Fotokonkurrence – Helt tæt på!

af Brian - fotomalia.dk

Er du vild med fede billeder, fede præmier og utrolige mængder af berømmelse og stjernestøv?

Jep, du har gættet helt rigtigt, vi sætter gang i endnu en fotokonkurrence!

 

HVAD GÅR DET UD PÅ

Ja, det er jo i virkeligheden ikke vildt kompliceret, man sender et billede ind, bliver bedømt af et skarpt og kritisk dommerpanel, og hvis man bliver fundet værdig vinder man enorme mængder ære, stjerneberømmelse og selvfølgelig en MAX fed præmie!

 

HVORDAN ER DET NU LIGE DET ER?

Konkurrencen kører, som vi plejer, her på FotoMalia, men vi må hellere lige ridse vores konkurrenceregler op på ny, hvis nu der er kommet nye hoveder til.

Vi stiller et emne, og så er det op til deltagerne at fortolke dette emne som et billede og sende billedet til os. Billedet skal være taget inden for den tidsramme som der er givet i “udfordringen”, så det er altså ikke altid, at man kan trække på sit “arkiv”, det kommer an på, hvordan “udfordringen” lyder.


Billederne bliver vurderet af et skarpt dommerpanel (FotoMalia + en hemmelig gæstedommer), som vælger en vinder. Det er op til dommerpanelet, hvilke billeder der bliver vist på fotomalia.dk. Alle fotografer vil blive krediteret, hvis deres billede bliver vist og de husker at skrive deres navn i feltet, hvor der står man skal skrive sit navn.

 

UDFORDRINGEN

Emnet i denne omgang er: “Helt tæt på” (frit fortolket)

Tidsramme: Billedet skal ikke være taget inden for nogen bestemt tidsramme!

Billedet skal være hos os senest søndag d. 28. april 2013.

 

HVAD ER DER PÅ SPIL?

Vores gode venner hos Goecker har smidt godter i præmiepuljen, og i denne omgang kan man vinde mit mest brugte fotogrej, altså ud over kamera objektiver og flash… Vi har har sat et sprit nyt sæt af mit rejsestudio på højkant!

Rejsekittet har jeg skrevet om flere gange, blandt andet da jeg fotograferede Masai krigeren Ole, da jeg skrev om mit junglestudie og da jeg fotograferede fiskende indianere i Ecuador.

Travel-studio

Verden fedeste rejsestudie – fordi man rent faktisk gider tage det med på tur!

 

Kittet indeholder stativ, vippehovede med paraplyholder, flash sko og paraply – altså alt hvad der skal til for at kunne lægge noget lækkert lys i felten – præmien har en værdi af ca. 1400 bobs!

Nå ja, og så kommer vinderbilledet i FotoMalias “Hall of Fame”-Galleri her på sitet – og som om det ikke skulle være nok, så får man selfølgelig også et fotomalia-diplom lige ind i sin mailboks ;) ( jeg ved det –  det, det er helt vildt)

 

Et tidligt udkast til det “rigtige” og hemmelige diplom.

 

Så der er altså ingen grund til at sidde der og gemme på guldkornene – kom nu i sving!

KRITIK

Som vi plejer, så vil vi selvfølgelig også komme med lidt kritik til et udvalg af de indsendte billeder, for hele idéen med det her er jo, at man gerne skulle lære noget af at være med, og derfor vil vi for hver konkurrence udtrække minimum tre billeder som vi vil kommentere lidt på. Denne kritik kan både være omkring, hvad vi syntes der virker i et billede, men det kan også være, hvad vi synes der ikke virker så godt. En ting man kan være sikker på er, at det altid er vores uforbeholdne mening, og at vi siger tingene som vi ser det.

Vi siger dermed ikke, at det er den ubestridte sandhed, men det er sådan som vi ser billedet. Denne kritik er selvfølgelig altid til debat, og vi opfordrer selvfølgelig jer læsere til at byde ind med, hvad I mener i en kommentar.

Efter min mening er konstruktiv kritik en af de bedste måder at udvikle sig som fotograf.

UPLOAD HER!

Husk at skrive et par stikord til, hvad det er du har fotograferet, hvordan du har taget billedet, og hvorfor du syntes billedet passer til emnet!

Der er lukket for deltagelsen!

Filnavnet må ikke indeholde ÆØÅ og billedet må ikke overskride 2000 pixels på den lange led!!

