Fotofælde 1.0 (fra felten)

Nå jeg tænkte at jeg lige ville skrive lidt omkring hvordan Kaspers første prototype fungere, og lige vise lidt flere billeder.

Læs Kaspers beskrivelse af fælden her

Positivt

Lad os først lige kigge på det positive, fælden fungere og den er ret stabil, hvis den er sat rigtig op.

Den har en lang batteri levetid, den har faktisk holdt sig kørende i over en uge på de samme batterier, og det er noget længere end batterierne i SB 800-900 vil være med til i de opstillinger jeg har lavet.

Her er et godt eksempel på hvordan man både kan komponere billedet og ligge lyset som man gerne vil

Fælden fungere som beskrevet tidligere, ved at en infrarød stråle skal brydes, for at udløse kameraet dette gør det nemt at forudse hvor jeg skal ligge skarpheds planet, og gør det muligt at komponere billedet meget præcist, og ligge lyset som jeg ønsker.

Negativt

Efter et par ugers test er jeg faldet over flere begrænsninger ved Kaspers første prototype, nogle af begrænsningerne kan Kasper ændre og lave om på til næste model, mens andre simpelthen ligger i selve systemet.

Den størst begrænsning ved prototypen er stadig forsinkelsen, den gør det umuligt at arbejde med motiver det bevæger sig hurtigt, og selv ved langsomme motiver kan det være svært at planlægge helt præsis hvor jeg skal ligge skarpheds planet. Heldigvis siger Kasper at dette er til at rette op på, og det er han faktisk allerede i gang med.


Her kan man se at katten lige har haft lidt mere fart på en fotografen havde regnet med, og har derfor bevæget sig ud af skarpheds planet

En anden ting der begrænser brugen af dette system er at der er to dele, en sender og en modtager. Problemet ved det er at det ofte er svært at finde et sted at stille senderen så den ikke kommer med på billedet. Denne begrænsning ligger ikke i selve prototypen, men i selve designet af fælden, og det er derfor ikke noget Kasper kan ændre på.

Betyder denne begrænsning så at jeg ikke vil bruge denne type fælde mere? Jo det vil jeg bestemt, men jeg har bare fundet ud af at jeg også har brug for en der virker lige som en bevægelses sensor ved en carport. Derfor har Kasper og jeg indkøbt disse som Kasper i skrivende stund er igang med at bygge om.

Både sender og modtager er fysisk ret store, og det ville være en kæmpe fordel at begge dele var noget mindre, da vi jo skal have en del sæt med når vi skal på Ekspedition til efteråret

Konklusion

Kasper har ikke ramt helt plet i første forsøg, men faktisk tæt på, så jeg er sikker på at version 2.0 nok skal kunne opfylde alle de krav jeg har til fælden.

Selve systemet er heller ikke skudsikkert, men er uundværlig i de situationer hvor der er mulighed for at sætte både sender og modtager op.


Man kan aldrig være sikker på hvad man får, men det kan jo også have sin charme (Træ spidsmus – fra halepartiet)

Det er virkelig fedt at arbejde med dyrene på denne måde da det giver nogle billeder som under normale omstændigheder ville være umulige, dyrene opføre sig helt normalt, og ser ikke ud til at blive på virket af fælderne overhovedet.

Brian - fotomalia.dk

Brian arbejder til dagligt som fotograf i Randers Regnskov, og igennem dette arbejde kommer han vidt omkring i forhold til motiver. På en enkelt uge er det ikke unormalt at han har fotograferet alt fra parrende kongekobra og flyvende kæmpe flagermus til portrætter af børn, produkt billeder eller dele af dyrepassernes spændende hverdag

Du kan måske også lide

SÅDAN FOTOGRAFERER DU FYRVÆRKERI NYTÅRSAFTEN!

Eksempel på model billede i naturligt lys

Naturligt lys – Brug det!!!

Model - Brandstation - knustebiler

Lys tutorial – Knuste biler og brandkvinder

En model, en makeup artist, to designere samt Theis og jeg en dag i Herning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *