Hvorfor naturfotografi?

af Carsten Krog Pedersen

Jeg sidder i naturen. Jeg har tid til at tænke og jeg har fået ro på min krop.
Kameraet ligge stille hen i tasken, mens jeg nyder stilheden, duften, visheden og mine egne tanker. Måske skulle jeg også tage et billede af alt dette smukke, tænker jeg en gang i mellem.

Måske skulle jeg? men mest af alt har jeg dog lyst til, at lade kameraet ligge og bare være tilstede, være i live. Jeg glæder mig over de forunderlige ting der findes, glæder mig ved tanken om, at vi er udsprunget fra dette og indviklet i denne forunderlighed.

Et ældre dyr end mennesket

Men hvad er så grunden til, at jeg alligevel tager kameraet op?

Nu findes der jo i virkeligheden kun een form, for fotografi og det er naturfotografi. Nogen er nok uenige i dette, men så strækker jeg mig så langt som til at sige to former for fotografi. Den ene er naturfotografi og den anden er kultur (arkitektur, bøger mv.). Og kultur er også udsprunget af vores natur, af menneskets natur!
Alt andet er i virkeligheden naturfotografi.

Portræt af et menneske

Vi har som mennesker, blot forsøgt at distancere os fra dette, i mange år og vi kalder det, måske af praktiske årsager, også noget andet. Det kan jo være svært at få arbejde som bryllups fotograf, hvis man kalder sig selv for naturfotograf. Eller som portræt fotograf for den sags skyld. Men i sagens kerne er begge dele naturfotografi. Det er en beskrivelse af menneskets natur og et bryllup, kunne lige så godt være, en beskrivelse af livet i en myreture.

Men hvorfor er dette nu vigtigt for mig at skrive?

Det er vigtigt, fordi vi mennesker har glemt, hvad vi i virkeligheden er og hvor vi i virkeligheden kommer fra. Vi er Aber. Specialiserede aber ganske vist og sidder langt ude på de tynde grene i stamtræet. Men vi er dog aber og vi er natur.

Chimpanse fra Bioparc Vallencia. Foto: Freja Bonde Pedersen

I 1990 var knapt 60% af Danmark opdyrket. i 2015 ca. 65%.

I 1990 lagde Danmark på en tredie plads mht. opdyrket areal. I 2015 var vi nummer 32 og lande som Sudan havde overhalet os med et opdyrket areal på 100%!

På verdensplan er ca. 15% opdyrket og det kan man jo sige, at det ikke er så meget. Men da 70% af verden består af vand, så er vi der, hvor lidt over en trediedel er opdyrket – Verdensbanken anslår at der kan opdyrkes 30% mere! Jeg tænker det meste af det ligger i Afrika og Sydamerika.

Vintermarker
Grønne marker
International
Moderne landbrugs maskine

Og så til æblet

Tager man et æble og skærer 1/3 af, så har vi hvor meget der er landjord. Skærer vi 1/3 fra denne, så har vi hvad der er opdyrket og ser vi på hvad der så er tilbage, så er det bjergkæder, skove, ørkner og enge samt ikke mindst bebyggede arealer.

Er dette i virkeligheden til gavn for os selv? Eller Burde vi kæmpe for vores liv her?

Fængslende udsnit fra skoven

Kameraet er mit våben tænker jeg trodsigt, mens jeg med stive øjne stirrer ind i den rolige og stille skov og ser et flygtigt glimt af mig selv.

(Kilde bl.a. GeoTema.dk)

Relateret indlæg

2 Kommentarer

Jon Detlefsen august 14, 2018 - 7:30 am

Det er en større, filosofisk diskussion, om alt eller blot noget nærmere defineret er natur. Først og fremmest så har vi mennesker et sprog, som hjælper os til at fungere, at kommunikere, at meddele os til hinanden, at kunne præsicere os over for hinanden, så vi har et fælles og forståeligt relationsgrundlag. Derfor vil jeg påstå, at det ikke giver mening blot at sige, at alt er natur. Natur som begreb er i sig selv flertydigt. Der er naturen defineret som det oprindelige ikke kulturpåvirkede. Det er en yderlighed, der bl.a. vil betyde, at der ikke findes natur i Danmark. Eller i bedste fald kun meget lidt. Så er der natur som definerer et særkende eller måske et instinkt. Som f.eks. at det er menneskets natur at agere destruktivt. Natur bruges også til at angive adfærd. Opfører man sig naturligt eller unaturligt? Så nej, jeg er selvfølgelig helt grundlæggende ikke enig i, at alt fotografi er naturfotografi. Men jeg kan eksempelvis opføre mig naturligt (hvad det så end er), når jeg fotograferer mennesker på Times Square. Men billederne af menneskerne på Times Square er ikke naturbilleder. Og i øvrigt fin artikel og tak for at lægge op til en spændende filosofisk diskussion:)

Besvar
Brian - fotomalia.dk august 31, 2018 - 12:15 pm

Hej min ven..

Hmm – dejligt emne..

Natur for mig er den biologiske verden, (tror også det er definitionen på Natur hvis man kigger i ordbogen), og det betyder for mig at det er på et mere mikroskopisk plan. Naturen er nog mere alt det der inden i – det vi kun ser skallen af. Og derfor er menneskeskabte ting ikke rigtigt natur – til gengæld er den ihærdige mælkebøtte mellem fliserne natur..

Hvad der er rigtigt og forkert, det ved jeg ikke i forhold til om alt er naturfoto, men jeg ved at din chimpanse på sidste billede er forkert! Det er nemlig en vestlig lavlands gorilla 😉

Tak for skriveriet!

Besvar

Smid en kommentar til os