Er din SB800 vandtæt?

af Brian - fotomalia.dk

Okay, det er måske et lidt mystisk spørgsmål, men det valgte jeg, lidt ufriviligt, at teste her den anden dag, og det fik mig til at tænke.

Husk at give dit bud på gårsdagens konkurrence her

Torsdag i sidste uge tænkte jeg – Hmm hvad mon der sker hvis jeg taber min SB800 ned i en sø fyldt med piratfisk og skyder den af. Resultatet får i lige senere, men min lille test fik mig til at tænker over noget andet – Jeg har nu i snart 5år arbejdet med Nikons SB800 og jeg har faktisk aldrig rigtig skrevet noget om dem, og det er faktisk rigtig synd.

Så nu tænkte jeg, det må jeg lige gøre noget ved! Så her kommer der lige et lille “review” af denne gamle klassiker, for jo Nikon har valgt at stoppe produktionen af dem -ØV..

Funktionalitet:
Nå, hvad kan man sige om SB800 – de virker, og de kan virkelig klare mosten. Der er ingen tvivl om at SB800 det er kram, hvis man oplever at de ikke virker som de skal, er det næsten med garanti fordi de er løbet tør for strøm, det er ihvertfald efter min mening mere sandsynligt end at de er gået i stykker!

Hvis man primært bruger flash på kameraet, ja så er der ikke meget ekstra man kunne ønske sig, end hvad en SB800 tilbyder. Hvis man kun bruger dem på denne måde, udnytter man slet ikke det kæmpe potentiale der er gemt i denne lille guldklump, for det kommer først rigtigt til udtryk når man bruger dem trådløst.

Sarah srang2 SB800 hjælper her solen med at stå op over Sarah Srang

Jeg er totalt imponeret over, hvor godt Nikons CLS (Creative Lighting System) fungerer, det er virkelig sjældent at det ikke fungerer som det skal, det holder 100% og det er lige præcis, når man arbejder med SB800erne på denne måde, at man får valuta for pengene.

mountianbake4 SB800 kæmper en brag kamp for at “overdøve” solen

Byggekvalitet:
Jeg har virkelig givet mine SB800 tæsk, de har næsten været jorden rundt og med igennem alt, lige fra støvet ørken til fugtig og våd regnskov, og jeg tror faktisk aldrig jeg har tørret dem af eller gjort dem rene – hmm måske de er ved at fortjene lidt forkælelse – jeg finder en klud når jeg er færdig her.

Mine SB800er er blevet tabt, faldet af lysstativer, blevet kilet fast i klippesprækker, gennemrystet, knavet i af en papegøje og de holder, og virker stadig.
Displayet på en af dem er godt nok gået i stykker, da det ikke kunne klare faldet fra to meter og ned på en spids sten, men flashen fungerer stadig som min gruppe B flash, jeg kan godt nok ikke se, hvad den er indstillet til, men det lærer man alligevel at gøre i blinde, så det er intet problem.

Sb800´eren er lille og handy, den fylder ikke meget i en fototaske, i det hele taget kan jeg kun give byggekvaliteten topkarakter, jeg kan simpelthen ikke forestille mig noget der kan holde til mere, end hvad de har været igennem.

Og vandtesten:
Ja, jeg smed jo så min SB800 i vandet i torsdags, og den skød faktisk af under vandet, godt nok kun en gang, men stadig flot klaret. Den var ikke vandtæt, faktisk løb der vand ud af den efterfølgende – fuldstændig gennemvåd!!

Nikon SB800Ja, sådan ser en SB800 ud inden den skal på radiatoren for at tørre, jeg fik ikke lige taget et billede da den var under vandet.

Det er faktisk ikke først gang jeg har gjort det, jeg har prøvet det en gang før og begge gange med det samme udfald – gennemblødt og så helt død efterfølgende. MEEEN jeg har begge gange også skilt flashen ad, og tørret dem på en varm radiator natten over for derefter at samle dem og teste dem. De virker begge 100%

Det syntes jeg sku er lidt imponerende!!

BladskæremyreDet billede jeg tog inden den røg i vandet.

Konklusion:

Nej en SB800 er ikke vandtæt, men ellers kan den vil også alt..

SB800 er efter min mening et stykke værktøj der virker, de er altid med i min fototaske, og jeg ville meget nødigt undvære dem.
Jeg syntes faktisk ikke jeg kan rose dem nok, de styrer for vildt, næsten uanset hvad man sætter dem til. Nej, der er ikke lige så meget kraft i dem som i en studieflash, og ja, Nikon er kommet med en SB900 som også er rigtig rigtig fin (har ikke været igennem vandtesten endnu), men derfor holder SB800eren altså stadig, og ja den er fuldt ud pengene værd, hvis man altså kan finde en.

SB800 styrer, har du nogen erfaringer med SB800, så del dem med os her så andre også kan få glæde af det!

Relateret indlæg

4 Kommentarer

Mads maj 4, 2010 - 7:12 pm

Hvor er piratfiskbilledet? – er meget nysgerrig 🙂

Det lyder ret sejt at man kan tørre dem efter en tur i vandet – virkede det også efter en omgang med piratfiskene?

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk maj 6, 2010 - 9:49 am

Lige en tanke..
Du har vel ikke gemt din kvittering? Det kunne være skægt at sende den til Nikon 🙂

Besvar
Henrik vind november 4, 2010 - 9:26 pm

Jeg har også mistet en SB800 til havguden.
Jeg tabte den i et 530 liters akvarie med piratfisk – selvom den kom op med det samme, døde den – en kærkommen lejlighed til at købe en SB900 – men mærkeligt den er så dårligt forsejlet.

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk november 4, 2010 - 10:02 pm

# Henrik. Nu ved jeg ikke hvordan du betegner “dårligt” forseglet… En tank med piratfisk..?

Måske skulle du klage til Nikon, de burda da kunne holde til mere end det 😉

Er du sikker på at det ikke var noget du gjorde ubevidst for at få en SB900..? 🙂

Besvar

Skriv et svar til Mads Cancel Reply