Dobbeltmoral er bedre end ingen moral

af Carsten Krog Pedersen

Eller er det bare dobbelt så godt?
Jeg besluttede mig for at tage en efterårsferie, hvor jeg lagde nogle dogmer ind i fotografiet. Jeg besluttede nemlig at tage, måske ikke dobbelt så gode fotos, men så da dobbelt så mange! Med overskriftens talemåde i bagtankerne tænkte jeg, at så kunne det da ikke gå helt galt.

Med mit Nikon D7200 – hvori jeg har bevaret spejlet – gik jeg på motivjagt, først i skoven, senere på efterårsferien i Holland.

Men spejlet gør ikke dobbelteksponering, som dette jo handler om, til nogen nem løsning. Der har det spejlløse kamera en fordel, da man ved dobbelteksponeringer kan se det første motiv i søgeren og derefter komponere det næste foto i dobbelteksponeringen.
Til gengæld er det meget sjovt med det, næsten gammeldags, spejlreflekskamera. Her skal du huske, hvor du har placeret dit hovedmotiv, fra foto til foto.

Dobbelt eksponering af skovsti og træstamme

Det er sjovt at dobbelteksponere

På min gåtur i skoven fandt jeg hurtigt ud af at det er sjovt. Det er helt sikkert meget usikkert om man får noget brugbart med hjem, men jeg opdagede hurtigt, at det var træning i at “tænke” fotografi. Der første billeder, som blev af nogle blade mod nogle træstammer, var ustruktureret og rodet. Men efterhånden som jeg fandt ud af at kombinere mørke og lyse områder i billedet og prøve at placere hovedmotivet på en mørk baggrund, så det fik baggrundens mønster, var sjovt.

Fiskehejre
Fugl på pind
Sejtur på floden

På turen til Holland, lejede vi en lille blikbåd med elmotor og sejlede rundt i nationalpark “De Biesbosch” Her blev dobbelteksponeringen mere brugt til at lave bevægelse af fuglene, mest de tillidsfulde fiskehejrer. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at have haft et stativ med, men det var ikke rigtigt muligt i båden alligevel. Men et stativ kunne have fastholdt baggrunden, så det kun var fuglen der havde lavet en bevægelse.

Danmarks mest fotograferede fugl

Hjemme fra vores lille ferietur, blev jeg kastet ud i en turbulent tid med drømmefuglen, som pludselig sad i min baghave. Ellekragen har jeg drømt om at se i Danmark de sidste 25 år, men opbuddet af store teler på stedet, var angstprovokerende høj. Piskende rundt i skoven omkring den undrende fugl, løb folk med deres supertele for at komme tæt på. Jeg havde mit dogme – dobbelteksponeringen – og det glædede jeg mig over i mit stille sind.
Jeg har set mange billeder af Ellekragen, mange gode, men alle ligner hinanden. Dobbelteksponeringen gav mig muligheden for at få lidt anderledes billeder.

Lav på træ og Ellekrage

FotoMalia Camp

Efteråret sluttede med FotoMalia camp, (Det var i hvert fald koldt som i Isdronningens rige) hvor der også blev leget med mange facetter af fotografiet. Men her blev dobbelteksponeringen dog tilføjet en ny dimension. Her blev de mange fægtere på billedet, lavet på et enkelt billede, men med lang lukkertid og så en blits (flash, kalder nogen det). Denne udløstes flere gange under eksponeringen og derfor kommer man til at se flere personer på billedet.

En af de mange sjove udfordringer på Fotomalia Camp

En sjov afslutning på en uge med dobbelteksponering.

Jeg ved ikke om billederne ligefrem kalder på at alle pisker ud og laver dobbelteksponeringer, men det er sjovt og jeg syntes det er en god måde at give sig selv fotografiske udfordringer på.

Relateret indlæg

2 Kommentarer

Steen Brølling november 3, 2018 - 6:13 am

Wauuw. Specielt detder ellekragebillede er genialt. Du er min største inspiration…..

Besvar
Carsten Krog Pedersen november 7, 2018 - 4:15 pm

Tak Steen. Som du ved udvikles man jo i samspil med andre 😉

Besvar

Skriv et svar til Carsten Krog Pedersen Cancel Reply