Warning: file_get_contents(/customers/9/1/a/fotomalia.dk/httpd.www/wp-content/themes/soledad/editor-style-shared.css): failed to open stream: No such file or directory in /customers/9/1/a/fotomalia.dk/httpd.www/wp-content/plugins/merge-minify-refresh/merge-minify-refresh.php on line 704

Hjælp! Mit pissedyre teleobjektiv er uskarpt!

af Ard Jongsma

Hvordan kan det nogle gange vøre umuligt at tage skarpe billeder med de helt store teleobjektiver?

 

Hjælp! Mit pissedyre teleobjektiv er uskarpt!

“Jeg har lige brugt 50.000 kroner på et objektiv og jeg kan ikke få det til at tage skarpe billeder. Jeg tror jeg skal tilbage med det.”

Det er forbavsende tit jeg har hørt en variant på den udtalelse, især i Afrika, hvor begejstrede fotografer er på deres livs drømmetur med et lejet eller nyindkøbt stort objektiv. De har læst alt nyttigt om høje lukkertider, de forskellige former for billedstabilisation, og googlet internettet tynd efter ‘long-lens technique’. Mange har endda investeret i et ordentligt stativ eller medbragt en ordenlig bean-bag som de kan lægge i bilens vindue.

Lad mig, inden jeg går til sagen, først lige opsummere det mest basale om fotografering med store teleobjektiver:

– Store objektiver er ikke magiske. Det kræver ikke noget PhD at skyde med dem. Stol på dig selv.
– Skru ned for lukkertiden, helst til mindst 1/x af et sekund, hvor x er brændvidden på objektivet. Altså 1/400 på et 400mm objektiv. Less = more 😉
– Slå billedstabilisering FRA når du har et ordentligt stativ. Jeg bruger billedstabilisering kun med bean-bags (eller et bilvindue uden bean-bag) og lavere lukkertider. Nogle bruger det med monopod, ikke mig. Prøv af!
– Tænk grundlæggende ikke om et teleobjektiv som et værktøj du kan bruge for at fotografere ting som er længere væk, men som et værktøj du kan bruge for at få ting som er lige så langt væk tættere på!!!
– Tjek om du ikke skal lukke blænden ét stop ned, selvom du ikke fotograferer med telekonvertere. Jeg har tilgode at finde et objektiv som er lige så skarpt på vidt gab som et stop ned. Mange kan klare at bruges på vidt gab, men nogle kan overraskende nok egentlig ikke. Jeg er ked af at sige det, men Nikons 500/4 er IKKE kritisk skarp på f/4. Den er til gengæld sindssygt skarp på 5.6. Nikons 200/2 er skarp på f/2. Den er bare uhyggeligt skarpt på f/2.8. Men det får I et andet blogindlæg om en dag.
– Finjuster dit objektiv til de forskellige kameraer du har. Jeg gentager. Finjuster dit objektiv til de forskellige kameraer du har. Det kan være at du har været heldig indtil nu (jeg kigger på dig Brian!) men din dag skal nok komme. Min 500/4 skulle justeres voldsomt til min D3s da begge var spritnye. Den skulle overhovedet ikke justeres til min D800E efter tre års hårdt brug. Til gengæld var der ikke en eneste af mine andre faste objektiver som ikke skulle finjusteres til min D800E.

Ørkenlandskabet Karoo

I December var jeg en tur i Sydafrikas Karoo og allerede den første aften, frisk ankommet, så en Spansk turist mig rende rundt med mit 500mm objektiv og spurgte hvad der kunne være galt med hans Nikon 80-400 (på en Nikon D800). Det var den nye udgave af objektivet og det giver skarpe billeder. Vi spiste sammen om aftenen med hans stakkels kone og han viste mig sine billeder. Alle billeder som var taget på klods hold var skarpe. Alle dem som var taget på afstand var uskarpe. Han troede at der var en fokuseringsfejl på hans combo, men jeg genkendte problemet i mønstret i den uskarpe baggrund.

Jeg besluttede at gøre ham kunsten efter næste dag for at kunne lave dette blog-indlæg.

 

_8005358

 Karoo NP, South Africa, Nikon D800, 500mm/4, f/5.6, 1/500, ISO 100

Ikke elendigt i denne størrelse og i teori et flot billede. Men en 100% crop viser at den er godt gal.

 

_8005358

 

Konvektion

Hvad sker der?

Det er simpelthen varmen som får luften til at sitre. Jo større afstand, desto værre problemet.

Alle vil kende fenomenet fra varmt asfalt, som kan synes flydende på en varm dag. At forstå fenomenet kan dog hjælpe med at undgå det. Det er nemlig ikke bare varmen som ødelægger synet. Det er temperatursforskellen mellem den varme luft og den kolde luft.

