Fotomalia er død!

af Brian - fotomalia.dk

Det var en mørk og stormfuld aften, og FotoMalia var samlet ved en ret skummel havnebygning lidt uden for Middelfart – Som altid, var det en rigtig hyggelig aften, hvor drengene arbejde på at lave et rigtig spændende billede. Men noget gik helt galt!

Lucky shot

FotoMalia havde en aftale med en ordentlig bamse, og planen var at de skulle lave et lidt anderledes portræt af ham. Derfor var de kørt til en ukendt lokation i udkanten af Middelfart, og her havde de fundet en gammel lagerhal, som gav mulighed for det lidt rustikke portræt der var aftalen.

Man har efterfølgende fundet et kamera med billeder fra den aften; her er et billede af, hvad man formoder er den lagerhal hvor det makabre slagteri fandt sted.

Man har også fundet billeder af ham der formodes at være gerningsmanden, men det er usikkert hvor han kommer fra, men man formoder at han holder til i en skov eller et andet vildnis, når man tager hårvæksten i betragtning.

Som i kan se, så ser han ikke helt stabil ud, det er tydeligt at se det skumle indre der ulmer under hatten.

Det ser ud til at FotoMalia havde fået sat alt grejet op da vildmanden gik amok, og faktisk har kameraet fanget et enkelt billede af gerningsmanden og gerningsstedet inden han fik ryddet bevismaterialet af vejen, på billedet kan man også tydeligt se at det er gået helt galt.

Det formodes at “vildmanden” simpelthen fik for meget af FotoMalias ustrukturerede arbejdsmetoder og derfor gik bassærk og massakrerede hele holdet!

Hvad så nu?

Nu går efterforskningen i gang, men Politiet har allerede udtalt at “det er meget begrænset hvilke resurser de vil sætte ind i efterforskningen”, da de ikke mener at der er sket noget tab – de var faktisk inde på at “det var et plus, da der nu var tre mindre til at fylde internettet med bras..!”

Derudover forventes det at Teamet vil genopstå efter ca. 3 ugers ferie. 😉

(håber ikke at i alle er blevet skræmt helt væk, god sommer vi ses om 3 uger – måske før, man ved aldrig med os 🙂

Relateret indlæg

9 Kommentarer

Jesper Videbæk juli 15, 2011 - 9:10 am

I er smukke som lig!
Rigtig god ferie.

Besvar
Brian - fotomalia.dk juli 17, 2011 - 1:00 pm

Tak tror jeg, eller måske en smule skummelt at du syntes vi er smukke som lig – er ikke helt sikker på at du kommer med til fotomalia meetup…. Hvis vi holder et?

Besvar
Lennard juli 15, 2011 - 10:01 am

God ferie, den er fortjent – vi glæder os alle til genopstandelsen 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk juli 17, 2011 - 1:01 pm

Tak skal du have, nu må vi se om vi kan holde os væk i tre uger….

Besvar
Michael Bunker juli 17, 2011 - 2:18 pm

Jeg tror ham den der goodlooking vildmand skal have en fanklub:) han er sej!

Besvar
Brian - fotomalia.dk juli 17, 2011 - 4:09 pm

Jeg tror kun der kommer to medlemmer – ham selv også hans ego! 😉

Besvar
Michael Bunker juli 17, 2011 - 9:22 pm

Det er også en STOR gruppe:-)

Nyd ferien

Besvar
Mads - Fotomalia.dk juli 18, 2011 - 9:39 am

Facebook.com/the-goodlooking-vildmand 🙂

Besvar
Gennemgang af Bradsper: FotoMalia december 6, 2014 - 1:03 pm

[…] fandt et billede fra et gammelt shoot, som fungerede lige som vi gerne ville have det. Problemet var bare at “Bradsper” ingen […]

Besvar

Skriv et svar til Brian - fotomalia.dk Cancel Reply