DE INDSENDET BILLEDER

[nggallery id=53]

Vi glæder os til at se jeres fede billeder!! – og husk, det er go stil lige at give sine konkurrenter en kommentar med på vejen!

 

 

Relateret indlæg

64 Kommentarer

Avi Ohayon april 17, 2013 - 1:26 pm

Hej
Der er et problem med uploading af billederne.
derfor er der to af mine.

Mvh Avi.

P.s.
mit billede er taget med en Samsung S2 og redigeret med fx app.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 17, 2013 - 1:55 pm

Hej Avi…
.
Vi bøvler lidt med pluginet, men jeg har fjernet dubletten! – Spændende billede!
.
Og tak for deltagelsen!

Besvar
Jacob Almtoft april 17, 2013 - 2:18 pm

Fandt et ældre billede af en springedderkop på loftet i min daværende lejlighed. Det er en af de der utrolig små edderkopper, der fiser rundt, og virker sorte… det er de ikke når man kommer tæt på.

Besvar
Jacob Almtoft april 17, 2013 - 2:20 pm

Håber jeg finder tid til at forny det, da kameragrejet er blevet markant bedre siden 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 17, 2013 - 10:48 pm

Nej de er nemlig ikke nemme at komme tæt på! – men det lykkedes.
.
Tak for deltagelsen!

Besvar
Jacob Almtoft april 17, 2013 - 2:53 pm

Fedt billede Henrik… er der bidemærker i kameraet nu?

Besvar
Henrik Vind april 23, 2013 - 10:53 am

Dog ikke, de fleste slanger slapper af når de først kommer ud af terrariet.
Men de ville være dumt at stikket poten ind til en GTP når lyset er slukket 😉

Besvar
Julia Olsen april 17, 2013 - 3:06 pm

Er helt vildt med dit billede Henrik! Super flot slange, og godt fanget med linsen!

Besvar
Henrik Vind april 23, 2013 - 10:55 am

Mange tak, slanger er opdrættet af Henrik Herold (Chefen for det hele i Randers Regnskov)

Besvar
Peter april 17, 2013 - 4:22 pm

Hård konkurrence. lækre billeder.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 17, 2013 - 10:50 pm

Ja konkurrencen er som altid benhård, men til gengæld er dommer panelet også helt urimelig 😉
.
Ej alle kan være med og det er jo bare fedt at se alle de fede billeder der dumper ind!

Besvar
Asta Jersø april 17, 2013 - 10:41 pm

Hej,
Jeg har haft nogle problemmer med at uploade et billede. Jeg ved ikke om i har modtaget det eller ej, eller om i nu sidder med to kopier af det.
jeg får denne Error besked: (Error : Exceed Memory limit. Require : 181.26 MByte)
Men den siger at det er blevet indsent.

Håber jeg kan få svar hurtigst mulig,
Asta

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 17, 2013 - 10:46 pm

Det er formentlig fordi dit billede er for stort – prøv at lave det lidt mindre og prøv igen…
.
Håber det lykkedes, vi vil jo gerne se hvad du byder ind med!

Besvar
Alice Annette Sørensen april 18, 2013 - 9:58 am

Hej havde problemer med at ligge billedet op så nu ligger det der 4 gange…….i må gerne fjerne de 3 🙂

Vh Alice

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 18, 2013 - 1:13 pm

Det kan du tror vi vil – tak for deltagelsen!

Besvar
Johnny Møller april 18, 2013 - 11:24 am

Fedt med endnu en konkurrence og allerede rigtig mange super gode bidrag!!

Lige for en god ordens skyld. Må man deltage med flere billeder?

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 18, 2013 - 1:14 pm

Hej Johnny – du sender bare ind lige til du skammer dig, men husk det er en sund øvelse at begrænse sig 😉

Besvar
anders schildt april 18, 2013 - 3:38 pm

der er nu to ens fotografier fra mig….en med og en uden text….I må gerne fjerne den uden text. Vh A Schildt

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 19, 2013 - 8:35 am

Det skal vi nok – vores plugin driller!

Besvar
Lennard april 18, 2013 - 5:07 pm

Fede billeder – men Anders S’ er godt nok rigtigt fedt og et MEGET tankevækkende og stærkt billede …… Passer perfekt til emnet i mine øjne.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 19, 2013 - 8:36 am

Ja det er dælme stærke sager!

