboys tidligere, fordi de skamroser Apples produkter til skyeren. Men nu må vi se om jeg har noget at have det i? Dette er mit første nyindkøbte Apple-produkt, og jeg må bøje mig i støvet, på mine grædende knæ… eller hvad det nu er man siger. Det er en FANTASTISK oplevelse; fra man pakker produktet ud til man sidder med det i hånden. Emballagen er stor en del af denne oplevelse. Det hele er så gennemført og lækkert at man først ved, hvor fedt det er, når man selv har prøvet det.

Selve Ipad’en er svær at forklarer. Det er ikke en bærbar computer, det er ikke en mobiltelefon… det er bare noget helt nyt. Jeg har installeret et par Apps og har ellers bare surfet en masse sider igennem for at se, hvordan de ser ud på Ipad’en – det er en ret fed fornemmelse at kunne rører ved det man surfer rundt efter, det lyder sgu lidt underligt; men man føler man styrer internettet på en hel ny måde. Ja jeg kan hermed afslutte dagens indlæg med at erklærer: jeg er fra dags dato fanboy!

Et billede
Nå jeg I skal da lige se et par billeder. Jeg har valgt at være lidt selvpromoverende og har fanget fotomalia.dk som siden ser ud på en Ipad!

Relateret indlæg

8 Kommentarer

Brian marts 27, 2011 - 8:10 am

Hej Mads…

Stort tillykke.. Hmm ja skæbnen er noget underligt noget, jeg kan kun tolke din historie til at jeg helst sikkert er nød til at købe en..

Jeg glæder mig til at se og røre..

Besvar
Søren Skovsgaard marts 27, 2011 - 10:07 am

Hej Mads

Tillykke med pladen. Jeg har også indtil videre holdt mig til PC, når det gælder computere, men da jeg havde tjent lidt penge på mit lille firma, som skulle omsættes for ikke at blive netto moms betaler, havde jeg også bestemt mig for at købe en – samme model som dig.

Har læst hist op og herned om den, og alle anmeldelser siger at den ikke er værd en upgrade fra 1’eren, men helt sikkert værd købet hvis man ikke har en i forvejen. Så jeg havde nok ikke den store forventning om at der ville være kilometer lange kø’er efter den. Så jeg ankom til en af de lokale Fona’er fredag eftermiddag kvart i fem, og der var hængt et lille skilt op hvor der stod IPad2 kø starter her, og bag dette var der en kø på en 6-8 meter, vel ca 20 personer, og jeg tænkte det var ikke så galt.

Desværre var beskeden 15 minutter over fem at alt var udsolgt. Men valgte nu at forudbestille dyret, og glæder mig også til at se hvad den kan.

Besvar
Mads marts 27, 2011 - 11:21 am

Hej Søren
/
Tak skal du have – jeg er også rigtig glad for købet. Den har været i mine hænder lige siden i går aftes. Du kan godt glæde dig, der er så mange ting, som bliver helt anderledes når du får din iPad. Jeg kan næsten allerede med sikkerhed sige at 95. % af min surftid bliver på ipad’en fra nu af. At podcastse tv-udsendelser giver meget mere mening nu. Ja jeg kan blive ved – glæd dig 🙂
/
Mads

Besvar
johnny marts 27, 2011 - 11:24 am

Tilykke med dyret Mads..Jeg er personlig ret faccineret af Mac produkter trods det jeg ikke ejer andet end en iphone 4 😀 Men drømmer meget om en mac..Men hvad er det egenlig den kære ipad kan ? er det bare fordi det er et must have produkt ? eller kan det noget som man ikke kan på en mac..Jeg er meget fristet af ipad og dens lækre design, men er det værd ??

Besvar
Mads marts 27, 2011 - 12:03 pm

Hej Johnny, tak skal du have. Jeg vil tro at hvis du allerede er indfanget i den utrolige Mac-verden, så er ipad’en endnu en lækkerbidsken til samlingen. Det er lidt svært at beskrive, hvad den kan – for det er virkelig en helt ny oplevelse at surfe, se youtube, læse bøger osv. Den er helt i sin egen katagori. Jeg vil tro at, hvis du hopper ned til din nærmeste grej-dealer og leger en halv times tid, så vil du vide, hvad den kan og om det er noget for dig ( … Og det er det – alle kommer til at eje en tablet, tror jeg 🙂
/
-Mads

Besvar
Michae Bunker marts 29, 2011 - 6:12 pm

Hey Mads…

Tillykke med iPad2’ern:-)

jeg er i USA lige nu og der er bare kamp om iPads herovre og vi er lige blivet informeret om at der er 3-5 ugers ventetid….

til gengæld kan jeg se at den nye MacBook Pro er 1000USD billigere her end i DK, det er jo vandvittigt…

Besvar
Mads marts 29, 2011 - 7:37 pm

Hej Michael. Tak skal du have, jeg er også bare så glad for den. Det var noget af en ventetid – men den er værd at vente på 🙂 Fedt med besparelsen på MacBook Pro’en, det skulle man overveje. 😉

Besvar
Søren Skovsgaard april 4, 2011 - 2:46 pm

Det her ser meget interessant ud… for os fotograf nørder med Ipad.

http://store.micgadget.com/card-readers/280-ipad-2-cf-card-camera-connection-kit.html

Besvar

Skriv et svar til johnny Cancel Reply