Som jeg allerede har været inde på, så er jeg blevet ret vild med det hersens vintervejr – altså jeg ville ønske, at der ikke var så pisse koldt, men det har jeg desværre forstået følger med.
Idag tager vi et kig på et par billeder og jeg fortæller lidt om, hvordan jeg finder min eksponering.
DET RIGTIGE LYS
Nu er det jo desværre ikke nok, at der er koldt, der skal også helst være det rigtige lys for at billederne bliver rigtig gode. For et par dage siden var jeg heldig, at det hele gik op i en højere enhed, og jeg var ude da lyset var helt rigtigt.
Nikon D4 – 70-200mm – 86mm – 1/1000sek – f/6.3 – +2/3EV – ISO400
Nu er kameraets lysmåler jo ikke altid den skarpeste ske i skuffen, og sne er en af de motiver, hvor den skal have lidt hjælp! Det der går galt for kameraet er, groft sagt, at det er programmeret til at eksponere enhver scene, så det den måler bliver i gennemsnit 18% grå.
Nikon D4 – 70-200mm – 200mm – 1/1250sek – f/6.3 – +2/3EV – ISO400
Nu er der jo flere forskellige muligheder for, hvordan et kamera kan lysmåle (spot, centervægtet og matrix), men fælles for dem alle er, at de dybest set bare forsøger at eksponere efter et gennemsnit af det lys der er på et givent motiv – bare på mere eller mindre komplekse måder.
Nikon D4 – 70-200mm – 70mm – 1/800sek – f/6.3 – +1/3EV – ISO400
Hvad skal man så gøre for at finde den rigtige eksponering i snevejr? Skal man skifte imellem de indbyggede lysmålermuligheder eller måske bruge en ekstern lysmåler? Tja – måden jeg gør det på, er langt mindre indviklet! Jeg arbejder ALTID med matrix lys-måling, og bruger bare min eksponeringskompensation til at regulere min eksponering, når jeg har evalueret det første skud bag på kameraet!
Nikon D4 – 70-200mm – 120mm – 1/500sek – f/6.3 – +2/3EV – ISO400
På denne måde skyder jeg mig ind på den rigtige eksponering, men på motiver som dem i dagens indlæg, altså motiver med sne eller der er meget domineret af lyse nuancer, skal man næsten altid overeksponere 2/3 – 1/1 blænde over, hvad kameraet vurderer som den rigtige eksponering.
Men på stillestående motiver som landskaber er der jo god tid til at finde den helt rigtige eksponering.
HVAD MED DIG?
Hvordan arbejder du med at finde den rigtige eksponering, hvilket program (A – S – M – P) og bruger du også eksponeringskompensation? – Kom glad, jo flere der deler, jo bedre bliver vi alle sammen!
22 Kommentarer
SMUKT – og KOLDT! 🙂
Mange tak!
Arbejder lidt ud fra den samme device som Brian. Læste en del om eksponeringskompensation inden jeg skulle til Grønland for nogle år siden, hvor sneen jo var en naturlig del af alle billeder, og der blev jeg meget opmærksom på at få det gjort hver gang.
Fotografere en del på blænde prioritet og efter et par testskud til at starte med får jeg også arbejdet mig ind på den rette eksponering. Dette er jo klart nemmest på stillestående motiver – ved motiver i bevægelse prøver jeg, at huske at gøre det,(hvis det er muligt), men det er ikke altid man husker det og så er det jo rart med RAW formatet, så man kan justere det efterfølgende. Men vil helst at det bliver justeret rigtigt i eksponeringsøjeblikket – det giver den største tilfredshed.
Helt enig, jeg forsøger også at komme så tæt på som muligt, men det sker da at det smutter også er RAW fantastisk!
.
Tak for input!
For mit vedkommende, bruger jeg udelukkende manuel styring. Har aldrig nogenside brugt noget program på mine dslr.
Jeg fotograferer stortset på samme måde som med mit 4×5″ Sinar. Nyder blot at det hele er mere kompakt, og hurtigere at arbejde med. Jeg bruger ingen lysmåler længere, men ser på histogrammet. Ligesom i “gamle dage”, hvor jeg brugte et polaroidbagstykke, til at tjekke om alt så rigtigt ud. Dengang var det dog helt nødvendigt at mestre lysmålingen med håndholdte målere, både til flash og naturligt lys.
Jeg har aldrig arbejdet med film, men kunne faktisk godt tænke mig at lege med det en gang – jeg tror det kunne give mig lidt ro og måske lidt mere fordybelse!
.
Spændende at høre hvordan du arbejdede i din film tid – giver de digitale filer mere eller mindre “arbejdsrum” i post?
