Står du og mangler en super flash der kan det hele uden at koste en formue? Så er du kommet til det rigtige sted. Godox AD600 klarer portrætter, mode, model, bryllup og meget mere uden problemer…læs med her…
Bygge kvalitet
Godox er en Kina producent og mange af de her billige producenter, er ikke ligefrem kendt for deres fremragende byggekvalitet.
Godox overrasker dog på nogen punkter positivt. Lampen virker faktisk solid og i en rimelig kvalitet. Der er en del plastik, men det er ikke en dårlig plastik, som man forventer går i stykker ved den mindste berøring.
Ved montering af speedring og ikke mindst batteri er der brugt metal, det virker stabilt og holdbart.
Lampen kunne helt sikkert være bedre bygget, men den ligger noget over meget, af det andet man ser komme fra Kina mærkerne.
Der er dog en ting som pisser mig lidt af. Håndtaget som bruges til at løsne når lampen skal vippes, har ikke afstand når til selve lampen. Det betyder den lige rører kroppen, når man skal spænde lampen. Det er ikke noget der går i stykker, men det virker fjollet man ikke lige har sørget for 2mm fri rum.
Design
Selve lampen er ikke nogen speciel skønhed, det er ikke her kræfterne er lagt. Den ser ud som den ser ud, det virker som om, at man har lavet indholdet og lige svøbt noget plastik uden om, sådan bare fordi det skal man. Der er ikke kælet for noget specielt , med andre ord, hvis design er en vigtig faktor er det nok ikke lampen for dig. Så har både Profoto og Broncolor bedre bud til højere priser.
Designet fejler dog heller ikke noget specielt i mine øjne det er ret ligetil. Selve flash røret og pilot lyset sidder ude i en glaskuppel. Dette giver selvfølgelig en usikkerhed i forhold til Profoto B1 hvor den er gemt inde i lampen. Til gengæld skulle det gerne give en noget bedre spredning af lyset, hvilket jeg helt klart foretrækker. Faktisk minder det lidt om Profotos pro hoveder.
Studie billede skudt med AD600 i Elinchrom Litemotiv Para
Power
AD600 tilbyder som navnet antyder et output på 600w. Det er en rigtig god potion lys. Hvad er næste lige så vigtigt er at du har mulighed for at gå langt ned i power. Godox kan gå ned på 1/256 hvilket skulle klare de flestes behov. Skal lige siges at remote, som standard kun skruer ned til 1/128 sek. det skal lige rettes i menuen så den for sidste stop med.
Bryllups billede med Godox AD600 – rigeligt power til at styre det naturlige lys
High-speed
I løbet af de seneste år har Highspeed spredt sig fra speedlites til studie lamper og HURRAH for det. Det har altid været træls at være begrænset til de 1/250 sekund når man skød med studielamper. Før i tiden var det nødvendigt med ND filtre, for at begrænse lyse, hvis man ønskede at skyde på en større blændeåbning. Med highspeed på Godox lampen er det blevet super nemt. Når du passere sync speeden slår trigger og lampe automatisk over i highspeed og du forsætter med at have flash i sync. Trade off er selvfølgelig at du taber noget lys. Flashen kommer altså til at skulle arbejde noget hårdere, men fordelen ved en lampe som denne, er netop at der er en del mere power at lege med. Især hvis vi sammenligner med speedlites, som ellers har sidder på highspeed markedet.
Det er nemt, det virker og du kan skyde med helt ned til 1/8000 sekund alt imens du stadig har din flash og kamera i sync.
Mel kastet i hovedet på modellen og fanget med Godox AD600 i en Octa
TTL
Automatisk styring af lyset, er nok ikke noget jeg vil bruge ret ofte, men det kan nu være meget brugbart i nogen situationer.
Jeg har testet det lidt og blev ret imponeret over hvor godt det virkede. Jeg satte lampen på et stativ med en standard reflektor og pegede den op i loftet i den ene ende af en lang gang. Derefter fik knægten ordre på at race frem og tilbage på løbecyklen, imens jeg holdt knappen i bund.
Selvom han hurtigt kommer nærmere og afstanden til flashen derfor ændres, holdt TTL systemets eksponeringen perfekt fra skud til skud. Det havde været en noget nær umulig opgave med en manuelt styret flash. Her ville man skulle vælge et sted og tage billedet hvor eksponeringen passede.
TTL løsningen giver altså, på en nem måde mulighed for at skyde billeder af ting som variere i afstand eller hvis lysforholdene ændre sig hele tiden.