Besvar
Anders schildt april 21, 2013 - 1:38 pm

Mange tak skal I have. Er blevet spurgt om hvordan jeg kunne fotografere sådan en situation…..jeg tænkte ikke meget over det, men måtte bruge håndholdt, da en blitz ville være upassende. Derfor er billedet en anelse blødt (1/8 sek)
Vh Anders Schildt

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 21, 2013 - 9:38 pm

Ja en flash ville ikke rigtig være passende..
.
Jeg har respekt for at du tog billedet, det er et stærkt minde, som de færreste har på denne måde..

Besvar
Ard Jongsma april 24, 2013 - 1:39 am

Usædvanligt stærkt billede. Det kan være svært at give en objektiv billedbedømmelse når man får en gribende tekst med. Men jeg tror egentlig at det ville holde også uden tekst.

Besvar
Jørgen Lawaetz april 18, 2013 - 9:34 pm

Rigtigt mange flotte billeder, men Anders Schildt’s billede skiller sig markant og positivt ud i mine øjen, og rammer fortolkningen fuldstændigt perfekt…

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 19, 2013 - 8:37 am

Ja hold da op…

Besvar
Elsebeth Pawelczyk april 19, 2013 - 11:03 am

Hej
Jeg er kommet til at ligge mit billede op tre gange, i må godt fjerne det første og det tredige.:)

Besvar
Søren Skovsgaard april 20, 2013 - 8:57 am

Hej Elsebeth
.
Godt billede, med en god skarphed på fuglen. Hvor tæt var du på den, og er billedet blevet beskåret efterfølgende? Jeg spørger fordi jeg selv ikke helt har nået den dybdeskarphed jeg gerne ville have og samtidig få fuglen til at fylde en tilpas stor del af billedet.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 20, 2013 - 11:38 am

Hej Søren – Nu kommer jeg lige Elsebeth lidt i forkøbet, og poster hele hendes beskrivelse fra billedet.
.
“Elsebeth Pawelczyk, gul vipstjaert. Jeg har taget den så taet på som jeg kunne uden at den floej. Billedet er taget med eos 60d 1/500 sec f8 iso 100. Billedet er beskaaret lidt.Jeg synes at billedet passer fint, fordi jeg kunne komme så taet paa.”
.
Søren, i forhold til din dybdeskarphed på dine billeder, så tror jeg noget af det du bøvler med er dit meget fine grej – Du køre med FX kamera (=Mindre DOF), du køre med 300mm + TC 2 (= mindre DOF end en 600mm f/5.6 – nærmere 600mm f/3.5)
.
Elsebeth køre med en “DX” og meget høj blænde (f/8)
.
Hvis det er fugle med meget DOF du gerne vil, så overvej DX!
.
Håber det hjalp!

Besvar
Elsebeth Pawelczyk april 20, 2013 - 6:56 pm

Hej Søren
Jeg mener, jeg var ca. 6-7m fra fuglen. Jeg bruger en fast 300mm + 1,4 extender.

Besvar
Søren Skovsgaard april 21, 2013 - 9:03 am

Hej Brian og Elsebeth
.
Tak for kommentarene. Gode betragtninger Brian, og også samme betragtninger jeg har haft, men nu var muligheden jo for at få bekræftet lidt af det via Elsebeths billede.
.
DX kamera… Hmm… ja, man kunne jo på et tidspunkt overveje at købe et brugt som andet hus. Hvis jeg en dag gør alvor af den overvejelse, hvad burde jeg så kigge efter. D300 eller?

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 21, 2013 - 11:59 am

Hej Søren…
.
Ja en D300 er bestemt ikke et skidt valg – det er et lækkert kamera, og jeg bruger stadig mit (fotofælder).
.
Men prøv evt bare at sætte dit D700 over på DX-mode, bare for at få en fornemmelse af hvad det betyder – det er meget!

