Fotokonkurrence – Portrætter

af Brian - fotomalia.dk

Ja nu er det vist ved at være på tide at vi sætter gang i endnu en fotokonkurrence – det er jo ved at være længe siden sidst. Denne gang bliver temaet meget utraditionel for FotoMalia, for det er nemlig så traditionelt som det næsten kan blive.. Meeen så let skal det jo ikke være, for der er selvfølgelig et twist…

Nå ja og Kasper du kan ikke deltage, så glem det bare – du får et spark i løgposen hvis du ikke opføre dig ordentligt..

Konkurrencen

Nu er det jo ved at være laaang tid siden sidst, så vi må hellere lige ridse konkurrencen op på ny….

Vi stiller et emne, og så er det op til deltagerne at fortolke dette emne som et billede og sende billedet til os. Billedet skal være taget inden for den tidsramme som der er givet i udfordringen, så det er altså ikke altid at man kan trække på sit “arkiv”, det kommer an på hvordan “Udfordringen” lyder.

Billederne bliver vurderet af et skarpt dommerpanel (dvs. os. Så det må gerne være nørdet) som vælger en vinder. Det er op til dommerpanelet, hvilke billeder der bliver vist på fotomalia.dk. Alle fotografer vil blive krediteret hvis deres billede bliver vist og de husker at skrive deres navn i feltet hvor der står man skal skrive sit navn…

Udfordringen

Denne uges emne er: “Portræt” – Som sagt meget simpelt og meget traditionelt, men det betyder jo ikke at det behøver være det, slip kreativiteten fri og lad os se hvor kreativ du er…

The twist: I må ikke kende den person i portrættere, det vil sige at familie og venner ikke gælder, det skal være en som i aldrig før havde mødt inden i tog et billede af personen. Og husk FotoMalia ser alt, så man kan ikke snyde – vi finder ud af det, og konsekvensen af det…. det er ikke for sjov – i blir disket! – der er ekstra “street credit” til dem som laver et portræt af en de møder på gaden mens konkurrencen kører her på FotoMalia!

Tidsramme: 7 Januar 1993 – 12 April 2011 Billedet skal være taget inden for denne tidsramme!

Billedet skal være hos os senest torsdag  d 12/04 -2011 kl. 23.31

Hvad er der på spil?

Selvfølgelig smider vi noget spændende på bordet, og denne gang er det noget som er rigtig egnet til at lave portrætter!

Kamerakompagniet.dk, har denne gang været så flinke at sponsorere en Creative Light reflektor på 80cm.

Creative light reflektor (billede fra nettet)

Det er jo en lækker sag, og et stykke grej som er svært at undvære!

Ud over denne præmie og måske endnu vigtigere, så kommer alle vinderbilleder i “Hall of Fame”-Galleriet her på sitet – og som om det ikke skulle være nok, så får man et fotomalia-diplom lige ind i sin mailboks… ;) ( jeg ved det –  det, det er helt vildt)

Et tidligt udkast til det “rigtige” og hemmelige diplom

Kritik

Nu er hele idéen med denne konkurrence jo, at man gerne skulle lære noget af at være med, og derfor vil vi for hver konkurrence udtrække minimum tre billede som vi vil kommentere lidt på. Denne kritik kan både være omkring hvad vi syntes der virker i et billede, men det kan også være hvad vi ikke synes der ikke virker så godt. En ting man kan være sikker på er, at det altid er vores uforbeholdne mening, og at vi siger tingene som vi ser det.

Vi siger dermed ikke at det er den ubestridte sandhed, men det er sådan som vi ser billedet. Denne kritik er selvfølgelig altid til debat, og vi opfordrer selvfølgelig jer læsere til at byde ind med hvad I mener i en kommentar.

Efter min mening er konstruktiv kritik en af de bedste måder at udvikle sig som fotograf.

Her skal du uploade dit billede

Husk at skrive et par stik-ord til hvem det er du har fotograferet, og fortæl endeligt hvis det er et billede du har lavet specielt til FotoMalia´s konkurrence

Lukket for deltagelse

Filnavnet må ikke indeholde ÆØÅ!!

Bliv set

Her er et galleri, med alle de indsendte billeder..

Hvorfor deltage

Portrætter er jo en sjov ting, og for mange er det faktisk det som fotografering handler om, for andre kan det være meget grænseoverskridende at fotografere et andet menneske – specielt hvis det er et menneske man ikke kender.

For mig var det meget grænseoverskridende da jeg første gang skulle fotografer en fremmed, men da jeg havde gjort det, var det en af de fedeste oplevelser jeg har haft med et kamera. Billedet der kom ud af det første gang var noget lort, men at komme tæt på et menneske, og få lov at fotografere ham som jeg overhovedet ikke kendte, men som jeg bare syntes var spændende, det var fedt.

Så hvorfor deltage, tjo for at vise dine billeder frem, eller måske for at presse dig selv til at gå i krig med at tage billeder af folk som du ikke lige kender – Portrætter kan være fede, og der er masser af spændende mennesker at skyde, så det er bare at komme igang.

I skal selvfølgelig også lige have et par af mine portrætter som inspiration…

Et portræt kan være mange ting, det behøver jo ikke bare at være et pasfoto – det er kun kreativiteten der sætter grænserne.

Her brugte jeg et par timer i selvskab med meget hyggelig gammel dame, dette kom der en del rigtig hyggelige billeder ud af – nå ja også fik man prøvet hvordan grillede larver smager.

