FORBEREDELSER TIL UDSTILLING

af Brian - fotomalia.dk

Det er altid spændende at få vist sine billeder og i morgen sætter jeg en stor udstilling op på Værket i Randers – Jeg glæder mig og er ret spændt, da forberedelserne har været undervejs i noget tid.

Man hvordan får man egentlig sine billeder udstillet, og hvad skal der til for at få det på benene – det kigger vi på idag.

 

KONTAKT & NETVÆRK

Først og fremmest skal man jo gerne have et sted at udstille, og her hjælper det altså rigtig meget at have et godt netværk – Jeg har længe haft et ønske om at udstille på Værket, og en onsdag eftermiddag i november besluttede jeg mig for at gøre noget ved det.

Igennem mit job i Regnskoven fandt jeg hurtigt frem til den rigtige person på Værket, og fik også ret hurtigt lavet en aftale om at udstille her i maj. Aftalen var meget nem at få i hus, da min kontaktperson allerede havde set nogle af mine billeder i avisen, og det viste sig faktisk også, at vi kendte hinanden fra et andet arrangement, så begge parter var med på idéen!

 

PRINT & PAPIR

Jeg var igennem mange forskellige udstillingsmåder, lige fra lærred og tryk på plade til mere simple metoder som print i passpartout, men mit valg faldt til sidst på print i ramme med passpartout.

_D4A8086

Jeg udstiller i alt 20 billeder i 40x50cm-rammer fra IKEA (dejligt nemt, da de leveres med passpartout), og printene har jeg selv printet på en Canon Pixma Pro9500 MII , og har brugt Canon Photo Paper Pro Platinum papir, for på denne måde at have fuld kontrol over farve og kvalitet.

 

ØKONOMI & SPONSOR

Det er ikke helt billigt at lave en udstilling som denne – papir, rammer og ikke mindst blæk, er ikke helt billigt, og jeg vil tro, at hvert billede løber op i omkring kr. 200,- så det er lidt af en udskrivning at gøre uden nogen udsigter til en indtægt.

_D4A8078

For at komme lidt uden om de store udgifter har jeg helt fra starten været på udkig efter en sponsor, som måske ville give et tilskud til udstillingen, og jeg har været mange løsningsmodeller igennem. Mit første bud var at få den lokale fotomand til at lave printet for mig, og det var han faktisk slet ikke afvisende overfor – men i sidste ende valgte jeg at gå en anden vej.

Da alle de billeder jeg udstiller er naturbilleder, og størstedelen faktisk er regnskovsbilleder fra Ecuador, Thailand, Malaisia eller Borneo, valgte jeg at spørge Regnskoven, om de havde lyst til at være med – det havde de, og har givet en hånd, så udstillingen kunne blive til noget (mange tak for det;-)).

 

BILLEDTEKST

Jeg har haft mange overvejelser omkring, hvilken tekst der skal til billederne, og om der overhovedet skulle en tekst på – for at være helt ærlig, så har jeg faktisk ikke helt besluttet mig for, hvad jeg ender med endnu, men jeg tror jeg hælder til, at der skal være lidt tekst til hvert billede.

_DSC1665

VINDINGER – Snirklet og snoet, sniger liansnogen sig igennem regnskoven. Med den lange tynde krop, boltrer den sig på grene og kviste og glider lydløst forbi, i jagten på en saftig øgle der kan mætte den slanke mave. Efter mange lange natvandringer lykkedes det endeligt at finde den sky slange, som upåvirket lod fotografen forevige dens vindinger – Verde Sumaco, Ecuador.

Jeg syntes ovenstående tekst giver en hurtig beskrivelse af, hvad det er billedet handler om, og det kunne blive i den stil, men jeg tror faktisk jeg hælder til en kort titel og måske hvor billedet er taget.

Hvad tænker du, hvor meget skal en billedetekst/ titel indeholde?

 

Relateret indlæg

17 Kommentarer

Kasper april 29, 2013 - 8:04 pm

Rigtig flot at du kan få udstillet dine billeder. Kvaliteten er høj, og billederne fortjener at blive set.

Billedtekster er en god ide, som jeg som tilskuer personligt synes godt om. Du kunne overveje, om der eventuelt var et tema, der kunne beskrive flere af billederne og bruge det til at skabe noget variation. Jeg tænker i retningen af, at en tekst måske kan dække 4-5 billeder, eksempelvis som indledning eller til at fortælle en sammenhæng. Men teksterne skal ikke være for lange – folk skal se dine billeder – ikke læse om dem…

Et rigtig godt eksempel på brugen af tekster var til Edvard Munch udstillingen på Aros. Her var der et meget fint miks af individuelle forklaringer til nogle af malerierne, en indledning/beskrivelse til nogle af perioderne og nogle – faktisk en del – billeder helt uden tekst.

