Det var så den måneformørkelse

af Ard Jongsma

Så fik vi den blodappelsin over Danmark meget tidlig mandag morgen. Jeg indrømmer blankt at vi skulle være kommet med en guide dagene INDEN denne omgang måneformørkelse. Men der kommer jo allerede én igen i 2032, så I må betragte dette indlæg som meget tidlig, ikke lidt for sent. 

TIDELIGT OP!

Jeg var ude for at fange månen over Sanderumgaards Romantiske Have, lige sydøst for Odense, som jeg er i gang med at fotografere til en fotobog. Det gik ikke så godt, men jeg fik mig nogle sjove oplevelser og er vokset fem centimeter af stolthed fordi jeg for en gangs skyld allerede var oppe klokken tre om morgenen, i stedet for det sædvanlige stadigvæk.

Og det var så også læringspunkt nummer ét, som jeg har stiftet bekendskab med før, omend ikke tit, og som aldrig holder op med at forbavse mig: hold kæft hvor er der mange menesker der kører på arbejde (eller på café?) allerede inden kl.6 om morgenen!

PLANLÆGNING

Jeg havde lagt en tidsplan og sonderet terrænet. Jeg bruger Suncalc og Mooncalc til at beregne tidspunkter hvor vinklerne i solens og månens bane er bedst til forskellige locations. Jeg skulle starte ved en allé når formørkelsen indtraf og månen var på sit rødeste og slutte ved en sø lige inden formørkelsen udløb og månen ville være rød igen og hænge væsentligt lavere. I mellemtiden kunne jeg gå og lave lidt spas med anderledes billeder. Den måne i sig selv er jo røvkedelig.

ALLÉEN

Hvis man vil fotografere en måne sammen med et andet motiv er det som regel bedst at stå langt væk fra motivet og bruge et stort teleobjektiv. Det vil få dybden til at svinde, ligesom ved film af målstregen i Tour de France. Og det vil få månen til at synes større. Ved alléen stod månen for højt. Jeg vidste fra Mooncalc at den ville stå 27 grader over horisonten. Jeg havde bare troet at 27 grader var færre end de viste sig at være. Jeg kunne slet ikke nå langt nok væk, fordi så ville månen bare stige højere og højere op over træerne og tabe al visuel kontakt med dem.

 

MåneformørkelseNikon D4s, Nikkor 70-200mm/2.8 @ 70mm, f/5.6, 2 sek, ISO 100

 

Der var et andet problem, som mange er rendt ind i i nat. Månen var jo ved at tabe alt sit lys, så de mystiske træsilhouetter som jeg havde forestillet mig i forgrunden var kulsorte. Jeg havde troet at jeg ville kunne skrue op for eksponeringen fordi månelyset var mindre intenst, men det var stadigvæk ikke nok.

Når man som fotograf står med en udfordring skal man ikke bare skyde billeder og regne med at man kan photoshoppe sig ud af det bagefter. Det kan man tit, men resultatet bliver næsten altid meget bedre hvis man lige prøver at tænke videre.

Der lå nogle gamle fliser i vejkanten. Jeg lagde dem på vejen som en lille trappe (klokken var 4 om morgenen, avisbuddene havde allerede været forbi) og kørte bilen op ad dem, så lygterne pegede mere opad. Jeg tændte for langtlyset men det var ALT for meget. Jeg endte med at bruge kørelyset.

 

MåneformørkelseNikon D4s, Nikkor 70-200mm/2.8 @ 70mm, f/5.6, 2 sek, ISO 100

Billedet er en stack af fem vandrette billeder og et godt eksempel på hvad planlægning med solbaner og månebaner betyder for et billede. Jeg ville have at månen stod i forlængelsen af venstregren på det forreste træ til højre. Det vidste jeg at jeg kunne nå lige præcist da den totale formørkelse indtraf kl.04:11. Det, som jeg ikke vidste på forhånd, var at der i toppen af træerne ville kome et mørkere hul, sandsynligvis på grund af bilens ujævne lys. Det hele ligner lidt et net eller en baseballhandske som månen skal fanges i. Billedet holder hele vejen og har endda potentiale til yderligere redigering fordi det er taget på ISO 100!

 

Den har fart på!

Den ISO kom jeg ikke til at ramme igen da alt lys forsvandt, lad det bare være sagt med det samme. Jeg var advaret. Jeg har fotograferet både måne og måneformørkelse før, så jeg ved hvor stærkt månen flyver igennem et 500mm objektiv, men ved en total formørkelse er der ikke meget lys tilbage af det, en fuldmåne normalt ellers kaster af sig. Så der skulle enten høj ISO eller lavere lukkertider til. For at beholde noget af månens struktur var det vigtigt ikke at gå for højt op i ISO når jeg nu ‘kun’ havde 500mm på. Kan man fylde hele sin sensor med månen er det lidt en anden sag. Det kunne jeg langtfra.

Så bliver det en længere lukkertid. Men selv med “kun” 500mm/4 på et fuldformat kamera, er et halvt sekund det absolutte maximum før billederne bliver alt for tydeligt slørede. Dilemmaerne kunne også virkeligt ses på de forskellige fotogrupper på Facebook her til morgen. Langt de fleste billeder var enten opskaleret (croppet) for voldsomt, eller grynet, eller sløret på grund af den lange lukkertid, enten fordi månen gik for stærkt eller fordi folk tog håndholdte billeder. Og inden du spørger, jo, der var forbavsende mange som havde taget håndholdte billeder.

