How to light a tadpole in 2 minutes or less..

af Brian - fotomalia.dk

Mit arbejde i Regnskoven kræver ofte, at jeg hurtigt kan lave et godt billede, og tit af nogle lidt anderledes ting end man måske typisk fotograferer.

For et par dage side tikkede der en opgave ind om at fotografere en haletudse.

 

FULD AF FARVER

Vi har i regnskoven et livligt yngel af alverdens dyr, men i denne omgang var det haletudser fra vores pilegiftfrøer der skulle foreviges. Billedet skulle bruges til at fortælle. at frøerne allerede fra haletudsestadiet har de fine farver, som kendetegner pilegiftfrøen som art.

_D4A9737

Resultatet af 2 minutters hårdt arbejde (okay okay  – 2 minutters arbejde)

 

Som altid var opgaven klar, og tiden kort – så shootet blev som et kunststykke i “speedshooting” – faktisk endte jeg med at løse opgaven på vej til et møde, og det tog bogstaveligtalt kun to minutter.

 

HVAD SKAL DU BRUGE?

For at løse en opgave som denne på så kort tid, så er det vigtigt, at man har planlagt tingene godt, og møder velforberedt op til shootet (høh høh) !

Jeg valgte at gribe min trofaste 105mm makro, 2 SB900 og selvfølgelig mit D4 da jeg susede af sted – på vej mod haletudsen, ringede jeg til Kristian (haletudsens dyrepasser) og spurgte, om han ikke ville finde et hvidt stykke papir, en petriskål, en fin haletudse og en rawlplugs, så vi lige sammen kunne lave det ønskede billede.

Da jeg ankom til “haletudse-rummet” havde Kristian fundet effekterne, og vi var med det samme klar til at tage billedet.

Hurtigt fik jeg arrangeret flash, papir og petriskål så jeg kunne komme igang med opgaven – jeg valgte den klassiske “skyd den trådløse flash op i bunden af et skab”-teknik (se billede neden for), da dette næsten altid giver et fornuftigt lys.

_D4A9740Som I kan se, er teknikken ret avanceret, og man bør ikke bruge den med mindre man virkelig har styr på sit lys (ironi kan forekomme i denne billedtekst)

Nu tænker du måske – “Hvor komme rawlplugsen ind i billedet?” 

Rawlpulgs er faktisk en anderkendt lysmåledims inden for “speedshooting”-standarder, og man bruger dem i stor udstrækning til at sørge for, at man får den helt rigtige eksponering – så den brugte jeg selvfølgelig til at finindstille min eksponering, inden haletudsen kom på.

_D4A9728

Man ser tydeligt, hvorfor man bruger plugs som en anderkendt lysmåledims – det er de bare gode til…

Ja og sådan fotograferer man altså en haletudse på under to minutter – eller… Jeg har faktisk ikke været helt ærlig, for der er noget der ikke helt passer i det ovenstående.

Jeg havde ikke planlagt at bruge rawlpluggen, den fandt jeg bare da jeg stod og manglede en stand-in for haletudsen – men det er altså en anderkendt standard!

Håber I kunne lide billedet og min lille gennemgang.

 

Relateret indlæg

1 Kommentar

How to light a deadly erection giving spider in two minutes or less september 14, 2013 - 12:46 pm

[…] et par dage siden postede jeg opskriften på at fotografere en haletudse på under to minutter, og opskriften på dagens billede er faktisk fuldstændig den samme – så hvis du vil se […]

Besvar

Smid en kommentar til os