Det er ikke de tekniske specifikationer, der afgør, om du kan lave gode billeder med dit kamera. Ej heller, om det er det nyeste, dyreste, største, smarteste, flotteste. Det er noget helt andet…
Kameraet er ligegyldigt, har jeg ved flere lejligheder påstået. Det er ikke kameraet men fotografen, der laver billedet og bla. bla. bla., har jeg messende gentaget. Både her på FM, på workshops og i mit eget hoved.
Og det mener jeg stadig. Jeg vil til enhver tid stå fast på, at en dygtig fotograf kan lave gode billeder med et hvilket som helst kamera.
Bryllupsfoto skudt i streetfoto-style.
Den vigtigste faktor
Jeg kan potentielt lave præmie-snapshots med et 100 år gammelt Kodak Brownie, ligesom jeg kan lave billeder i World Press Photo-ligaen med et usexet Olympus årgang 2018.
Altså, JEG kan ikke nødvendigvis, men MAN, eller DU, kan. I princippet.
Der er dog en faktor, som er hamrende vigtig, og hvis indflydelse overstiger kamera-specs med lysår. Det er en faktor, der ikke sådan lige er til at måle. Den kan ikke testes i skemaer og på måleark.
Det er den faktor, der får dig ud af starthullerne, ned på gaden, ud i den store verden, ud at fotografere.
Jeg løber gerne med, når ungerne skal ud at lege.
Her slipper du for ’nå-men-jeg-må-vel-hellere-komme-ud-at-fotografere’-samvittighedsfaktoren og fanges i stedet af den vidunderligt uimodståelige ’jeg-SKAL-bare-ud-at-fotografere-NU-NU-NU-for-ellers-eksploderer-jeg’-faktor.
Faktoren er lige så simpel, som den er vanskelig at bygge ind i kameraet. Taler kameraet til dit hjerte? Er kameraet så sexet, at du bare må lege med det hele tiden?
Har kameraet mojo?
Paradis ligger i Norge, erfarede jeg i sommer.
Leverpostejs-kameraer
Har kameraet ikke mojo, skal du arbejde ekstra meget med motivationen, før du kan lave gode billeder. Og har det, kommer de gode billeder nærmest af sig selv.
Jeg har oplevet kameraer, der har en direkte kontraproduktiv effekt på mig. Adskillige endda. Det oplever jeg bl.a., når jeg står med et Canon eller et Olympus i hånden. Jeg mister lysten til at fotografere.
“Mojo: a magic spell, hex, or charm; broadly : magical power“
– Merriam-Webster
Det er uden tvivl knald gode kameraer begge to, men det er lidt som med billigt leverpostej på et tørt stykke rugbrød. Det virker, jeg bliver mæt, men det er kedeligt med kedeligt på. Nydelsen ved at spise fordamper og bliver i stedet til en nødvendighed for ikke at dø af sult.
En del af hotellet her brændte ned sidste år, og det hele står nu overladt til forfald.
Mit eget Sony er sådan lidt midt i mellem. Det er ikke helt leverpostej, men det er bestemt heller ikke sexet. Jeg skal selv arbejde med motivationen her.
Det er især Sonys fantastiske RAW-filer, som begejstrer mig. Men helt ærligt; hvor kedeligt er det lige, at det er kamerafilerne, som er faktoren, der skal få mig op at ringe?
Oplever jeg en sjælden gang i mellem det modsatte med et kamera, er det næsten som magi og vanskeligt at beskrive.
Det er ikke et Leica…
Tager jeg et Leica i hånden, begynder det at snurre i mine fingre. Min puls stiger, det kilder i min mave, mine kinder blusser varmt.
Lukker jeg øjnene, hører jeg projektilerne hvisle gennem luften i Cordoba. Jeg hører harmonikamusik i La Marais’ smalle gader. Jeg hører Kim Phucs skrig, da hun løber nøgen ned ad Highway 1 i Trang Bang.
Jeg får lyst til at fotografere. Lige så simpelt og minimalistisk kameraet fremtræder, lige så overvældende inspirerende påvirker kameraet mig, når jeg holder det i hånden. Men det er egentlig ikke et Leica, jeg mener…
Kameraet har mojo
Jeg har kun oplevet et eneste, moderne digitalkamera påvirke mig, som et Leica. Fujifilm. Jeg testede X-Pro2 her på FM sidste sommer og har ved flere lejligheder siden skudt med Fujifilm. Min begejstring er ikke blivet mindre.
Er Fujifilm bedre teknologisk, end et hvilket som helst andet, moderne digitalt kamera? Nej. Du kan ikke få et nyt, digitalt kamera, som ikke er godt.
Et kamera kan være lige så avanceret og fantastisk, som dagen er lang, men det er fuldstændig ligegyldigt, hvis ikke du bliver motiveret af det.
Jeg har efterhånden oplevet adskillige kursister på mine workshops, som har købt sig et ’rigtigt’ (dyrt, nyt, stort, avanceret) kamera og så enten er gået i stå med at fotografere eller aldrig får det brugt, og i stedet vender tilbage til deres lille, lommekamera, som det ’rigtige’ kamera egentlig skulle erstatte.
Hvad er du til?
Fujifilm har den udefinerbare ikke målbare faktor, som er altafgørende for fotoglæden og de gode billeder. For mig. Ikke nødvendigvis for dig. Du er måske til et helt andet kamera, men det vigtigste er, at du ved, hvad det er.
Pointen er, at hvis du vil finde, eller genfinde, fotoglæden, så er det måske en idé at kigge på dit kameras mojo. Er den der ikke, så smid det ud og købe et andet. Ikke nødvendigvis nyt.
Det kan egentlig koges ned til, at der i verden findes to, overordnede kameratyper. Kameraet, der giver dig lyst til at fotografere, og kameraet, der ikke gør.
Jeg er til den første kameratype. Hvad er du til?
Billederne her i artiklen er fotograferet med henholdsvis Fujifilm X-Pro2, Fujifilm X-H1 og Sony A7 II. Så må du selv forestille dig, hvilke billeder der er lavet med hvilket kamera.
I øvrigt er der et review af Fujifilm X-H1 på vej – så stay tuned:)
7 Kommentarer
Er jeg den eneste der godt kunne bruge en begrebsafklaring Hvad er mojo?
Mojo er noget i retning af en magisk kraft. Dragende og uimodståelig.
Vh Jon
Dejligt indlæg makker…
Hvor er det skønt at se dine billeder, og ikke mindst at læse denne artikel!
Tak!
TAK makker og velbekomme!
Jeg er helt enig, det er egentligt lidt som en kærligheds historie.
Mange kan man holde ud, nogle er praktiske og effektive at være sammen med.
Så er der den ene, der hvor man helt estatisk når man røre ved det, bare os to og man kan lade fingerne glide langsomt hen over kroppen, inden man trykker på knapperne. Du ved, det hele følses bare rigtigt og mere vil have mere. Der hvor billederne nærmest kommer af sig selv.
P.s. Nogle gange er det der dyreste kamera der gør foreskellen 😉
Man kan ikke prissætte kærlighed, Jakob. Dyrt eller knap så dyrt – er man forelsket, er man forelsket 😀
??