Ecuador nedtælling – 2 dage (fotofælder)

af Brian - fotomalia.dk
Fotofælde

Nå, så er der kun to dage tilbage, og de sidste ting er ved at falde på plads… Jeg har i dag netop fået mine fælder tilbage fra Kina Kasper efter han har justeret de fejl og mangler der var på de tidlige versioner. Så i dag tænkte jeg, at vi lige skulle kigge lidt nærmere på fotofælder, og de setup jeg tager med.

Fotofælder

Jeg har alt i alt fået skrabet grej sammen, så jeg kan stille to fælder op af gangen. Det har faktisk ikke været selve fælderne der har været et problem at få fat på, for dem har vi jo selv lavet, og de er til at lave for rimlige penge. Det der har været svært, er at finde kameraer, og i det hele taget udstyr til at sætte i fælderne, for her bliver det hurtigt dyrt.

Nå, lad os se på hvad der er med:

FotofælderGrej til fotofælder

  1. “Pir” Udløser
  2. “Stråle” Udløser (2 sæt)
  3. Nikon D300 med Sigma 10-20mm
  4. Canon 20D med Canon 10-22mm
  5. Sigma Flash
  6. Forlængerkabler (fra udløser til kamera)
  7. 10 pin nikon kabel + 3 pin Canon kabel
  8. TTL flashkabel
  9. Nikon SB800 (2 stk)

Jeg har, som I kan se, tre fælder/triggere, men kun to kameraer, og der er fordi jeg egentlig gerne ville have muligheden for at kunne sætte hvert kamera op med begge typer af “triggere” på samme tid – Kasper har kun kunne nå at få grej hjem til en”pir” udløser så jeg må nøjes med en, ville helst have to, men Kasper har ikke sovet i tre dage, fordi han skulle lave dem færdige, så jeg tænkte at det ikke var tidspunktet at brokke sig på.

Som I har kunne læse om her på bloggen, har vi tidligere udarbejdet vores egen vejrbeskyttelse til kameraet (Tjek prototypen her). Denne er også blevet tunet, og er nu super god, så dem har jeg selvfølgelig også to med af.

Et kloakrør, en drybag, en elastik, lidt pleksiglas og lidt kreativeitet – ja så har man en vandtæt “kasse” til sit kamera, som ikke fylder meget i rejsetasken.

Pir vs. stråle

Som I kan se har vi udviklet to typer af fælder; en “pir” og en “stråle”, der begge virker på den måde, at de trigger kameraet når de aktiveres, men forskellen på de to typer er måden de aktiveres på, og der er fordele og ulemper ved begge typer.

Når det røde felt brydes i de to diagrammer aktiveres fælden, og kameraet tager et billede.

Grunden til at jeg tager begge typer af fælder med, er fordi de fungerer godt til hver deres opgave. Strålen er meget præsis, hvilket igen både kan være en fordel og en ulempe. Fordelen er, at man kan bestemme præsis, hvor motivet skal være i billedet, og ulempen er at dyret kan slå kolbøtter lige foran kameraet, men hvis det ikke bryder stålen så er der ingen billeder.

Fordelen ved pir-fælden er at den kan dække et meget stor område, og man har stor chance for at få et billede af dyret, ulempen er dog at det kan være svært at komponere billedet da man aldrig helt kan forudse hvor dyret vil være i billede rammen.

De indledende runder

Jeg har efterhånden afprøvet fælderne på en del forskellige dyr, og det har været med blandet succes, da det er uhyggeligt svært at forudse, hvad der sker, og dette gør det vildt svært at få rigtig fede billeder. Men jeg syntes selv, at der er kommet et par gode skud i kassen, så nu er jeg bare vildt spændt på, om jeg kan finde de rigtige steder når det virkeligt gælder!

At arbejde med fotofælder er spændende, og det kan give nogle unikke resultater, men det er bestemt ikke en teknik der er “skudsikker”

Som sagt der er mange fejlskud…… men de kan jo også have en vis charme..

Hvad kan jeg forvente

Tja, jeg tror ikke jeg skal forvente alverden, men det der kunne være en hvis chance for er “Agutier”. Agutier er en halvstor gnaver som findes over det meste af Syd- om Mellemamerika. De er forholdsvis almindelige og så jager indianerne dem faktisk selv på lidt samme måde som jeg har tænkt mig, nemlig med fælder!

Indianerne sætter geværfælder op på dyrevæksler, så de kender altså allerede teknikken…

Nå, en Aguti ville sku også være helt fint. Jeg må indrømme at mit håb bare er, at det virker, og at jeg bare får et enkelt eller to billeder. Jeg har jo faktisk allerede fanget en i min fotofælde, men det er jo ikke helt det samme…. Fuck det blir spændende!

Mit første billede med en fotofælde var faktisk Agutien.

Et hemmeligt våben

Der er faktisk lavet en del undersøgelser på, hvilke dufte der virker bedst, for at tiltrække kattedyr, og man har fundet ud af at Calvin Klein – OBSESSION  for men – skulle være den bedste. Man bruger b.la. denne parfume, når man laver optællinger af jaguarer, hvilket også foregår med fotofælder. Det har faktisk vist sig, at der er tre gange så mange jaguarer der går i fælder med et pift af Calvin Klein end i fælder uden – så vi har selvfølgelig været ude og forsyne os med en flaske. Vi skal bare huske, at det kun er til fælderne og ikke til at ordne lugten under armene….

Calven Klein  –  OBSESSION – for men. Det var nok ikke det Calvin Klein havde i tankerne da de fremstillede den.

Lille barn juleaften

Jeg er simpelthen så mega spændt på hele det her fotofælde halløj. Jeg tror det bliver så spændende, nå man skal tilbage og tjekke fælderne – Tænk engang hvis vi fanger en jaguar – Det kunne være så sindsygt!!! Så husk at krydse fingre fra den 13. til den 29. september!

Læs tidligere posts omkring fotofælder

Relateret indlæg

5 Kommentarer

Erik september 11, 2010 - 9:15 pm

Vi venter i spænding i danmark..
Ps.. Fy for helvede det godt det billede med katten!!!!!!!!!

Besvar
Kasper - Fotomalia.dk september 12, 2010 - 9:35 am

Det blir så fedt med de fælder!!!
Jeg håber de fungerer hele turen, ellers gir jeg øl når du kommer hjem. 🙂

Jeg gir Erik ret, det billede af katten er helt genialt.

Besvar
Brian september 12, 2010 - 10:16 am

Takker mange gange..

Besvar
Mads september 12, 2010 - 11:56 am

Kan lige se dig vågne, hver eneste morgen, og bare løber ud i junglen som et lille barn, for at tjekke din fælder. Jeg glæder mig HELT VILDT til at se hvad i får i kassen!

(Kasper jeg håber du har fået sove lidt 🙂 )

Besvar
Søren Skovsgaard september 12, 2010 - 3:38 pm

Hej

Ikke, så mange kommentarer til indlægget idag, men vil bare ønske Brian og Asser en god tur – glæder mig til alle de spændende indlæg der kommer herom når i kommer tilbage.

Til Kasper, så kunne det være rart med et opdateret indlæg om jeres hjemmelavet kamera beskyttelse. Vil simpelthen også lege med det fotofælde halløj, og har allerede bestilt trådudløseren i Kina, men er røget i restordre. I den forbindelse tænkte på jeg på hvad erfaringerne var med at lave flere paralle bestillinger hos dealextreme, og faren for at de pakker dem sammen i en samlet pakke og dermed ryge i told problemer.

Besvar

Skriv et svar til Mads Cancel Reply