.
Nu tager vi jo ret forskellige billeder, og på ret forskellige måder, men jeg syntes virkelig det er spændende at høre fra en der arbejder meget mere nøgtern med det end mig selv!
Ja, film er blevet “in”at arbejde med igen, ihvertfald hvis man følger med på de internationale communities. Dem jeg kender, der er igang med film, er netop nogle der først opdagede deres passion for foto, da digital havde fået overtaget. Jeg tror at de fleste gør det for at få en større forståelse. Hvis man derimod som jeg, startede da der kun var film, og var tvunget til at leve med de begrænsninger der var, så som dårligere teknisk billedkvalitet, langt dyrere omkostninger, kemi, og opbevaring af film og papir – jeg kunne fortsætte længe endnu…
Ja, så er digitalteknikken en velsignelse. Jeg vil aldrig gå tilbage, uanset hvor modish det så bliver igen. Den tilgang jeg har til det at fotografere, er vel bare en jeg har udviklet igennem tiden, og som virker for mig.
Og de digitale filer giver meget mere arbejdsrum i post. Dengang i mørkekammeret, var det en dyr affære blot at eksperimentere med dodge and burn, og meget tidskrævende. Der skulle fremkaldes og tørres, analyseres, og laves en ny plan for næste prøve, indtil den sad i skabet. Forestil dig så, hvordan en lidt kompliceret efterbehandling kunne tage sig ud, når der var en kunde 20 kopier…
Jeg tror, at de fleste seriøse fotografer fra film, er meget taknemmelige for den digitale udvikling. Jeg personligt, gik ind i digitalfotograferingen uden nogensinde at se mig tilbage over skulderen igen.
Mange hilsner
Ja jeg tør næsten ikke tænke på hvordan det var – tænk i dag kan et billede blive taget og være online og tilgængelig for milliarder af mennesker på bare et par minutter..
.
Min mentor arbejdede mange år med film, og han har fortalt mig massere af historier og tips fra mørkekammeret – det lyder nu også lidt hyggeligt – men mine 7min igennemsnit på efter redigeringen ville nok stige betydeligt 😉
.
Har du læst nedenstående kommentar – hvad er en gammel filmrottes tanker om det -hvordan arbejder du med de digitale muligheder inden for hvidbalance?
Kim, det er fedt at høre fra en, som har erfaringen fra film-dagene og man jeg får igen dyb respekt for dem som har haft tålmodighed nok til, at kunne vente flere dage på, at se resultatet af det man var ude at fotografere.
.
Jeg må også tilstå at jeg nok heller ville have fanget interessen for mit fag, hvis billedemanipulation var noget der foregik i et mørkeksmmer 🙂
Hvidbalancen, den justerer jeg i Raw og i mine landskabsbilleder efter behag. Stemningen er meget afhængig af farvetemperaturen, og som kunstner er det jo en selv der bestemmer. Er der tale om teknisk foto, er sagen en anden, og så må man ty til 18% gråkort referencer og kalibrerede skærme og printere m.m.
Dengang med film havde jeg også en farvelysmåler, både til optagelsen, og en til mørkekameret. Det var herredyrt ikke mindst i filtre, og ikke tilnærmelsesvist så godt som idag. Prøv at filtrere i lystofmiljø med flash. Mål lyset med en farvelysmåler, og læg så 4-5 filtre foran dit objektiv. Det bliver aldrig godt…
Jeg er helt enig!
.
Og ja det lyder som om det er blevet meget nemmere – det er nok også derfor at der er flere der fotografere end nogensinde før!
.
Men jeg syntes nu ikke det er blevet billigt – man bruger nok bare pengene på en masse andet 😉
Åhhh nej – hva ser jeg “Auto White” hvad har et ellers godt kamera dog gjort dig, siden du kan være så ond. Auto vil, næsten altid ligge til den kolde side (det er jo gulhudet japanere der laver kalibrering).
Hej ATM.
.
Hmm jeg ved ikke helt om jeg læser din kommentar korrekt, men jeg læser det som om at du ikke vild med min hvidbalance?
.
Ja jeg har skudt billedet på AW, men fordi det gav mig det udtryk jeg syntes passede til den scene. Jeg bruger hvidbalancen som jeg bruger min blænde og Lukkertid – til at fortælle den historie jeg ser.
.
For mig er det ikke vigtigt at hvid er hvid, eller i dette tilfælde at sne er hvid – jeg syntes den kølige tone understreger mit budskab – at det var koldt!
.
Det er faktisk lidt sjovt med hvidbalance, for når man fotografere med film, har man jo ikke på samme måde et valg, eller jo, man kan skifte film, men i dette tilfælde ville man nok have brugt en velvia eller provia som begger er kalibreret til sollys – altså 5500kelvin
.