Det kan også være et udgangspunkt, hvis du er i tvivl om lyset ved en opstilling, for derefter at gå over på manuel. Med pro triggeren findes der nu en knap som konvertere din TTL til manuel, hvilket er rigtig smart.
Selvom systemet virker ok så vil jeg til enhver tid anbefale at skyde på manuelt, hvis du ikke er i den specielle situation hvor TTL kan hjælpe dig. Det giver dig mere kontrol og et mere ensartet billede.
Model foto med Godox AD600 i octa med grid
Hastighed
Det her er et af de steder, hvor billige lamper meget meget ofte seriøst kommer til kort. Så er det jo dejligt at jeg kan fortælle at Godox overrasker meget positivt. Jeg har igennem årene skudt med rigtig mange forskellige flash. Især når vi snakker batteri, så har hastighed altid været lidt et issue. Især hvis du ikke havde 75-100k at kaste efter systemet.
Godox lamperne er ikke totalt raket, men de er hurtige og når man tænker på prisen er det intet mindre en fantastisk. Recharge tiden er kort og du er hurtigt klar til næste skud, så du ikke misser øjeblikket.
Jeg kunne godt have drømt om en hurtigere udladningstid, men til prisen må vi nok også erkende at træerne ikke vokser ind i himlen. Udladningstid eller afbrændingstid er hvor hurtigt flash glimtet er. Jo hurtigere det er jo bedre kan du fryse action. Hvis du har ting der bevæger sig hurtigt kan en for langsom flashtid gøre at det ikke er helt skarpt.
Model billede fra Fotomalia Camp – Godox AD600
Brugerflade
Et sted hvor Godox godt kunne have gjort det lidt bedre er selve interfacet. Der er en del knapper på flashen og flere af dem har dobbelt funktioner. Generelt set kunne det have været gjort meget mere simpelt og intuitivt. Når det er sagt så er det ikke en umulig lampe at bruge, så hvis du er begynder og kigger på din første flash, må du ikke lade denne del skræmme dig.
Trigger
Der er forskellige muligheder for at trigger AD600. Godox har i længere tid tilbudt deres X1T trigger, som har mulighed for at styre lampen og de forskellige grupper og kanaler. Nu nævnte jeg ovenfor at brugerfladen på lampen ikke var den bedste. Når det kommer til X1T, så går det helt galt. Den kan være direkte forvirrende, man skal næsten på nettet og have læst lidt, bare for at forstå hvad der foregår.
Godox er siden kommet med en trigger de kalder XPro og det er helt klart denne du skal købe. Den er langt mere logisk og ordentlig opbygget. Denne trigger tilføjer også muligheden for simpelt at konvertere en TTL opsætning til manuel.
Den koster ikke meget mere end den “gamle” X1T trigger og er en no brainer. Har du allerede en Godox lampe ville jeg anbefale at opdatere triggeren, så meget bedre er den.
Farve
Som du kan se ud fra billedet er lampen sort 🙂 Nå spøg til side, jeg syntes at Godox gør det rigtig fint med farve sikkerheden. Hvis du sætter laboratorietest op så vil den helt sikkert vise lidt afvigelse. Det er dog så lidt at det ikke er noget du vil opleve i særlig mange situationer. Hvis det er noget der er til gene for dig, så er det et helt andet område af lamper du skal kigge på.
Jeg har brugt lampen i mange forskellige situationer. Både i studiet,ude på location i varmt og koldt vejr og har ikke haft problemer.
Det skal dog siges at du kan fremprovokere et lille skift hvis du laver et min-max skud. Hvis lampen sættes på fullpower hvor du tager et billeder for derefter med det samme, gå ned til 1/256 og tager et skud, der vil du se en lille forskydelse.
Jeg har 4 af lamperne og det største udsving jeg har set, har lagt på lige godt 300 kelvin, hvilket selvfølgelig er noget, men vi snakker i ekstremer, samt noget man normalt aldrig ville gøre.
Eksponering
Her er historien meget den samme som ovenfor. Det virker bare og giver ikke anledning til nogen problemer. Bruger du TTL kan der selvfølgelig være udsving, men selv her syntes jeg at Godox har formået at lave en rigtig god funktion.
Hvis jeg sammenligner med de Profoto B1er jeg har skudt med, har jeg svært ved at se nogen forskel.
Batteri
Når vi snakker batteridrevet flash, har det selvfølgelig rigtig meget at sige, hvor meget batteriet kan klare. Her er der heldigvis gode nyheder, Godox AD600 giver ca. 500 skud på full power. Det er rigtig godt og mere end det dobbelt af hvad Profoto B1 klarer.
