Et hemmeligt sted i Danmark…

af Jon Detlefsen

… ligger den største grævlingegrav. Og det er lige noget for den grej- og tekniktossede naturfotograf, der her kan udleve sin våde fotofældedrøm

_JGD7674Klargøring ved grævlingegraven.

Måske er de der lige nu. Drømmebillederne af grævlingen, der titter frem fra sit bo.

Brian har sat sin velafprøvede fotofælde op, med rig erfaring fra den hede og fugtige ecuadorianske regnskov, og venter nu spændt på resultatet, der kan blive alt mellem intet og succes.

_JGD7700Den lille sensor udløser kameraet, når grævlingen afbryder den usynlige stråle.

Stedet er hemmeligt. Ikke så meget af egoistiske hensyn som af hensyn til dyrene, lodsejeren og Brians eget grej, der jo står frit under åben himmel.

Så meget kan vi afsløre, at det er den største grævlingegrav i Danmark med en livlig aktivitet af både grævling og ræv og masser af unger hver sommer – i følge lodsejeren selv.

_JGD76862 x Nikon SB-800 flash lyser op, når grævlingen stikker snuden frem fra sin hule.

Grejet er et Nikon D300 med et standard 18-55-objektiv, to Nikon SB-800 flash og en infrarød bevægelsessensor, der udløser kameraet, når grævlingen dukker frem fra graven og bryder den usynlige stråle.

Kameraet er godt pakket ind i en vandtæt, stødsikker og velforet pelicase – plastickasse, der forhåbentlig kan holde til grævlingernes eventuelle nærgående nysgerrighed. Flash og bevægelsessensor er pakket ind i vandtætte  men knap så stødsikre fryseposer.

_JGD7662Kameraet er monteret i en vandtæt og stødsikker plastickasse.

Det hele er forbundet af ledninger, der er hængt op på grene, så de er uden for dyrenes rækkevidde – i teorien. Men det er selvfølgelig spændende at se, hvor nysgerrige grævlingerne er, og hvor meget de rykker rundt på grejet og måske ødelægger det.

_JGD7729På et tidspunkt skal der gerne være en grævling på billedet i stedet for Brians hånd.

Og det er selvfølgelig aller mest spændende at se resultatet. Drømmebillederne.

Så nu er det bare at vente… Følg med her på FotoMalia!

Relateret indlæg

6 Kommentarer

Anja Robanke april 8, 2015 - 8:56 pm

Ihhhh hvor spændende. Jeg venter spændt… 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 13, 2015 - 7:34 pm

Det er næsten som jule aften hver gang man skal tjekke fælden! – Det er så spændende!

Besvar
Anonym april 8, 2015 - 10:13 pm

Meget spændende projekt….

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 13, 2015 - 7:35 pm

Vi glæder os også til at se om der kommer noget ud af det 😉

Besvar
Klaus Draeby april 8, 2015 - 10:15 pm

Spændende projekt, og lokation 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk april 13, 2015 - 7:36 pm

Der er meget meget fint derude… men du har jo heller ikke de værste arbejdsforhold 😉

Besvar

Skriv et svar til Anonym Cancel Reply