Som lovet har vi i dag fået fint gæstebesøg af en fotograf der virkelig har kastet sig ud i et af de større projekter!
Vi skal i denne uge kigge på kampkunst!
JAKOB KJØLLER (aka. KJØLLER BOB)
Der er nok en god chance for at du er stødt på denne uges gæst, et eller andet sted på nettet. Hvorfor? Tjoh, fordi Hr. Kjøller har blogget om fotografi lige siden internettet startede (more or less).
Udover det (til tider) ivrige bloggerliv, så er Jakob familiefar, it-konsulent, fotograf og ikke mindst karateinstruktør og udøver. Hans fotografiske virke drejer sig primært (men ikke kun om) portrætbilledet, og uanset om det er i felten eller i studiet, så er han skarp! Udover at Jakob er en eminent fotograf, så nyder han også godt grej – og teknik, så altså lidt nørdet, på den gode måde, lige som alle os andre!
I dagens indlæg vil Jakob tage os med på en rejse igennem hans personlige projekt for 2014, og han vil dele nogle af de erfaringer han har gjort sig ved at arbejde på ET projekt i SÅ lang tid!
Det er med stor stolthed, at vi i dag præsentere Jakob Kjøller
KÆMP FOR DET – FOTOPROJEKT OM KAMPKUNST
I godt et år, har jeg faret mellem familie, arbejde, studie i København og Jesper Elgaards studie lige uden for Aarhus. Ligeledes har jeg snakket og skrevet med en masse forskellige kampsports og kampkunst-folk. Det har været et logistisk puslespil, for at få kalenderne for knap 25 personer, der skulle gå op i en højere helhed. Men heldigvis, er det ved at være slut nu, kun 8 mdr. efter planen 😉
Det har uden tvivl være noget at det mest krævende, jeg har været ude for. Jeps, en bryllupsopgave er “a walk in the park”, i forhold til at få et længere projekt færdigt 😉
MEN HVORFOR?
Jeg har valgt at lave en portrætserie af kampkunstudøvere af en enkelt grund. Jeg blev provokeret af en udtalelse, efter jeg havde søgt et mindre sponsorart, til DM i Muay Thai (Thaiboksning). Kommentaren var kort: “Vi vil ikke associeres med kampsport, det giver et dårligt ry”. Dertil stod jeg tilbage med et kæmpe hul i maven, og en følelse af “TOTAL ØV!”.
I det meste af mit liv, har jeg dyrket en eller anden form for kampkunst, og jeg vil uden at blinke sige, at det har været med til at gøre mig til den person, jeg er i dag (jojo, det er primært godt).
For mig er kampkunsten ikke et spørgsmål om at slås, det en lang rejse imod det perfekte. Og rejsen er lang, jo længere man kommer, jo mere finder man ud af, at man ikke kan. Faktisk meget lig fotografi, jo mere man lærer, jo mindre kan man 😉
Da jeg var kommet ud fra en lang og presset periode i mit liv, og gerne ville have noget mere af “mig” i mine billedprojekter, landede den kommentar på et tørt sted. Det havde nemlig været umuligt for mig, at finde på et godt emne til mit billedprojekt. Men nu var det der, lige foran næsen på mig, jeg skulle bare i gang.
TÆNK IKKE FOR MEGET OVER DET, BARE KOM I GANG
Klokken halv to om natten skrev jeg en besked til en, der har mere forstand på fotografi, kunst og projekter, end jeg, og fremlagde projektet for ham, og efter en lille betænkningstid, savede han: “Jo, det projekt kunne der godt være noget ved”.
Så næste dag fandt jeg det mest brugte kampsportsforum, og skrev noget á la:
Jeg vil gerne lave et billedprojekt, det skal omhandle kampsportsudøvere. Jeg vil gerne vise, at kampkunst ikke bare er for bøller og ballademagere, men helt almindelige mennesker. Derfor søger jeg udøvere, der vil være med i et billedprojekt.
Projektet er enkelt, jeg skal lave to billeder. Et med udøveren i hverdagstøj, og et med udøveren, hvor han/hun har dragt på. Jeg vil meget gerne have højtuddannede med i projektet. Der er kun to kriterier, man skal have trænet i 7+ år, og gerne have en højere uddannelse.
Mindre end to timer efter havde jeg de første 7-8 henvendelser, og dagen efter havde jeg fået kontakt til en arkitekt i Aarhus, der skaffede mig yderligere 6 deltagere. Under optagelserne anbefalede deltagerne i projektet andre mulige kandidater, og der kom hurtigt deltagere til. Det er endt på over 15 forskellige grene/stilarter, så som: Karate, Capoeria, Mauy Thai, Judo, Kung Fu, Tai Chi, Ving Thun, Systema, Kombatan Arnis, Aikido, Kendo, Bujinkan (Ninja), Kendo, Voviam Kung fu og Penkak silat.
TANKER
Men hvordan skulle billederne være? En del foreslog, som de fleste nok ville have gjort: “De skal da være i deres trænings miljø!”, egentlig en fin idé, men der var to vigtige ting:
- Det er personen der er motivet og historien, ikke opgivelserne.
- Det skulle være noget jeg kunne genskabe, hvor i landet udøveren nu engang er.
Jeg har nok altid været lidt til den “kedelige og sikre” side, og da Joe McNallys poloraid serie “Faces of Ground Zero” lige faldt i min stil, valgte jeg en enkel opstilling med følgende:
- En hvid baggrund.
- En plexiglas plade på gulvet, til at lave refleksioner af udøveren.