Lys bøjer anderledes i varm luft end i kold luft. Så hvis varm og kold luft kommer for tætte på hinanden vanker der ballade. Det sker når jorden er meget varmere end luften, især efter en lang dag med bagende sol. Den varme luft stiger op, møder koldere luft og jo større forskellen er, desto værre bliver synsforstyrrelserne.

I praksis betyder det at problemet er størst når du fotograferer langs med en større overflade, som for eksempel tæt på jorden over en vej eller en klippe.

I Afrika kan det imidlertid blive så forbandet varmt at fotografering over landjorden er stort set umuligt efter middagstiden. Fordi det handler om forskellen mellem varm og kold luft, stopper det ikke om aftenen. Tværtimod! Zebraerne i billedet ovenover går over en bagende vej og fordi solen er ved at gå ned er varmeforskellen stor.

Med andre ord: mange steder i Afrika (og resten af verden for den sags skyld) KAN man simpelthen ikke fotografere efter middagstiden når afstanden til motivet overstiger en bestemt afstand. Og den afstand kan være ganske kort!!!

 

Fik jeg så slet ikke taget nogen gode billeder? Jow, jow, jeg blev ganske tilfreds. Men de gode billeder blev kun taget meget tidligt om morgenen…

 

_8005524

 Karoo NP, South Africa, Nikon D800, 500mm/4, f/5.6, 1/500, ISO 220, exp. -1 EV

… og meget tæt på.

 

Karoo NP

  Karoo NP, South Africa, Nikon D800, 500mm/4, f/5.6, 1/1250, ISO 200, exp. -1 EV

 

Og i det kolde Danmark?

I Danmark render man ikke så hurtigt ind i problemet, men jeg har alligevel hørt lignende problemer hos fotografer som skød større dyr på afstand. Så er det ikke luftens varme som spiller en puds, men luftens fugtindhold, som ofte er ret højt i Danmark. Man render ind i det fenomen som hedder atmosferisk perspektiv.

 

Tranquil lake Ohrid

  Lake Ohrid, Macedonia, Nikon D3S, 200mm/2, f/5.6, 1/500, ISO 200

 

Vi kender det allesammen fra alperne, hvor man har stået lamslået over det mest storslåede panorama som bare ikke kunne fotograferes på samme måde. Vores hjerne og øjne plusser og minusser og kompenserer for det. Vi VED at det er smukt og derfor ser vi det som smukt, sikkert stolt fordi vi er klatret op ad det store bjerg, men i virkeligheden ser vi ikke en skid andet end en halvtåget masse gråblå sten med lidt sne.

Kan det ødelægge et billede? Jovist! Når du fotograferer større dyr på afstand kan luftfugtigheden gøre en stor forskel. Billederne vil ikke blive decideret uskarpe, men du taber opløsning. Kontrasten svinder og de blå toner tager overhånd. Du vil måske ikke umiddelbart lægge mærke til noget, indtil du lægger billederne ved siden af billeder der er taget i meget tør luft.

Hvorfor har jeg ikke nogen eksempler? Fordi jeg sjældent synes at det giver mening at fotografere dyr på stor afstand. Som jeg skrev i starten af dette blogindlæg:

– Tænk grundlæggende ikke på et teleobjektiv som et værktøj du kan bruge for at fotografere ting som er længere væk, men som et værktøj du kan bruge for at få ting som er lige så langt væk tættere på!!!

Jeg har dog et omvendt eksempel. Det er meget sjældent at luften er fri for fugt og ikke danner atmosferisk perspektiv, men når den er skal der eddermeme fotograferes, som her på Sydfyn… nåh nej, snyd, det var i det Armenske Teletubbyland.

 

20090610-300_4272

 Apnaguygh, Armenia, D300, 17-55mm/2.8, f/4.5, 1/1200, ISO 200 

Relateret indlæg

2 Kommentarer

Brian - fotomalia.dk januar 25, 2015 - 12:02 pm

Fedt indlæg Ard!

Det at der er begrænsninger i hvad der rent faktisk kan lade sig gøre, det er der mange der overser i starten, og tror at det er deres evner der kommer til korte!

En af de ting man lære når man har fotograferet i en årrække er at se hvad der er værd at skyde!

Besvar
Jon Detlefsen januar 27, 2015 - 8:16 am

Yes, fedt indlæg for alle os, der ynder at give udstyret skylden for vores utilstrækkelige, fotografiske evner. Tak for det! 😉

Besvar

Smid en kommentar til os