Her et af mine allerførste portrætter, en lille ananas bonde fra øen Koh Chang

En smuk ung Beduin pige fra det støvende Sinai

Så er det bare at komme igang med at finde portrætterne…

Alt det med småt

Vi tager forbehold for at vi overhovedet ikke har gennemtænkt konceptet så fejl, mangler eller rettelser kan forekomme

Relateret indlæg

17 Kommentarer

Anders Dalsgaard marts 31, 2011 - 10:09 am

Er der en grund til at det billede jeg uploadede til konkurrencen lige før er væk?

Besvar
Anders Dalsgaard marts 31, 2011 - 10:10 am

Nå, nu er det der så igen… mystisk 🙂

Besvar
Brian marts 31, 2011 - 10:15 am

He he – det er FotoMalia gremlins der tøffer rundt bag kulliserne tror jeg..

Besvar
Erik marts 31, 2011 - 10:44 am

Fedt.. Endnu en konkurrence.. I like.!!!
Jeg ser hvad jeg kan støve frem fra gemmerne 🙂
Ps. Har i sendt min harddisk? 🙂

De venligste torsdags hilsner, Erik

Besvar
Erik marts 31, 2011 - 10:45 am

Ps.. Anders… Stærkt billede!! Mega lækkert..

Besvar
Anders Dalsgaard marts 31, 2011 - 11:04 am

Takker 🙂

Besvar
Erik marts 31, 2011 - 10:53 am

Og så lige en sidste ting!!! Er der begrænset upload…? Altså er der noget til hindre for at jeg uploader 4-5 stykker??

Besvar
Brian marts 31, 2011 - 3:26 pm

Der står i hvert fald ikke noget om at man ikke må det, ikke engang i “det med småt” – så du gir den bare gas

Besvar
Lars Peter Bærendsen marts 31, 2011 - 3:48 pm

Hey – er I søde at slette det første billede “tunesian portraets no 2”, Der var lidt kiks med kontrasten :-/

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk marts 31, 2011 - 5:59 pm

Hej Lars.

Så er det slettet. Håber det var det rigtige 🙂

Besvar
Søren Skovsgaard april 3, 2011 - 9:51 pm

Ikke direkte et billede skudt med henblik på denne konkurrence, men et billede jeg har glædet mig til at der kom en konkurrence det kunne passe ind på.

Jeg var ude at skyde pinse karnevals optoget, hvor det jo er nemt at finde nogle gode motiver, men mest bare uden interaktion med “modellen”. Men jeg kan huske det shot, fordi pludselig begynte hun at posere i et par minutter at posere foran kameraet, og kan huske det kick det gav. Selvfølgelig var lyset ikke som man kunne ønske, min 70-200 objektiv på mit daværende Sony kamera var selvfølgelig for meget tele i forhold til nærafstanden på objektivet – men tingene gik lidt hurtigt, så der var ikke andet end at skyde løst. Udover at jeg godt kan lide billedet er det nok også det jeg har brugt længest tid på at forbedre i Lightroom, om det så er lykkedes kan man jo vurdere ved at se import billedet på

http://www.visualiseit.dk/diverse/before_adjust.jpg

Så hermed mit først shot til konkurrencen. Glæder mig til at se alle billederne – der er jo allerede nogle gode blandt de allerede indsendte.

Besvar
Michael Bunker april 4, 2011 - 12:59 pm

Super Fed kategori!!

Jeg var i New Jersey da jeg så konkurrencen og ville ned på min ynglings kaffeshop og tage et billede af Big Joe, da stemningen i kaffeshoppen og hans profil er helt fantastisk, men så var han jo ikke på arbejde de 2 dage jeg var forbi:-( så jeg har været lidt tilbage og se på mine “gamle” billeder og fik genopfrisket nogle historier fra da billederne blev taget, så det var virkelig sjovt at være tilbage i arkivet og se på “gamle” billeder. da det jo også bringer minder frem om rejser man har været på!

super fed ide med at man ikke skal kende personen andet end som introduktion når billedet er taget.

Besvar
Søren Skovsgaard april 7, 2011 - 7:29 pm

Fik lige lyst til at give et par bud eller tre mere til konkurrencen. Denne gang taget med mere tele, så ikke sikkert de i samme grad har været klar over at de blev fotograferet. Men nogle gange kan billederne jo også blive bedre af at modellen ikke er klar over at han/hun bliver fotograferet og så er naturlige. For mig personligt er det nok også med til at opbygge selvtilliden når man ser resultatet bagefter, og næste gang laver man måske først billedet de ikke ved man tager og bagefter et hvor man har sprugt om man må tage et par billeder.
.
Tænkte forresten i denne forbindelse hvad reglerne er i DK, mht. at bruge billeder af folk som ikke har givet lov, både i henhold til konkurrencer som denne, men også hvis man en dag skulle sælge dem. Når man læser international litteratur snakker de jo altid om Model release forms.

Besvar
Ira Hartling april 10, 2011 - 8:23 pm

Hej – noget gik galt i min “uploadning” af 13-img_7069. Vil I vare rare at fjerne det der er af dette billede?

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 11, 2011 - 8:23 am

Hej Ira…

Så er det fjernet – fik du det op du gerne ville??

Besvar
Hvordan finder man links og vinder julekalenderkonkurrencen?: FotoMalia december 1, 2014 - 9:16 pm

[…] “normalt” link, som når i trykker på det, ryger i hen til det rigtige produkt på Goeckers […]

Besvar
Reflektor – hvad skal jeg med den..: FotoMalia december 7, 2014 - 12:10 pm

[…] du kan se så er det jo med at få fat i sådan en reflektor, så hvis du ikke allerede er med i konkurrencen om en så kom i gang! – Nu er det jo desværre ikke alle der kan vinde, men fortvivl […]

Besvar

Skriv et svar til Anders Dalsgaard Cancel Reply