 

Hånen til månen

Jeg havde lovet mig selv at jeg ikke måtte fotografere blot månen. Det var der et par tusinde andre som ville prøve i nat. Det skulle ikke blive astro-billeder. Det skulle blive landskabs- eller naturfotos. Faktisk ville jeg helst fotografere blodmånen uden at man kunne se at det var en blodmåne, til dels fordi jeg havde en idé om, at bruge det en gang til foredrag om billedfortællinger. Jeg ville gerne have et billede taget under en sjælden begivenhed og tage et billede med det, som nok ligeså godt kunne have været taget i studiet, for at kunne spørge folk om baggrundsviden gør et billede flottere. Jeg oplever tit at billeder af sjældne dyr bliver oplevet flottere end billeder af almindelige dyr og kunne godt tænke mig at tage den umulige kamp op, at forsøge at ændre på det.

Det skulle være et flot billede og det blev det også. Det her er fotografen, et udpræget B-menneske, som 11 minutter over fire om morgen med frostbid i røven spilder det eneste kvarter han har med blodmånen på at bruge den som opreklameret baggrundsbelysning til en vilkårlig lille gren. Jeg har et sæt 50-er-lampe fra Beredskabsstyrelsen som ville have givet et flottere lys bag en afskåret gren i mit studie, men hey! Det her er en måneformørkelse! Det er et naturfoto. Puristerne kan være tilfredse!

 

Nikon D800e, Nikkor 500mm/4, f4, 30sek, ISO 100

 

OK, det var ikke en tilfældig gren. Det var én jeg havde fundet om dagen og som det var UMULIGT at finde tilbage i buldrende mørke og som det, efter jeg havde fundet det tilbage, var UMULIGT at fokusere på. Billedet var faktisk pissesvært at tage og er det sidste af en serie på fire eksponeringer taget i rap hvor jeg simpelthen flyttede fokus en millimeter hver gang.

Jeg kunne slet, slet ikke fange fokus med mit D800e, hverken igennem søgeren eller igennem live view forstørrelsen som lignede mere en pose M&Ms end et LSD skærm med en blodmåne. Selve månen fik jeg ikke skarpt en eneste gang, selvom jeg brugte lukkertider helt op til 1/4 sekund.

Min D4s derimod… Jeg er lamslået over det kamera, gang på gang på gang. Det fangede bare konsekvent fokus (på autofokus vel at mærke), selv midt under mørklægningen. Kameraet er KNIVskarp i kombination med min 200/2, så den kombo fotograferede jeg med inden jeg skulle flytte til søen.

 

Nikon D4s, Nikkor 200/2, f/2, 1/2 sek, ISO 1600

 

Det gjorde månen lidt mindre, men gav mulighed for at lege med de sorte grene i forgrunden mod den dyb blåsorte nattehimmel.

SØEN

Mens jeg var fuldstændig opslugt af fotografering gennem grenene forsvandt månen ret pludseligt. Da jeg så op fra kameraet (jeg stod midt på en kartoffelmark på dette tidspunkt) var alt forsvundet. Tågen havde indenfor et minut opslugt ALT og tågen holdt til daggryet.

Og fik jeg så slet ikke fotograferet månen helt for sig selv? Nej! Nej! Nej!

 

Nikon D4s, Nikkor 500/4, f/4, 1/2 sek, ISO 800 – pænt croppet

 

 

Relateret indlæg

4 Kommentarer

Anja Robanke september 28, 2015 - 8:20 pm

Tak for dit indlæg. Lidt sjovt at læse og se dine billeder, da jeg selv hoppede tidligt op for at opleve det 🙂 Jeg er især vild med de sidste tre billeder 🙂

Besvar
Ard Jongsma september 28, 2015 - 8:51 pm

Jeg tror, at det eneste der kommer til at holde til bogen er topbilledet, nr. 3. Man er tit en overgang lidt overbegejstret for de billeder man har arbejdet hårdest for og tænkt mest over. Det går over 🙂

Besvar
Lars Bek september 29, 2015 - 1:35 pm

Tak for en god historie og nogle fine skud her! Kan nok bedst lide nr. 3 🙂

Jeg var selv ude med mit 5D mk. II (som faktisk fokuserede fint selv på auto), og jeg måtte lære på den hårde måde hvor hurtigt den måne flyttede sig, OG hvor meget et semidefekt kuglehoved til stativet kan ødelægge!

Besvar
Anja Robanke september 29, 2015 - 10:02 pm

Ja, jeg havde også mine ting, der drillede… Fik aldrig et 100% skarpt og lækkert billede ligesom Ard’s sidste billede. Jeg kæmpe med bylys, rystelser og ja månen og stjernerne, der bevægede sig hurtigere end man lige troede 😉 Så det endte med 1,5 sek og en høj iso for at få et nogenlunde billede 🙂 Men det var sjovt at prøve. Så mon ikke vi er mere klar til 2033 😛

Besvar

Skriv et svar til Ard Jongsma Cancel Reply