Fotokrise: hjælp jeg tar’ dårlige billeder

af Carsten Krog Pedersen

Kære læsere – hermed et ærefrygtigt tak for at blive indlemmet i denne gale flok

Jeg går ud fra at jeg er kommet med som den “almindelige” fotograf i dette slæng.

Fotograf er dog nok så meget sagt, for jeg har krise. En fotoeksistentiel dybtliggende krise. Den vil ikke slippe sit tag, og den har siddet og naget længe. Er jeg en dårlig fotograf?

Jeg har købt mig et andet kamera i et forsøg på at komme det til livs, Et med en mindre sensor for ligesom at komme tættere på, for så bliver billederne nok bedre.

Men det synes jeg nu ikke virkede, så jeg købte mig et helt andet mærke, for det måtte være løsningen. Et med en endnu mindre sensor. Så skiftede jeg alt mit glas ud og begyndte at rode med gammelt ubrugeligt glas for at finde “noget”, som kunne gøre mine billeder bedre.

Foto: Carsten Krog PedersenFoto: Carsten Krog Pedersen

Både fotokrise og skriveblokering?

Jeg ser så mange billeder – alle tager gode billeder. Alle undtagen mig. Og det gamle glas har ikke hjulpet en skid. Det er faktisk blevet værre. Så den nogenlunde sidste mulighed for at blive en bedre fotograf er bare at lade som om, det er okay.

Og her er mit håb så, at det også hjælper at begynde at skrive her på dette site. Jeg har hørt, at andre frygter at få en skriveblokering. Hvis det også bliver tilfældet, oven i min fotoblokering, så må jeg nok gøre noget drastisk. Måske begynde at læse de indlæg, de gale fotografer her på siden laver?

Ved nærmere eftertanke kan der selvfølgelig være en mulighed i denne søgen efter gode billeder. I hvert fald er jeg nødt til at tage stilling til, hvad et godt billede er. Men for at finde ud af det er jeg nødt til at vide, hvem der skal se billedet. Hvad skal det bruges til?

Foto: Carsten Krog PedersenFoto: Carsten Krog Pedersen

Jeg kan jo være ligeglad…

Det er jo klart, at det ikke går med slørede fuglebilleder, hvis modtageren forventer skarpe porttrætbilleder.

Og her tænker jeg så, at mit held ligger. Jeg søger, jeg leger, jeg elsker processen, men jeg kan være fløjtende ligeglad med produktet, for jeg skal ikke leve op til en kundes forventninger og behov.

Så jeg skal bare forholde mig til modtageren, hvis jeg gider. Ellers skal jeg egentlig kun lege med mit grej for min egen skyld. Selvom det altid er hyggeligt at være sammen med andre om at lege med fotogrejet.

Foto: Carsten Krog PedersenFoto: Carsten Krog Pedersen

Alt er tilladt

Det giver mig egentlig så frie hænder, at det bliver et problem. For alt er tilladt. Og når alt er tilladt, er det svært at finde ud af, hvad der er godt og skidt – sort og hvidt. Jeg mangler, med andre ord, et fotoetisk holdepunkt.

Eller som Johnny og Jon tørt blev enige om på vores seneste tur til Norge “Manden har jo HDR!”

Dette er nok en opfordring til at lade være med at stræbe efter at blive en god fotograf, som kan få mange opgaver.

Hvis foto er din hobby så udnyt på en positiv måde, at du ikke skal leve af det og spring derfor ud i legen uden at bekymre dig om andet end at have det sjovt!

Foto: Carsten Krog PedersenFoto: Carsten Krog Pedersen

Relateret indlæg

5 Kommentarer

Henriette Petersen april 11, 2017 - 10:39 am

Hej Carsten

Er absolut vild med dine billeder, de er “skæve på den fede måde” og har i den grad kant.
De skiller sig ud fra mængden af knivskarpe opstillede billeder.
Især billede nr 3 er helt fantastisk, hvordan pokker har du lavet det????

Syntes så absolut ikke du skal være nervøs for at være “the odd one of ” – det er jo netop det der gør at du skiller dig ud fra mængden, dine billeder fanger blikket og nærmest tvinger en til at søge rundt i billedet for at finde ud af hvad det er, det udfordre beskueren – tommel op herfra?

Besvar
Carsten Krog Pedersen april 12, 2017 - 6:31 pm

Hej Henriette
Glad for dit syn på fotografi. Det er jo netop sådan jeg ofte har det – knivskarpt og…øh knivskarpt 🙂 Det er en af mine håb med mine billeder og med at skrive her, at få folk til at SE mere på billederne og analysere…
Tak for rosen i øvrigt.

Besvar
Conny april 12, 2017 - 9:56 am

Hej Carsten

Fedt at du også skal indlemmes i flokken ? Har godt nok kun fået øffet mig igennem en brøkdel af Fotomalia stof, men mit indtryk er, at det er nogle total herlige nørdede gutter, der tosser rundt her. Du vil helt sikkert kunne højne niveauet væsentligt ????

Dine billeder er HELT total fantastiske!!! Er ikke i tvivl om, at det synes du også selv, så keep up the fab work ??? …Og her tænker jeg så, at mit held ligger. Jeg søger, jeg leger, jeg elsker processen, men jeg kan være fløjtende ligeglad med produktet…og bl bla bla… Det er f…. en hammer fed indstilling at have. Det forhindrer jo heller ikke et godt produkt, kan måske endda fremme det…og helt ligeglad med produktet, det er du altså ik’ ?

Til resten af jer Fotomalia-nørder …I er helt fantastiske ? En del af det I skriver er rent russisk for mig, men jeg elsker jeres humor, vid, dedikation, entusiasme og total nørderi -Nastrovje ?

PS Carsten …glæder mig meget til at møde dig. Jon siger, jeg vil være vild med dig -at du er mindst lige så fantastisk, som han (og det siger ikke så lidt, vel Jon?) PPS Måske Jon ikke brugte helt disse ord, men det var nu sådan jeg læste dem ? ? PPPS F… også jeg skulle jo slet ikke blande mig her ?

Besvar
Carsten Krog Pedersen april 12, 2017 - 6:24 pm

Tak for det Conny. Det bliver helt sikkert sjovt at være en del af denne flok 🙂 Jeg er ret sikker på at det var nøjagtigt sådan Jon formulerede sig 😉 Nå, jeg glæder mig bestemt også til at møde dig og til at nørde mere foto på kurset.

Besvar
Jon Detlefsen april 12, 2017 - 9:50 pm

Nææ Conny, jeg sagde “NÆSTEN” ikke “mindst” – forskellen er væsentlig 😀 Og helt rigtigt, det siger ikke så lidt;)

Besvar

Skriv et svar til Carsten Krog Pedersen Cancel Reply