Fotokonkurrence – Vi er i fuld gang!

af Brian - fotomalia.dk

Konkurrencen er hård, men du kan sagtens nå at være med, og hvem ved, måske er det dig der har taget vinderbilledet!

Præmierne er i hvert fald værd at kæmpe om, så kig ind og vær med!

 

FOTOKONKURRENCEN

Som sagt, så er der godt gang i denne FotoMalia FotoKonkurrence, og det er en fornøjelse at se alle de fede billeder der vælter ind, men der er altid plads til flere!

Hvis du ikke allerede leger med, eller måske slet ikke har opdaget konkurrencen, så kan du lige blive opfrisket!

Det er bare med at få spændt remmen, skruet objektivt på, og få sat nye batterier i flashen – konkurrencen er i gang.

 

Som altid, så er det os der vælger vinderen, ikke noget med FB-stemmer og vennetjenester. Den der har det bedste billede (i vores øjne) vinder selvfølgelig. Men det betyder jo ikke, at du ikke kan have det lidt sjovt med at stemme og kigge på alle konkurrenternes billeder. Med vores nye modul kan du og dine medlæsere faktisk interagere på en helt anden måde – en måde, som vi håber, du og de andre vil lege med på.

En anden ny ting er, at der nu bliver fundet hele to vindere, så man kan altså blive hædret på hele to måder.

“FotoMalia’s valg” vælges af et skarpt dommerpanel, bestående af FotoMalia og en hemmelig gæstedommer. Sammen vælger de suverænt, hvem der tager prisen som “FotoMalia’s valg” og altså løber med den lækre hovedpræmie.

“Folkets valg” vælges ved stemmer givet af FotoMalias læsere (FotoMalians). Det billede der vinder, præmieres altså med, at være det billede som flest “FotoMalians” har stemt på, og dette er ikke en ære som er nem tilgængelig. Ud over hæder og ære præmieres “folkets valg” også med et 30x40cm print på Aludibond plade!

Deadline for deltagelse er søndag d. 26. februar 2017.

Det skal nok blive fedt, men ingen konkurrence uden en præmie – og denne gang har vi skrabet den største og fedeste præmie i hus.

 

PRÆMIER

Vores gode venner hos Goecker og Nordic Digial Lab har smidt nogle særdeles lækre sager i præmiepuljen denne gang. Godter, der gør sig godt i din fototaske og på din væg.

Præmien i denne omgang er intet mindre end 2x PocketWizard Plus X, en Lastolite Ezybox Hotshoe 38x38cem softbox og et top lækkert print – 70x100cm på Aludibond plade.

 

Grejet fra Goecker bør jo ligge i en enhver fototaske, nærmest uanset hvilken type af fotograf du er. Sættet, kombineret med en enkelt speedlight, sætter dig i stand til at skyde de fede portrætter, lave lækre produktskud og at få dine natur/makro-billeder til at poppe.

I forhold til transportabelt lysgrej, så bliver det ikke meget mere relevant end dette.

Og så til printet – der er bare ikke noget federe end at se sine billeder på print. Nordic Digital Lab leverer print i topklasse, så et 70x100cm print på Aludibond plade, det er lige til at smide på væggen i stuen.

Den samlede præmiesum, løber op på omkring 4000,- bobs, og er, så vidt vi kan huske, en af de største præmier vi har haft her på FotoMalia i en fotokonkurrence.

Hvis det ikke er en fed præmie, så ved vi ikke, hvad er?

Det er vist bare om at kridte skoene, og komme ud og skyde nogle billeder.

 

DU VALGTE EMNET

For et par uges tid siden proklamerede vi, at der meget snart var en konkurrence på vej. Vi opfordrede til, at du kunne smide dit bud på, hvad emnet skulle være for på denne måde måske at have en lille fordel.

I løbet af ugen er der kommet mange gode emne bud, men konkurrencen kan jo kun have et tema, kun et emne – så vi har haft gang i vores Randompølse og fundet et emne..

Som du kan se, så valgte pølsen nummeret “5” – hvilket betyder, at vi finder konkurrenceemnet ved 5. kommentar i indlægget “Konkurrencetid (næsten)” – og emnet blev altså:

 

“BRYD RAMMERNE” – (forslået af KENNETH MAJGAARD)

Spændende emne, der virkelig giver mulighed for at få lov til at tænke ude af boksen… Husk at emnet er til fri fortolkning, og at dommerpanelet elsker humor, originalitet og ikke mindst humor – nå ja, og godt håndværk selvfølgelig.

 

HVIS DU VIL DELTAGE, SÅ SMUT IND PÅ VORES KONKURRENCESIDE – KLIK HER

 

DET MED SMÅT

Bare rolig, vi har ingen planer om at bruge dine billeder til alt muligt underligt, de bliver ikke efterfølgende solgt til højestbydende eller udstillet på Rådhuspladsen – de forbliver i FotoMalia-regi, og vil kun blive brugt i forbindelse med den nævnte konkurrence.

Så der er altså igen grund til at undlade at lege med – altså udover hvis du ikke tør…

Relateret indlæg

3 Kommentarer

Henrik februar 23, 2017 - 10:47 am

Jeg har selvfølgelig mobiliseret en række venner, som gerne vil stemme på mine billeder.
MEN det er MEGET svært for dem at finde ud af hvordan de registrerer sig, så de kan afgive deres stemme.
En har lige prøvet at registrere sig som om vedkommende ville uploade et billede, men heller ikke ad den vej var det muligt at afgive sin stemme.

Hvordan registrerer man sig, så man kan stemme på billederne?

Besvar
Sean Bodin februar 25, 2017 - 8:10 am

Jeg håber da folk stemmer efter billedet og ikke af familie og venne mæssige hensyn! :O)

Besvar
Johnny Kristensen februar 27, 2017 - 5:05 am

Prøvede igår uploade lidt billleder, men synes ikke jeg kan se dem under konkurence billederne, nogen der ved hvorfor ?

Besvar

Skriv et svar til Sean Bodin Cancel Reply