Besvar
Ard Jongsma april 24, 2013 - 2:23 am

Undskyld Brian, jeg kan ikke lade være her 🙂 Det er vigtigt at pointere at DX (eller sensorstørrelsen i det hele taget) i sig selv ikke giver mindre skarphedsdybde end FX. Det kan derfor være misvisende hvis man sammenligner et D700 billede i fuld format (FX) og i DX-mode. Alt andet lige vil begge billeder give lige meget skarphedsdybde. Der er tre ting som påvirker skarphedsdybde: blænde (jo mindre åbningen desto større skarphedsdybde), brændvidde (jo mere tele, desto mindre skarphedsdybde) og afstand til motivet (jo tættere på desto mindre skarphedsdybde). Når DX synes at give større skarphedsdybde er det kun fordi man kan holde sig længere fra motivet for at få det til at fylde hele billedet. Hvis man tager to billeder af samme motiv med lige afstand, brændvidde og blænde – én på FX og én på DX – vil begge billeder have nøjagtig samme skarphedsdybde. DX billedet vil bare være meget tættere beskåret end FX billedet.
Søren: Jo, D300, ville jeg give Brian ret i. De går genbrugt for mellem 3K og 4K nu. Hvis Nikon i år, som det stadig forventes, kommer med en opfølger, vil prisen få endnu et nøk ned. D3200 og D5200 tager væsentlig bedre billeder end D300, men er klodsede at arbejde med når man er vant til D700, da mange indstillinger skal reguleres igennem menuerne i stedet for med knapper på huset. Kombinationen D300 og D700 synes jeg spiller rigtigt godt.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 24, 2013 - 8:22 am

Hej Ard.. Jeg er helt enig – det var egentlig også det jeg mente, bare med meget mindre ord.
.
Personligt blev jeg selv overrasket over hvor stor forskel der var på DX og FX i forhold til DOF og ikke mindst “bokeh” specielt i den “vide” ende, men helt sikkert også i tele enden.
.
Jeg vurdere at det der driller Søren er kompinationen af en 300mm 2.8 + TC 2.0 og FX (fordi han skal markant tættere på iforhold til DX) – der er ikke meget DOF tilbage, og det gør det svært at arbejde med og giver ikke den DOF som han efterlyser..
.
Jeg tror vi er fuldstændig enige Ard – det ville jo være svært at være andet når det er facts vi snakker om 😉

Besvar
Lars Holst Hansen april 24, 2013 - 8:04 pm

Har selv endnu et D300 som jeg har været rigtig glad for men nu nok kommer til at give en “retræteposition” som fældekamera (som Brian). Der er simplethen rykket utroligt meget på sensorfronten også hvad angår DX. De er blevet meget bedre men forbedringerne er hovedsageligt brugt i en Megapixelkrig. Ville ønske at man havde holdt antallet lidt nede og i stedet for fået endnu bedre signalstøjforhold. Det bliver spændende at se hvor “D400” lander.

Besvar
Søren Skovsgaard april 25, 2013 - 8:18 am

Tak for alle kommentarene… Har været lærerigt, og et brugt D300 spøger helt sikkert i tankerne…

Besvar
Søren Skovsgaard maj 5, 2013 - 10:31 pm

Så dukkede der et tilbud op på DBA som jeg ikke kunne afslå. Så mit grej er nu blevet udvidet med et D300 inkl uoriginalt batterigreb. Kamera fra 2009, som eftersigende skulle have haft 24.000 eksponeringer. Så nu må vi se om jeg kan finde lidt tid til fuglefotografering i denne kommende uge.

Besvar
Brian - fotomalia.dk maj 6, 2013 - 8:02 pm

Fedt det bliver spændende – glæder mig til at se resultaterne.
.
Hvad måtte du slippe?

Søren Skovsgaard maj 5, 2013 - 10:35 pm

Antallet eksponeringer skulle vist være fundet via denne sige.
.
http://www.myshuttercount.com/
.
Smart side 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk maj 6, 2013 - 8:02 pm

Ja det ser smart ud, det må jeg hellere lige tjekke ud – tak

Søren Skovsgaard maj 6, 2013 - 8:55 pm

3500,- og så var alt i original emballage, og et enkelt 4GB kort sad der også i kameraet.

Besvar
Brian - fotomalia.dk maj 6, 2013 - 9:00 pm

Ja det er jo ikke galt! – tillykke med det!

lis Andersen april 21, 2013 - 9:28 pm

Hej

Jeg er her inde for første gang, og synes super godt om jeres side.
Fantastiske flotte billeder der er lagt ind! Der er noget at leve op til….
Skal billederne være i en speciel størrelse?
Må de være manipuleret?
Med venligst
Lis

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 21, 2013 - 9:31 pm

Hej Lis, og velkommen til!
.
Billederne skal Max være 2000px på den lange side, ellers er der ingen begrænsninger.
.
Du må gerne bruge manipulerede billeder, men det er god stil at fortælle at de er manipuleret..
.
Jeg vil se frem til dit bud!

