Fotomalias Brian Rasmussen bliver Årets Danske Naturfotograf

af Ard Jongsma

Efter en sand cliffhanger sidste år, hvor han endte på anden plads, lykkedes det så i år vores egen Brian Rasmussen at slæbe titlen Årets Danske Naturfotograf med hjem til Randers. Og det er bare SÅ velfortjent!

 

Otte stykker papir

Prøv lige at se denne flotte fyr med sine otte præmieringer: Årets Danske Naturfotograf 2015 og indehaver af hele tre førstepladser med sine vanlige mundlammende billeder af kryb og kravl fra overalt mellem ekvator og polarcirklen! Ham kender vi og det er vi stolte af! Husk at tale med respekt næste gang I kommenterer på én af de mange artikler han gavmild kaster fra sig her på bloggen.

Brian Rasmussen_D4A3813

(Fotograf: Lars Holst Hansen)

 

Det så rimeligt overbevisende ud da alle point var lagt sammen på Naturfotografer Danmarks (NFD) årsmøde i Roskilde i weekenden. Brian rendte med titlen Årets Danske Naturfotograf på baggrund af ikke kun førstepladserne men også fire andenpladser og det viste sig at være rigeligt. Nu skal han så passe på den forbandede pokal i et helt år. Det er et ret stort ansvar Brian!

 

PRÆMIERNE

Den første af hans førstepladser vandt Brian i kategorien “Andre dyr”, som NFD fremover vist lige så godt kan kalde Brian Rasmussens Dyr. Vi andre har i hvert fald forlængst opgivet overhovedet at deltage i den kategori. Den kan bare ike vindes så længe manden er med.

2014_september_05_Ecuador-3

1.Plads i kategorien “Andre dyr”

 

Den anden førsteplads fik Brian tildelt i kategorien “Form og detalje”, som er en eftertragtet kategori med større frihed end de øvrige kategorier. Her skal vi vist ikke kun lykønske Brian med præmien, men også den samlede dommerskare fra NFD som voterede med mod.

2014_oktober_18_-2

1. Plads i Kategorien “Form og detalje”

 

Tredje førsteplads tager os tilbage til Brians hjemmebane igen: kryb og kravl, denne gang i kategorien “Insekter og spindlere”. Billedet er en silhouet af en tropisk egehjort, fanget i et fantastisk modlys i Equador.

2014_september_01_Ecuador

1. Plads i kategorien “Insekter og Spindlere”

 

FIRE ANDENPLADSER

Hele fire andenpladser blev det også til. Bilederne kan i dén grad tale for sig selv og min eneste påtegnelse må være en dyb skuffelse at du ikke også fik tredjepladsen i kategorien andre dyr Brian! Der er plads til forbedring!

2015_februar_09_Thailand

2. Plads i kategorien “Mennesket og naturen”

2014_september_01_Ecuador-3

2. Plads i kategorien “Andre dyr”

2014_august_29_Ecuador

2. Plads i kategorien “Fugle”

2014_april_25_

2. Plads i kategorien “Vækster”


Brian Rasmussen_D4A3802

Brian mangler lige et par hænder til at holde på det hele. (Fotograf: Lars Holst Hansen)

 

HÅRD KONKURRENCE

Årets 10 kategorier var igen i år spækket med flotte billeder, og konkurrencen var hårdere end nogen siden!

Her fra FotoMalia skal lyde et stort tillykke til alle de fotografer der fik placerede billeder, og et ekstra stort tillykke til Julie Skotte som løb med “Årets Naturfoto”!

Også et kæmpe tillykke til vores gode ven og FotoFestival makker Carsten Krog Pedersen som igen i år løb med en første plads i kategorien “Vækster”. Flot arbejde Carsten og meget, meget fortjent! Intet er mere overbevisende end at løbe med samme kategori to år i træk!

Brian Rasmussen_D4A3838

“Carsten ynder med meget få midler at fange naturens stemning – hans abstrakte billedsyn har efter vores mening en kardinal rolle i det danske naturfotografi.” –  Tillykke til Carsten!  (Fotograf: Brian Rasmussen)

STØT NFD!

Til sidst en STOR opfordring til alle der interessere sig for naturfotografiet – kom nu ud af hullerne og bak op om Naturfotografer Danmark. Det er en sund forening, med gode tilbud, og værd at støtte op omkring!

Relateret indlæg

7 Kommentarer

jramskov november 1, 2015 - 8:17 pm

Stort tillykke!

Besvar
jacobadk november 1, 2015 - 8:47 pm

Det er SÅ velfortjent… nu har jeg desværre ikke set modstandernes billeder til sammenligning, men stadig fuldt fortjent 🙂

Besvar
kratlusk november 1, 2015 - 11:34 pm

Det var en stor fornøjelse at være med til NFDs årsmøde og ganske underholdende at se (og fotografere) Brian tage den største del af placeringerne. Han er nu også skrap! Stort tillykke!

Besvar
Ard Jongsma november 2, 2015 - 12:35 pm

WOOOT, er det dig der har taget alle de billeder? Så skal jeg jo lige kreditere dig! Både den foran skærmen og den med præmiernerne? Har du også taget billedet af Carsten?

Besvar
Michael B. Rasmussen november 2, 2015 - 10:01 am

STORT TILLYKKE!
Det er virkligt velfortjent.

Besvar
Carsten Krog Pedersen november 2, 2015 - 11:01 pm

Først og fremmest tillykke Brian. Men så må jeg jo også sige tak for de roser jeg får… Med det pres, ender jeg med at blive taget for doping.

Besvar
Skyd eksotiske dyr i Randers Regnskov – og få styr på kameraet! april 4, 2017 - 3:33 pm

[…] Brian Rasmussen (fotomalia.dk), der tidligere er kåret til årets danske naturfotograf, gav gavmildt ud af tips og gode råd og hans glæde for både regnskoven, verden og fotografering […]

Besvar

Smid en kommentar til os