Efter NNPC (og i TV)

af Brian - fotomalia.dk

Nu er det ved at være noget tid siden jeg var i Norge og hente min fine pris i NNPC, og jeg tænkte, at jeg lige ville samle op på, hvad der egentlig er kommet ud af alt det påstyr.

Nå ja, også var man lige et smut i TV2 Østjyllands studie idag..

 

SIKKE EN MASSE OPMÆRKSOMHED

Jeg havde på ingen måder forestillet mig at det ville give så meget opmærksomhed at at vinde en enkelt kategori i NNPC, men jeg må sige, at jeg er blevet noget overvældet. Efter Randers Amtsavis skrev en lille artikel om Jon, Jesper og jeg selvs præmieringer i NNPC er jeg blevet gratuleret fra flere kanter.

Amtsavisen valgte faktisk også at trykke et fint dobbeltopslag med vores billeder, som også har givet en rigtig fin respons – tænk en masse opmærksomhed bare fordi man sendet et par billeder ind til en konkurrence, det er sgu fedt!

_D4A6549Et helt dobbelt opslag fyldt med billeder fra de tre Randrusianske fotografer – fedt at der er interesse for vores felt!

 

Ud over den meget lokale presse, viste det sig faktisk også, at TV2 Østjylland også syntes at det var spændende med de randrusianske fotografers præmieringer, og i dag var jon og jeg i århus for at repræsentere vores lille trekløver – det var ski en meget sjov oplevelse og jeg glæder mig til at se vores billeder på skærmen, når kl. runder 18.15 i aften.

Skærmbillede-2013-04-30-kl.-16.35.30

 

Man kan faktisk allerede nu se vores indslag på TV2 Østjyllands hjemmeside, men ellers bliver det som sagt også vist i aften.

Hvis du vil se indslaget på TV2 Østjyllands hjemmeside, så klik her

 

FRA NNPC

Også fra NNPCs side er der sat flot fokus på de præmierede fotografer, da de hvert år udgiver en bog, hvor alle præmierede billeder bliver publiceret. Jeg har fået mit eksemplar af bogen, og jeg må sige, at det er en rigtig flot bog, som er meget inspirerende at kigge igennem.

_D4A6556

Bogen indeholder 10 præmierede billeder fra hver kategori, undtagen rejsefoto, Årets uge Naturfotograf og Årets naturfotograf – Så der er som sagt masser af billeder.

 

Det er altid fedt at se sine billeder på tryk, men jeg må indrømme, at det er ekstra fedt når det er i selvskab med så mange andre dygtige fotografer!

Hvis du har lyst til at købe bogen med alle de fine billeder, så er den til salg lige her

 

FEDE OPLEVELSER

Alt i alt må jeg indrømme, at det helt igennem har været en super fed oplevelse at være med og ikke mindst vinde en kategori i så fin en konkurrence som NNPC. Opmærksomheden har selvfølgelig været sjov, men det er på ingen måder det der har gjort det rigtig sjovt – det der har været det største oplevelse, og det som jeg nok vil tage med fra “Norge”, er de nye bekendtskaber jeg har fået.

Jon, Carsten, Augusta og ikke mindst Magnus, tak for en fed oplevelse og for et forhåbentligt langt og hyggeligt venskab.

 

 

Relateret indlæg

7 Kommentarer

Søren Skovsgaard maj 1, 2013 - 7:45 am

Godt indslag, men elendig streaming fra TV2 side. Gik i stå flere gange og da det endelig lykkedes at spille hele klippet kom lyd og billed ud af sync. Men stadig godt gået og godt indslag.

Besvar
Brian - fotomalia.dk maj 13, 2013 - 10:23 pm

Hej Søren..
.
Ja den hakker lidt idet en gang i mellem – det er nok den enorme mængde af folk der gerne vil se mig og Jon… 😉
.
Men fedt at du kan lide det..

Besvar
Helle K. maj 10, 2013 - 3:28 pm

TILLYKKE Per – det var helt gået forbi min næse, at du havde vundet – du er så hammer dygtig. Dejligt at det blev sådan en og flere gode oplevelser.

Besvar
Helle K. maj 10, 2013 - 3:31 pm

Undskyld – jeg har fået blandet rundt i navnene ;( håber jeg er tilgivet…

Besvar
Brian - fotomalia.dk maj 13, 2013 - 10:23 pm

Ingen skade sket, men jeg er lige nød til at høre om det er Per eller mig du gratulere 😉

Besvar
Helle K. maj 14, 2013 - 8:30 pm

Det er selvfølgelig dig Brian – tillykke med den fine pris 🙂 Navneforvekslingen skyldes, at jeg fulgte et link hos Per … og så kunne min hjerne ikke lige holde rede på begge 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk maj 14, 2013 - 9:49 pm

Helt i orden, og mange tak…

Besvar

Skriv et svar til Søren Skovsgaard Cancel Reply