FotoKonkurrence – Feriens Fedeste Naturfoto (repost)

af Brian - fotomalia.dk

Wow der er allerede super god tilslutning til sensommerens fotokonkurrence, og jeg må sige at niveuet er top højt – hvis du ikke allerede leger med, så få da lige fingeren ud 😉

Kom og hver med, eller tjek dem der tør, der er gode sager imellem…

HVAD GÅR DET UD PÅ

Har du foreviget andet end isspisende og vesterhavsbadende unger, er der andet på hukommelseskortet end kæresten, der slænger sig på en hvid badestrand, blev du træt af de uendelige række af kirker og andre arkitektoniske vidundere på din sommerferie?

Så ligger du måske inde med vinderbilledet af sensommerens fotokonkurrence, hvor det bedste ferienaturbillede udløser endnu en række fede præmier udloddet af Fotofestival og Fotomalia.

Det handler om naturfoto, og det skal være fotos, du har lavet på din sommerferie – hvad enten det er i Danmark eller i udlandet, hvad enten du har været hjemme hos dig selv, på actionferie, eller på familiecamping.

Kreativitet og nytænkning belønnes. Vi ser efter noget ud over det sædvanlige. Efter billeder, hvor vi kan se, at du har tænkt dig om, hvor du har udfordret dine fotografiske evner og, nok så vigtigt, hvor du har leget og haft det sjovt!

Det skal være naturfotos, og du må gerne brede dig inden for alle de forskellige kategorier, som for eksempel  landskab, dyr, makro, kunst, abstraktioner – og meget mere.

Men: Det skal være naturfoto!

 

 

HVORDAN ER DET NU LIGE DET ER?

Konkurrencen kører som vi plejer her på FotoMalia, men vi må hellere lige ridse vores konkurrenceregler op på ny, hvis nu der er kommet nye hoveder til….

Vi stiller et emne, og så er det op til deltagerne at fortolke dette emne som et billede og sende billedet til os. Billedet skal være taget inden for den tidsramme som der er givet i “udfordringen”, så det er altså ikke altid, at man kan trække på sit “arkiv”, det kommer an på, hvordan “udfordringen” lyder.


Billederne bliver vurderet af et skarpt dommerpanel (FotoMalia og Fotofestival.dk), som vælger en vinder. Det er op til dommerpanelet, hvilke billeder der bliver vist på fotomalia.dk. Alle fotografer vil blive krediteret, hvis deres billede bliver vist og de husker at skrive deres navn i feltet, hvor der står man skal skrive sit navn…

 

UDFORDRINGEN

Denne omgangs emne er: “Naturfoto”

Tidsramme: Billedet skal være taget i sommerferien – det vil sige imellem den 1. juni og 25.august 2013.

Billedet skal være hos os senest søndag d. 25. august 2013.

 

HVAD ER DER PÅ SPIL?

Præmien er denne gang lidt af et samskudsgilde af fotografiske godter, fra både fotofestival.dk og FotoMalia!  Fotofestival.dk smider en fotofestival t-shirt og fototaske, samt bogen “Mellemrum /fra bulbjerg mod vest” og en billet til Fotofestivalen 2013 i puljen!

IMG_0395

Lækre sager fra Fotofestival.dk (foto: Carsten Krog Pedersen)


Da FotoMalias resurcer er ret begrænsede, er det selvsagt også begrænset, hvad vi kan smide i puljen, så fra os er der kun, EN SIKKER PLADS PÅ FOTOMALIA-DAGEN 2013 (hvis den altså bliver til noget 😉 ). Nå ja og så kommer vinderbilledet i FotoMalias “Hall of Fame”-Galleri her på sitet – og som om det ikke skulle være nok, så får man selfølgelig også et fotomalia-diplom lige ind i sin mailboks… ;) ( jeg ved det –  det, det er helt vildt).

 

Et tidligt udkast til det “rigtige” og hemmelige diplom.

 

Så der er altså ingen grund til at sidde der og gemme på guldkornene – kom nu i sving!

 

KRITIK

Som vi plejer, så vil vi selvfølgelig også komme med lidt kritik til et udvalg af de indsendte billeder, for hele idéen med det her er jo, at man gerne skulle lære noget af at være med, og derfor vil vi for hver konkurrence udtrække minimum tre billeder som vi vil kommenterer lidt på. Denne kritik kan både være omkring, hvad vi syntes der virker i et billede, men det kan også være, hvad vi synes der ikke virker så godt. En ting man kan være sikker på er, at det altid er vores uforbeholdne mening, og at vi siger tingene som vi ser det.

Vi siger dermed ikke, at det er den ubestridte sandhed, men det er sådan som vi ser billedet. Denne kritik er selvfølgelig altid til debat, og vi opfordrer selvfølgelig jer læsere til at byde ind med, hvad I mener i en kommentar.

Efter min mening er konstruktiv kritik en af de bedste måder at udvikle sig som fotograf.

UPLOAD HER!

Husk at skrive et par stikord til, hvad det er du har fotograferet, hvordan du har taget billedet, og hvorfor du syntes billedet passer til emnet!

[ngg_uploader id=68]

Filnavnet må ikke indeholde ÆØÅ og billedet må ikke overskride 2000 pixels på den lange led!!

DE INDSENDET BILLEDER..

[nggallery id=68]

Vi glæder os til at se jeres fede billeder!! – og husk, det er go stil lige at give sine konkurrenter en kommentar med på vejen!

 

 

Relateret indlæg

8 Kommentarer

kim august 24, 2013 - 8:23 am

Jyttes billede af vindmølleparken Anholt, er betagende på alle niveauer.
Så smukt:)

Besvar
Brian - fotomalia.dk august 26, 2013 - 3:39 pm

Enig – det er skisme flot!

Besvar
Jytte Kristensen september 1, 2013 - 8:04 pm

Tak for Jeres pæne kommentarer til mine vindmøller, jeg er selv ret glad for det billede 🙂

Besvar
Søren Skovsgaard august 24, 2013 - 5:11 pm

Enig, fantastisk billede Jytte byder ind med fra Anholt. Men puha jeg er glad for at det ikke er mig der skal vælge et billede som vinder. Jacob’s billede af Sulen, billedet af Papegøjefuglen fra færøerne (kan ikke lige huske hvem der havde taget det), Vibeke dystere billede af det storm omsuste færøerne, osv….
.
Bliver spændede…

Besvar
Brian - fotomalia.dk august 26, 2013 - 3:40 pm

Jeg er bare glad for at jeg ikke er ene om opgaven..

Besvar
Rune Bjerre august 24, 2013 - 10:04 pm

Ja der er rigtig mange gode billeder at vælge i mellem. Men også nogen der kunne blive endnu bedre. Det bliver spændende at se hvad dommerne kommer frem til.

Besvar
Brian - fotomalia.dk august 26, 2013 - 3:40 pm

He he – ja nu skal der voteres…

Besvar
henrik Nielsen juli 28, 2014 - 1:44 pm

God sommer.

Besvar

Skriv et svar til Søren Skovsgaard Cancel Reply