Ecuador nedtælling – 7 dage

af Brian - fotomalia.dk

Så er nedtællingen igang.

Om præsis en uge drager jeg afsted mod Ecuador, og jeg glæder mig som en lille dreng..

Ecuador – Verde Sumaco

Som I har kunne læse om tidligere her på bloggen, så har det længe været meningen, at jeg skal til Ecuador her i september, men desværre har turen lidt et stort tab. Det har nemlig været meningen at Casper Tybjerg skulle deltage i turen, men han har desværre været nødsaget til at melde fra – øv for satan..

Stemning fra Verde Sumaco

Formålet med turen til Ecuador er at besøge den indianerstamme, der bor i området Verde Sumaco, som vi i regnskoven har støttet igennem de sidste mange år. Ved vores besøg skal vi b.la. vurdere, hvordan indianerne trives ved vores samarbejde, kigge nærmere på nogle af de trusler som truer samfundet, og vi skal ud i felten for at se, og dokumentere, så stor en del af den enorme biodiversitet som muligt. Derudover er det vores mål, at sprede budskabet omkring naturbevarelse, og omkring det faktum, at for at rede noget unik natur, er man nødt til at starte med de mennesker der bor i den.

Truslerne for Verde Sumaco

Noget af det der konstant truer indianerne, er presset fra olie- og mineselskaberne, som begge ønsker adgang til deres jord for at udnytte de naturlige ressourcer der gemmer sig i regnskovens undergrund. En anden ting der arbejder sig tættere og tættere på området, er en stor “amøbe” af skovryning der presser på fra øst af, og vi skal ned og se nærmere på, hvad vi kan gøre for at hjælpe med at holde truslerne på afstand, og sørge for at deres jord og traditioner forbliver som de er.

Her på et billede fra Google earth (tak google) kan man se, hvordan skovrydningen rykker tættere og tættere på…

Biodiversiteten

Der er områder omkring Verde Sumaco som af flere eksperter er blevet kategoriseret som biodiversitets hot-spot, hvilket betyder, at området er et af de mest artsrige i hele verden (ja tak). Vi skal så langt ind som forholdene tillader, og det er planen, at vi skal have flere “camps”, hvor vi skal overnatte i hængekøjer og myggenet (totalt i orden).

Det tager generelt rigtig meget arbejde at finde dyr i en regnskov, ikke fordi der ikke er mange dyr, de er bare pokkers svære at finde. Derfor allierer vi os med nogle af Verde Sumaco-indianernes bedste jægere, og får dem til at hjælpe os i vores søgen på spændende og måske ukendte arter.

Et billed som Asser har fotograferet på en tidligere tur – Og jo, Asser er også en dygtig fotograf, desværre er det ikke noget han gør så meget i mere, men lige et lille bifald for dette lækre billede.

Det er også planen, at bruge biologisk snilde i form af “lys-lagner” (tiltrække insekter om natten), “pitfall trap” (som da man fangede bænkebidere i syltetøjsglas da man var barn), og selvfølgelig fotofælder for at finde og fotografere de spændende og sky dyr, som ellers ville være umulige at finde.

Noget af det der står meget højt på vores ønskeliste over ting vi gerne vil se, er en af top-predatorene, da dette giver et billede af, om dyrebestanden er så god, at der er føde nok til at dyr som jaguar og grøn anakonda kan leve i området.

Grøn anakonda fra Randers Regnskov

Der er set grøn anakonda i området, og faktisk er der en af indianerne der for et par år siden blev spist af en anakonda. Asser har efterfølgende snakket med hans søn, som var tilstede da det skete, og han har fortalt Asser, hvordan han så anakondaen tage sin far fra hans kano, hvor han sad og fiskede (hmmm).

Afrejse

Mandag den 13. september drog Asser (formidlingschef og biolog i Randers Regnskov) og jeg afsted, og er tilbage den 29. september, men turen er jo allerede igang med de mange forberedelser der skal til, så derfor er min plan, at jeg den næste uge vil poste omkring forberedelserne.

Så håber jeg bare, at I syntes det bliver spændende at læse om…

Relateret indlæg

3 Kommentarer

Lennard september 7, 2010 - 8:31 am

Bliver helt vildt spændende både at høre om og at se billeder dernede fra når I kommer hjem.
Det må være en STOR oplevelse at skulle afsted og dokumentere sådan en storslået natur.

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk september 7, 2010 - 8:36 am

Det bliver sindsygt spændende at se hvad i får i kassen derovre. Jeg håber virkelig at fotofælderne klarer luftfugtigheden, ellers må du lige sende mig en billet, så kommer jeg og reparerer dem med det samme 🙂

Besvar
Brian september 7, 2010 - 7:47 pm

Ja jeg syntes også det blir spændende programmet er ihvertfald spækket med muligheder!

Besvar

Skriv et svar til Brian Cancel Reply