Fotokonkurrence – Vind et Nikon D750!

af Brian - fotomalia.dk

Du kan lige nå at vinde et Nikon D750, og det er faktisk ganske nemt… i hvertfald at deltage.

Lige nu kører en af DKs største fotokonkurrencer – i hvertfald hvis man kigger på præmien – måske havde du overset dette, men frygt ej, du kan sagtens nå det endnu!

 

VIND ET NIKON D750 HOS NORDICPHOTO

Vores gode venner hos NordicPhoto (Tjek vores sidste besøg, her) har smidt en meget spændende fotokonkurrence i luften, og selv om der bliver kamp til stregen, så er hovedpræmien bestemt værd at kæmpe om!

Nikon-D750

Nikon D750 – muligvis verdens bedste kamera i sin prisklasse, vi har leget med det, og det sparker røv!

 

Konkurrencereglerne er faktisk ret frie, og det er som sagt ganske nemt at deltage – emnet er Natur, og her er hvad NordicPhoto selv skriver omkring, hvad det dækker over:

 

Emnet til denne konkurrence er en fri fortolkning indenfor feltet “Natur”.

 

Naturen byder på utallige muligheder for smukke, søde, sjældne, dramtiske og firnurlige motiver og hvert enkelt billede fortæller sin egen historie. Så slip kreativiteten løs og find det bedste motiv og upload det i konkurrencen.

Som sagt, det er ret bredt, og mon ikke du har noget i gemmerne, som kunne falde ind i dette emne!

 

HVORDAN OG HVORNÅR?

Du har lidt travlt, for konkurrencen løber kun frem til og med den 13. september – på den anden side, så er det jo masser af tid!

Konkurrencen afgøres ved at de 10 billeder der har modtaget flest “likes” + de 10 billeder der er udvalgt af en fagjury, bedømmes af et ekstremt kompetent jurypanel:

Jan Rasmussen

Indehaver af PhotoNordic/Dansk Digital Lab – med andre ord en mand der virkelig har forstand på kvalitet, og i øvrigt en god ven!

Casper Tybjerg

Tja – hvis du ikke kender Casper så har du virkelig sovet i timen – Casper er uden sammenligning en af Danmarks mest succesrige fotografer, han er Nikon-ambassadør og så er han min rigtig gode ven igennem snart 10 år!

Brian Rasmussen

Jep undertegnede – jeg har fået lov at lege med, og jeg glæder mig allerede til at se…………

 

Hvis du nu tænker: “Den vil jeg vinde!” så kan du finde alle de informationer og links til konkurrence siden HER og uploade dit billede, så har du chancen for at vinde både præmien, og måske vigtigere æren!

Jeg glæder mig til at se dit billede i finalen!

 

 

Relateret indlæg

1 Kommentar

Smid en kommentar til os