I ferien var jeg på et smut på landet for at besøge min farmor og farfar. De bor på den mest idylliske gård i hele Danmark.
Når jeg er på besøg er det en fast tradition, at vi tæller hvor mange rådyr der er at finde på græsplænen foran deres hus inden vi går i seng.
Da der som regel er rigtig mange rådyr i området tænkte jeg, at det var oplagt at afprøve en af vores fotofældeprototyper, for at se hvordan de virker i felten.
Location
Midt på dagen gik jeg en rekogniserings tur sammen med min farfar for at afsøge området, for det helt rigtige sted at opsætte fotofælden.
Efter lidt søgen endte vi ud med to muligheder, den ene location var ved et lille vandløb hvor vi kunne se at der var et dyreveksel med friske spor. Det andet sted var ved et nedlagt hegn, hvor min farfar ofte havde set dyrene komme igennem på vej ned til deres græsplæne.
Jeg var helt klart mest til den første location (vandløbet), idet der var friske spor, super baggrund og alt virkede bare “rigtigt” – Min farfar som er en erfaren natur elsker, var der imod mere til den anden location, og gjorde et ihærdigt forsøg på at over bevise mig selv om at hans valg var det rigtige – et øjeblik overvejede jeg faktisk at det kunne være at han vidste lidt om hvad han snakkede om… men jeg vente hurtigt tilbage til at mit sted var bedst.
Opsætning
Som I måske kan se, så valgte vi mit sted (når jeg skriver “vi” mener jeg egentlig “jeg”, for min farfar var på ingen måder enig) og efter lidt bøvlen frem og tilbage med “Kina Kaspers” prototype var det hele på plads, og det hele så ud til at virke, så nu var der kun tilbage, at tage et par prøve skud og se at det hele virkede.
Jeg valgte at bruge en infrarød udløser (stråle) da min bevægelses sensor ikke virkede – Kina Kasper… Tja gaffatape er jo fotografens vigtigste værktøj!
En vejrsikret D300 med Sigma 10-20mm og SB900 med “vejrkondom”
Ventetiden
Så var der ikke andet end at vente til næste morgen for at se hvad fælden havde fanget.
Inden vi skulle i seng skulle vi, traditionen tro, selvfølgelig også lige tælle rådyrene på græsplænen, og den aften var det mod forventning kun et rådyr, og meget mod min vilje stod den selvfølgelig lige der hvor min farfar havde foreslået at fælden skulle stå – hmm ja så fik han jo lidt ret, men jeg var også sikker på, at der ville gå noget i fælden på min location.
Hvad fangede fælden?
Efter morgen maden gik vi ned for at se hvad det sidste billede på hukommelses kortet var – jeg var spændt, rigtig spændt, dels for at se om mit grej var okay efter at have stået ude en hel nat i regnvejr, spændt på om Kina Kaspers prototype stadig virkede, men måske mest spændt på om min Farfar fik ret!
Hmm ja fælden virkede stadig, udstyret var tørt, så jeg kan ikke engang give Kina Kasper skylden – min farfar havde forslået det andet sted, hvor vi havde set et rådyr stå aftenen før, så jeg tror kun jeg kan give mig selv skylden – Pis. Det sidste billede på hukommelses kortet var det billede af min farfar fra dagen før da vi testede fælden, så der havde altså ingen aktivitet været ved fælden.
Så nu måtte jeg bare pakke sammen igen, gå slupøret tilbage til morgen bordet og fortælle den dårlige nyhed – Heldigvis var min farfar slet ikke hoverende, han kom ikke engang med et lille hvad sagde jeg..
Hvad kan man så lære af det?
Tja at lytte til de voksne, eller at lytte til den lokale viden..
5 Kommentarer
Hej Brian
Har du en opskrift på din fotofælde ? Så man selv kunne bygge en ? 🙂
Og hvad bruger du som weather protection ?
/Thomas
Hej Thomas.
Vi har lavet et par indlæg om hvordan vi har bygget de forskellige ting, her er lige lidt links 🙂
Her er vejrposen
https://fotomalia.dk/blog/?p=710
Her er fotofælden
https://fotomalia.dk/blog/?p=314
Hilsen
Kasper
Hov hov Brian… Det er vist dig der er lidt fummelfingret hvis i havde bøvl med fælden og lige til protokollen, så virker alt hvad jeg laver næsten hver gang 🙂
Så må du jo til at høre efter hvad den ældre generation siger til dig, jeg har også nogengange lidt svært ved at komme igennem når jeg snakker til dig din unge fløs!
Jeg byggede i sin tid (kort tid efter de første indlæg herinde om fotofælder) en fotofælde via en bevægelsessensor, men har ikke fået leget nok med den. Det har jeg nu planer om skal være anderledes. Første skridt er dog at finde en måde at vejr beskytte kameraet på. Nu har jeg jo ikke lige Kasper til rådighed til at bygge en vejrbeskyttelse til mig, så jeg var forbi Goecker forleden dag for at se hvad de havde at byde på.
De havde et fra ThinkTank, men det virkede lidt bøvlet at håndtere, blandt andet fordi der var et stor plastik stykke, så man kunne have blitzen på kameraet, og så var lukningen omkring objektivet med velcro, som jeg ikke er sikker på vil holde tæt nok.
Alternativt havde de et fra Kata hjemme, som var uden blizthylsteret og til ca. den halve pris af Thinktank versionen. Objektivlukning blev her lukket af en snor/elastik der blev strammet til. Det var ikke så bøvlet at håndtere, men tilgengæld var objektiv delen ikke så lang, så tror ikke det vil kunne håndtere f.eks. en 70-200, og så var der ikke plads til blitz.
Til begge versioner advarede ekspedienten da han var bange for at hvis de stod ude natten over, så ville den skabes kondens som vil ødelægge kamera og objektiv, men han havde ikke nogen erfaring med nogle der brugte fotofælder, så derfor tænkte jeg at jeg ville skrive her.
Vil godt høre jeres erfaringer eller forslag. Specifikt tænker jeg selv
1) Vil vel sjældent bruge den med en lang tele, så der giver Kata versionen nok ikke de store problemer
2) Vil undgå at der er plads til blitz, som gjorde det bøvlet at håndtere, og så i stedet få blitz koblet til via kabel, hedder det ikke noget med SC et eller andet til Nikon?
3) Kondensproblemet løses det ikke bare ved at undgå at tage huset ud at regnslaget før det er blevet afklimatiseret når man tager det ind.
4) finder der andre gode alternativer. Kata versionen kostede ca. 500, som jeg synes er ok, men at give over 1000 synes jeg er en stor investering.
Hej Søren..
Beklager det sene svar… Jeg ville ikke købe nogle af delene – min er faring er at en “pose” ikke fungere ret godt!
Jeg har selv bygget en helt ny, da jeg havde en del problemer med min gamle – der skal nok komme et indlæg omkring dette, men der går lige lidt inden jeg får det gjort.
Den jeg har nu er bygget på en pelicase, og det ser ud til at virke Meget meget bedre!
Min kasse kostede omkring 1000,- og jeg tror det bliver svært at gøre ordentligt til billigere penge!