- To baglys, til en high key baggrund
- En boom med en hvid Beauty Dish
Ret enkelt, men med masser af grej 😉
Min opsætning hos vores fotoklub Fotoalliancen i Brøndby
Derudover var mit D800 (senere D810), tethered til min maskine, da jeg hurtigere kunne kontrollere billederne, og ikke havde lyst til at smide en serie ud, bare fordi jeg havde klokket i det 😉
Af glas, startede jeg med Nikons 85 mm f/1.4, med en kort omvej til Nikons 58 mm. f/1.4 (da jeg havde det til test), til sidst endte jeg på Sigmas 50 mm. f/1.4 Art. Sidstnævnte objektiv + Nikons D810, er en møj lækker sammensætning, billederne bliver knivskarpe.
Mig der gennemgår billederne med Hapkido udøveren. ©Theis Poulsen
PUBLICERING
Når billederne nu var taget, hvad så? Se det svar, har jeg ikke helt endnu, men det skal ud som en bog, det skal være noget, der kan stå på en hylde, og beskueren, skal kunne bladre i den. P.t. er bogen ved at blive sat sammen, og mangler kun omslaget + introen.
Oprindeligt havde jeg tænkt mig at bruge en producent á la. Blurb, men ret hurtigt kom deres værktøj i korte, og trykprisen blev høj. Derfor måtte jeg sætte mig ind i Adobe InDesign, det var slet ikke så skræmmende som oprindeligt antaget 😉
Ca. 8 timers arbejde i InDesign, reduceret til et skærmbillede
Tilbage er der snart det endelige tryk, og det er her jeg lige mangler den gyldne (læs ikke dyre) løsning 😉
ER DET TIDEN VÆRD?
Det er helt sikkert min tid og energi værd! Bare alene det, at have fået fat i folk fra næsten 20 forskellige grene, taget alle billederne, har for mig været en kæmpe succesoplevelse. Det har også være svært at få dynamikken i kampkunsten til at vise sig i noget så statisk som billeder. Fremgangsmåden blev, at udøverne og jeg gennemgik rutiner og bevægelser. Derefter blev vi enige om positioner, der var interessante, og så måtte de stå i dem, til jeg havde mit resultat, det var ikke altid lige let 😉
Ikke mindst har jeg mødt en række interessante mennesker og oplevet nogle grene af kampkunsten, jeg ikke kendte til i forvejen.
HVAD SKAL MAN HUSKE?
Sørg for at have en eller to betroede fotokolleger, du kan spørge til råds. Lige meget hvor sikker man er i sin sag, er der god sandsynlighed for, at man stirrer sig blind på noget, eller tænker. “Det hele er også bare noget lort”. Jeg har fået god hjælp, af en af god ven, og trofast FotoMalia læser 😉
NU TIL RESULTATERNE?
Kort svar; “Nej” 😉
Folkene på billederne, har ikke engang selv set billederne endnu, og der går nok lige lidt tid, inden de bliver endeligt offentlige. Men jeg har lavet et særsæt, af to Kung Fu-brødre, som I gerne må tage et smugkig på.
Brødrene Adam og Emil. Emil, den høje af dem, har været godt 7 år i Kina for at være i mesterlære. De træner hver deres Kung Fu-stilart, og det var en fornøjelse at have dem i studiet, for der blev godt nok nørdet teknik!
FOTOMALIA SIGER TAK
Først og fremmest skal der lyde en kæmpe tak til Jakob for, at vi har fået lov at vise hans personlige og private projekt frem allerede nu, inden det er helt færdigt – det har været en fornøjelse at høre om processen, og vi håber at kunne præsentere nogle af de færdige billeder i endnu et gæsteindlæg senere på året!
Ud over det, vil vi også gerne takke for teknisk assistance i forbindelse med vores store hackernedbryd – det var afgørende for vores genoplivning!
TAK Jakob!
5 Kommentarer
Hej Jakob
Tak for artikel – interessant læsning!
Jeg tror at det er rigtig vigtigt at man som fotograf sætter sig nogle udfordringer hvis man skal udvikle sig. Og det gør man i et fotoprojekt! Her “tvinges” man til at kaste sig ud i mange forskellige aspekter af fotografering, som du også beskriver i din artikel – ikke kun de færdigheder man i forvejen mestrer!
Jeg savner dog at se nogle af de fotos/personer du beskriver i artiklen – det ville have gjort den endnu mere interessant og relevant!
Men tak for at du vil dele dine erfaringer med os!
Carsten (PhD og kickbokser på 15. år)
Hej Carsten
Tak for kommentaren.
Ja, du har ret med billederne, men det er bare en svær beslutning, når man gerne vil smide dem alle ud, her og nu. Men bør vente lidt, da jeg ellers vil få svært ved at få dem trykt (og funding til dette).
Men de skal nok komme, her på bloggen senere på året 😉
Der er forresten plads til en Kickbokser, hvis du er i københavns området 😉
– Jakob
Hey Jakob
Held og lykke med fundingen!
Jo – jeg er i Københavnsområdet – og selv om jeg trives bedst bag kameraet stiller jeg gerne op …
De bedste hilsner, Carsten (20788099)
Hej jeg stiller også gerne op!
Jeg har gået til Taekwondo – øhh to gange?
[…] have et foto projekt man brænder for, hvis du ikke har læst det, så kig lige her en gang: “Fotoprojekt om kampkunst“. Her er både tanker om teknik, og hvorfor man gør […]