På billederne i dette indlæg, havde kameraet slev fundet en kelvin på 5450 altså stort set det samme som en normal film. Så hvad er hvid?
.
Det er et spændende emne om hvid skal være hvid, og jeg håber du ser min lange, og måske lidt nørdede kommentar som et oplæg til debat, og ikke som et udtryk for at jeg ikke er enig i din kommentar!
.
Tak for din kommentar!
Jeg er helt enig med dig Brian. Den kolde tone understreger her budskabet og du fortæller dermed en historie med dit billede. Det var p…. koldt!
Et gammelt ordsprog lyder “Målet helliger midlet”, hvilket vel er meget relevant i den her sammenhæng.
På et andet billede ville man måske vælge at hvidt skulle være hvidt afhængigt af motiv og hvad man vil fremhæve.
Nemlig – Det er ihvertfald sådan jeg nyder at formidle!
.
Selvfølgelig hvis det er noget der skal være teknisk korrekt, så skal hvid være hvid!
Så længe man skyder i RAW, er der vel intet problem i Auto hvidbalance, da den jo er det nemmeste at justere i post. Selvfølgelig kan man komme tættere på det endelige resultat ved at justere den inden man skyder, men jeg tror de fleste vil skyde i Auto, og have den ting mindre at tænke på i øjeblikket billedet fanges.
Jo man kan helt sikkert rette til når man skyder i RAW, men som med min eksponering vil jeg helt ramme så tæt på som muligt.
.
Hvis kameraet ikke rammer der hvor jeg gerne vil ligge, så skifter jeg, og styre selv hvilken kelvin billedet skal tages på.
Er hvidt hvidt? Tjaa, det kommer an på så meget, men jeg vil generelt sige nej. I morgen- og aftenlyset chancerer sneen i paletter af pastelfarver afhængigt af vind og vejr. Læg mærke til skygger i sneen, de er blå, mens den del af sneen, der rammes af en evt nedgående sol er pastelorange/rød/gul. På en mørk og overskyet vintermorgen kan snelandskabet få et køligt, blåligt skær.
Det ændrer sig konstant. Og så er der jo det kunstneriske udtryk, man ønsker at opnå med sine billeder. Vil jeg vise den mørke og kolde men også mystiske og eventyrlige vinter, laver jeg oftest blå billeder.
Selv på billeder, der skal være dokumentariske – altså så tæt på “virkeligheden”, som muligt – vil sneen ikke bare være hvid – det er den ikke altid i virkeligheden. Det ændrer sig med lyset hver time i døgnet.
Noget meget smukt ved vinterlyset er netop spillet mellem de kolde blå farver og så det helt specielle pastelvinterlys, der opstår, når det bliver rigtigt koldt.
Her på dine billeder, synes jeg netop, det spil fremstår fint med et lækkert, lækkert vinterlys og rigtig, kold vinterstemning.
Nåå, ja forresten – jeg har mit kamera fast indstillet på 5000 kelvingrader. Hellere kuldestik end gulstik i billedet! Og ja, jeg kan sagtens finde på at justere hvidbalancen i RAW.
Jeg glæmte lige at nævne, at disse vinterfarver jo er komplimentærfarver – blå mod de rød/orange farver er bare lækkert, det kan øjet lide – det er et videnskabeligt faktum;)
Tak for kommentaren Jon – jeg havde næsten gættet at det var nogenlunde her du står, og det minder jo meget om hinanden 😉
.
Lidt sjovt at du som standard køre på 5000K – hvordan kan det være?
.
Og ja komplimentær farverne er altid værd at lege med, det kan vores hjerner bare så godt lide .
Det gør jeg for at læne mine billeder til den kolde side, og det rammer oftest plet, for det er ret sjældent, at jeg efterfølgende ændrer betydeligt på hvidbalancen i RAW-behandlingen. Selvfølgelig er sne også hvidt. På en skyfri eftermiddag, når solen står på sit højeste, er sneen nok på sit “hvideste”, men det er gså her, jeg synes, lyset er kedeligst. Heldigvis står solen aldrig så højt om vinteren her oppe i Norden. Hvordan man vil have sine hvidbalance er jo smag og behag – men blå er efter min mening undervurderet, og jeg er ikke så begejstret for gule billeder – altså billeder med (for) høje kelvintal. Ja, det er nok ikke så svært at gætte, at jeg har det sådan;)
Det jeg i virkeligheden tror der er det aller vigtigste, og der hvor mange undervurdere hvidbalancen, det er at tage et valg – altså forholde sig til billedet, og se om man er tilfreds!