Besvar
lis Andersen april 21, 2013 - 9:41 pm

Tak skal du have, og tak for svar. Der kommer snart noget fra mig.
Jeg havde lidt problemer med at sende brevet, så skrev lige et mere. :o) Du må gerne slette det sidste, der står næsten det samme i det. :o))
Venligst
Lis

Besvar
Ole Kramer april 22, 2013 - 10:52 pm

Hej

Rigtig fin side I har her,kigger jævnligt ind. Tak til jer, at I giver mulighed for upload samt deltagelse i konkurrencer.

Med venlig hilsen
Ole

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 24, 2013 - 8:25 am

Hej Ole..
.
Ja men det var da så lidt – vi syntes selv det er spændende at se hvad i byder ind med, så tak fordi du vil lege med!

Besvar
Johnny Kristensen april 22, 2013 - 11:05 pm

Hold da nu op fantastiske flotte billede Svært at vælge en evt. favorit. Men historie mæssigt må jeg sige at Anders Schildt’s billede sidder lige i skabet. Og Henrik Vind’s billede sidder også lige i øjet 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 24, 2013 - 8:25 am

He he..
.
Ja det bliver ikke nemt at finde en vinder denne gang..

Besvar
Ole Kramer april 23, 2013 - 7:04 am

P.S Anders Schildt billede rører mig dybt. Fantastisk dejligt billede.

Besvar
Henrik Vind april 23, 2013 - 10:49 am

Hvor er der mange fede billeder, jeg er helt vild med Lars Holst Hansens Nysgerrige polarræv.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 24, 2013 - 8:26 am

Helt enig, der er et dejligt spil i den ræv..

Besvar
Elsebeth Pawelczyk april 25, 2013 - 3:43 pm

Hej
Nu er mit billede af en stor kobbersneppe der 2 gange.
Gider I at slette det første billede, det er vist for stor.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 25, 2013 - 7:50 pm

Det kan du tro jeg vil! – tak for deltagelsen!

Besvar
Peter Fjeldborg april 27, 2013 - 1:48 pm

Har lige upload-et et billed af en skovspurv – nåede at være på siden i få minutter – nu er det væk?

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 27, 2013 - 11:54 pm

Hej Peter…
.
Dit billeder ligger der skam stadig – galleriet laver bare en side mere når der er mere en 50 billeder, så du er på side to!
.
Tak for deltagelsen..

Besvar
Peter Fjeldborg april 28, 2013 - 8:47 am

Det er nu lidt mere poggi en det med de to sider! Billedet var der – på side 2 nogle minutter og så væk i en periode. Kan se at der er en del andre der har haft samme oplevelse – men skidt – billerne kommer med – for nogle X 2 😉

Besvar
Mads - fotomalia.dk april 28, 2013 - 8:53 am

Vi har et plugin kørende som hedder super-cache, som gør hele siden hurtigere at loade – MEN plugin’et driller samtidig vores uploader og derfor giver det lidt bøvl når man lægger billeder, da super-cache nogle gange viser folk den første loadede version af siden og ikke den, hvor det nye billede er med i galleriet.

Besvar
Kenneth Lykke Hansen april 28, 2013 - 1:16 am

Hmmm enten er mit billed blevet uploadet en eller to gange, eller også er det ikke. Synes det kører lidt underlidt når man skal uploade. Håber mit billed er kommet med 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 28, 2013 - 9:18 am

Hej Kenneth – dit billede er kommet med – ingen problemer!
.
Tak for deltagelsen!

Besvar
Elsebeth Pawelczyk maj 2, 2013 - 10:53 am

Hej
Hvornår får vi at vide, hvem der har vundet?
Bliver det vist på denne side eller hvad?
Mvh Elsebeth

Besvar
Brian - fotomalia.dk maj 3, 2013 - 8:21 am

Hej Elsebeth..
.
Med lidt held præsentere vi vinderen idag – ellers senest i morgen!

Besvar
Elsebeth Pawelczyk maj 4, 2013 - 7:07 pm

Hej
Hvor præsenterer I vinderen, på hvilken side?
Jeg har ikke prøvet dette før, så jeg er meget spændt på at se hvad I dømmer efter.
Mvh Elsebeth

Besvar
Brian - fotomalia.dk maj 4, 2013 - 7:44 pm

Hej Elsebeth
.
Det gør vi i et indlæg, og det er lige på trapperne…
.
Vi har lidt meget om ørene lige i tiden, så derfor er det trukket lidt ud – beklager!

Besvar

Skriv et svar til Brian - fotomalia.dk Cancel Reply