Inspiration aka. online-kaffe

af Mads - fotomalia.dk

Først vil jeg lige sige: Jeg HADER skoldkopper!

Havde tænkt mig, at lave en photoshop-tutorial. Men da min yngste søn har skoldkopper, og jeg de sidste par dage har været i København på fotoshoot, så bliver dagens post, som I kan se, ikke en tutorial!

Jeg skal sige jer; det er nemlig umuligt at lave en video på mere end 2 minutter, når man render til og fra computeren, da der skal trøstes, fordi de fandens skoldkopper kløer!

Pyha, så fik jeg da lige det af vejen 🙂

I dag vil jeg istedet fortælle lidt om; hvor jeg finder min inspiration online. Jeg besøger mange sider for at få gang i hjernen. Alt fra nyheder, troldspejlet, beep, break, newz osv. osv… til blogs, hvor nogle idioter døber et kamera, bliver besøgt.

Alle disse sider giver mig inspiration på den eller eller anden måde og sætter min hjerne i gang. Jeg synes det er rigtig lækkert at se, på andre folks arbejde, når jeg skal have kick-startet kreativiteten. Jeg elsker at blive inspireret af alle de dygtige fotografer, kunstnere, filmmager, animatorere, grafikere, autodidakte mennesker, der findes og deler deres hobby og arbejde med alle os andre.

Her får i lige en kort beskrivelse af et par af de sider, som jeg dagligt kigger forbi.

Abduzeedo.com


Kreativites-blog. Her bliver ikke skrevet så meget, men er mere en samling af billeder, kunst, grafik, gadgets samlet af brugerene og bloggerne på sitet. Deres Daily inspiration er det første jeg kigger igennem om morgenen, for lige at se, hvad der rører sig i den digitale verden.

Planetphotoshop.com


Tutorials når det er bedst. Corey “the laddy” Barker, blev opdaget af gutterne fra Photoshoptv for en del år siden efterhånden, hvor han lige fik lov til at vise, hvordan man kan trylle med photoshop og har i dag fået en fast værtsrolle ved Photoshoptv og er også at finde på Layerstv.com sammen med RC Conception.
Corey er mega dygtig til at beskrive, hvad han gør og hvorfor han gør det. Jeg har købt flere dvd’er med ham, og det er alle pengene værd. Men jeg vil dog sige at de fleste vil finde MERE end rigelig information i hans gratis ugentlige tutorials. Han blogger også på siden med information omkring software og Adobe-events osv.

Behance.net


Behance er et site, hvor kreative sjæle deler deres projekter, billeder og andet guf. Der er virkelig noget superfedt arbejde og masser af inspiration af finde herinde. Jeg har en god kammerat som har en masse fede projekter derinde, lad dette være jeres indgang til Behance.net og så skal i hurtigt få brugt et par timer derinde

Adobe TV


AdobeTV er spækket med tutorials og vi snakker ikke kun Photoshop, her er alle deres programmer dækket ind. Så, hvis du sidder med noget der driller, så er jeg næsten sikker på at du kan finde svaret herinde. Og ja deres videoer virker også på Ipad’en, så man kan falde i søvn til en dejlig video om Flex-programmering, hvis man er til sådan noget…

Håber i får en dejlig (og skoldkoppefri ) weekend!

PS: Smid endelig links og andet godt i kommentarfeltet, så vi andre kan få glæde af nogle af jeres ynglingssider!

– Mads

Relateret indlæg

1 Kommentar

Kasper - fotomalia.dk april 29, 2011 - 8:41 am

Ja skoldkopper er trælse.. Det bliver desværre nok snart vores tur derhjemme…

Fedt med alle de sider, der er godt nok nogle kreative mennesker derude! Men jeg tror nu jeg holder mig til dine tut’s, de er lidt mere nede på jorden til mig 🙂

Besvar

Smid en kommentar til os