Uanset hvordan du vælger at lave teksterne, så skal du sørge for at den sproglige kvalitet er lige så høj som billederne. I ovenstående er der mindst fem fejl (kommaer, nutids-r, splittede ord)

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 29, 2013 - 9:48 pm

Tak for din kommentar Kasper.. Det lyder som en god ide, det vil jeg tage med.
.
Vores korrektur læser var lige optaget da jeg lagde indlægget op, men hun skulle gerne ha været igennem nu – og jeg er helt enig i din betragtning!
.
Tak for kommentaren!

Besvar
Lars Holst Hansen april 29, 2013 - 10:40 pm

Superfedt med en udstilling! Det kunne jeg også tænke mig at lave en dag.
.
Dit eksempel på billedtekst er utrolig flot. Det er jo nærmest poesi! Jeg ved dog ikke om jeg helt er enig i at en slange kan boltre sig (jvf. http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=boltre)…
.
Hvis det var mig der skulle lave en udstilling ville jeg nok bruge billedteksterne til at formidle noget økologi om arterne og evt. lidt fra vores forskningsresultater.
.

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 30, 2013 - 10:35 pm

Mange tak Lars – Nej Boltre er måske ikke det helt rigtige ord til en slange, men det var lige hvad der kom til mig 😉
.
Billedetekster kommer jo også meget an på sammenhængen – jeg tror min udstilling kommer til at hedde “Kunst i Naturen – at være subjektiv igennem et objektiv” så derfor den lidt poetiske tilgang…
.
Den mere hardcore naturformidling har jeg jo lavet en hel del af i Regnskoven…

Besvar
Lars Holst Hansen april 30, 2013 - 10:47 pm

“- at være subjektiv gennem et objektiv”, det er jo genialt!

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 30, 2013 - 11:05 pm

Mange tak, jeg er også ret vild med det, men jeg kan desværre ikke rigtig tage æren for det – det er godt at have folk i ens netværk der er gode med ord!

Besvar
Thomas april 29, 2013 - 11:02 pm

Hej Brian

Det ser fedt ud. Jeg er sikker på det blive godt, både med og uden tekster.
Et hurtigt spørgsmål. Hvilket format har dine print? 40×50 rammen er da for stor til både A3 og A3+ ik?

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 30, 2013 - 10:47 pm

Hej Thomas, rammen er 40×50, men passpartouet er kun 29×39, og det passer fint til et A3+…
.
Men formattet er ikke helt som et normalt 2×3 billede, og det er lidt irriterende..

Besvar
Navn april 29, 2013 - 11:43 pm

Jeg er så tosset med det liansnogbillede!

Besvar
Navn april 29, 2013 - 11:48 pm

Nåh, så var der et billede! navnet mangler endnu, men det skal jeg vel udfylde manuelt 🙂

Besvar
Ard Jongsma april 29, 2013 - 11:51 pm

Sådan!

Besvar
Ard Jongsma april 29, 2013 - 11:53 pm

(Hold kæft hvor jeg bare ikke kan finde ud af det med at få mit billede frem. Jeg ville egentlig bare sige at jeg er SÅ tosset med det liansnogbillede. Hvorfor har det ikke vundet en pris endnu???)

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 30, 2013 - 10:49 pm

hej Ard…
.
Det ser ud til at du har fanget hvad der skal til for at det fungere – det er Ard mailen du skal bruge.. og dejligt at få billede på igen!
.
Lianen var med i billedeserien i NNPC, så den har faktisk vundet noget –

Besvar
Søren Skovsgaard april 30, 2013 - 7:13 am

Hej Brian
.
Fedt med udstillingen. Mht. billedetekster, så synes jeg slet ikke det skader med en tekst som den du har til liansnogen. Jeg tror det kan gøre at folk bliver lidt længere ved billedet, og ikke bare hurtigt kigger og siger – det ser godt ud – og så videre til næste billede.
.
Hvor lang tid køre din udstilling, er det gratis at se den osv.?

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 30, 2013 - 10:52 pm

Hej Søren..
.
Jeg syntes også det har betydning hvor udstillingen hænger hvor meget det skal stå i en billede tekst.
.
Udstillingen er i hele maj, og den er gratis at komme ind og se!

Besvar
Johnny Kristensen april 30, 2013 - 9:09 pm

Jeg synes også det er en super god ide med billede tekst, det giver folk en ekstra en på opleveren udover de flotte billeder. Har du gjort dig tanker om evt salg af billeder efter udstilling ? bare en tanke herfra, jeg tænker hvis du skulle få en forespørgsel

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 30, 2013 - 10:56 pm

Hej Johnny..
.
Ja tekst kan give en ekstra dimension på et billede, så det er nok en god idé.
.
Jeg har tænkt tanken omkring salg, men har ikke taget en beslutning, jeg har haft lidt meget at se til, så har mest bare nået at lukke huller.. Heldigvis åbner udstillinge først rigtigt i morgen

Besvar

Skriv et svar til Brian - fotomalia.dk Cancel Reply