Når vi så tænker på, at vi faktisk sjældent kører lamperne på fullpower, så er der faktisk rigtig meget go i lamperne. Stor thumbs up herfra.
Det lille og kompakte batteri til Godox AD600 klarer ca. 500 pops
Mount
AD600 kan fåes både med Godoxs eget mount og med s-mount også kender som bowens mount. Jeg har haft finger i både den ene og den anden model og vil klart anbefale at tage løsningen med s-mount.
De er af ca. samme kvalitet, men mulighederne ved s-mount er meget større da så mange forskellige producenter laver tilbehør til lige netop den fatning.
Godox systemet
Nu er det jo sjældent at en lampe model kan klare alt. Nogen gange er det praktisk med batteri, andre gange skal det være på fast strøm. Måske har du også brug for en speedlite, som er lille og nem at have med.
Her gør Godox det faktisk også rigtig godt. De tilbyder modeller af alle typer og det hele snakker sammen fra den samme trigger. Du kan altså kombinere AD600 med en Godox speedlite og styre det hele fra samme trigger.
Det giver en god fleksibilitet, hvilket er et stort plus.
Faktisk giver AD600 i sig selv også rigtig mange muligheder. Godox tilbyder som en af de eneste producenter mulighed for at købe en 230v adapter så du kan bruge din lampe med fast strøm.
Der er også mulighed for at købe en adapter, der gør det muligt at sætte to AD600 sammen til et lampehoved og på den måde opnå en 1200w lampe.
Det virker, men det er også lidt bøvlet at flytte rundt på. Når det er sagt er det en super mulighed at have.
Konklusion
Nu har du jo sikkert ikke læst alt det jeg har skrevet, men er bare skippet herned for at gøre det på den nemme måde. Det er jo noget farligt noget, så jeg syntes du skal gå tilbage, for tjekke det hele inden du går ud og bruger dine penge.
Når det er sagt så er der efter min overbevisning her tale om et rigtig godt produkt. Når vi så kigger på prisen, ja så bliver det kun endnu bedre. Prisen pt. ligger hos den danske forhandler FlashFotoVideo på 4.485,- og det er jo egentlig meget pænt når man tænker på en Nikon SB-5000 står til 4.395,- og Canon er helt oppe på 4.745,- for deres 600EX speedlite. Oven i dette er triggerne hos Godox også en del billigere.
Du for altså en lampe i en rigtig fornuftig kvalitet og til rigtig gode penge. Hvis du er på jagt efter din første flash eller har foto som hobby. Så går du på ingen måde fejl af Godox AD600 og jeg vil sige at pt. er det den bedste løsning til prisen.
Har du allerede en speedlite fra Nikon eller Canon så fortvivl ikke for med en lille modtager (X1 modtager) så bliver de også en del af systemet.
Har du mange års erfaring og en god forretning i gang eller specielle krav til dit flash udstyr, ja så læser du sikkert ikke med alligevel, men hvis du gør så sæt dig grundigt ind i, om du kan klare dig med AD600 eller du skal ud og smide de store penge.
Lamperne forhandles i Danmark hos FlashFotoVideo
Godox AD600 – Flash ~ 4500,-
Godox X1 – Trigger ~ 395,-
Godox X1 – Modtager (kun til speedlites) ~ 350,-
Godox Xpro – Trigger ~ 495,-
Godox 1200w – Adapter ~ 2100,-
Godox 230v – Adapter ~ 800,-
5 Kommentarer
Lækkert indlæg man får helt lyst til at købe en mere ? kan man få en ekstra reciver til pro triggeren eller ved du om man kan bruge den gamle reciver til en speedlite sammen med pro triggeren?
Jeg ved ikke faktisk ikke om den virker med de reciver da jeg ikke selv har dem. Det ville dog overraske mig rigtig meget hvis den ikke gjorde. Umidelbart vil jeg sige at hvis X1 trigger virker så gør pro også.
Du kan dobbelt tjekke ved at tage fat i flashfotovideo, de har helt sikkert tjek på det 🙂
sætter du WB manuelt når du bruger AD600?
Nogen gange andre gange ikke. Det betyder ikke så meget når jeg alligevel skyder i raw.
Hvis jeg skyder tether i studiet så sørger Capture One for at det er ens fra skud til skud.
[…] dette billede, har jeg brugt tre flashenheder. Det var alle tre i denne omgang er det Godox AD600. Dog har jeg gjort ligende ting med speedlights og det er faktisk nogle gange nemmere, end med en […]