Hmm, hvad gør man, når man ikke kan fotografere noget af det man plejer at fotografere – man leder videre!
Idag tager vi lige et smut til Norge igen!
DYBT NED I DET SORTE HUL
Nu ved jeg ikke hvordan I har det, men nogle gange sker det for mig, at jeg ryger ned i et dybt sort hul af fortvivlelse over ikke at kunne finde motiver – det hul var jeg på et tidspunkt på vej ned i, da jeg var i Norge!
Vi vadede rundt i en grå og frossen norsk skov, og jeg syntes overhovedet ikke at der var en sk.d at fotografere – det var pænt demotiverende, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at min fotobuddy Jon virkede til at se “guld” over alt…
Når man rammer bunden af hullet, så kan det være rigtig svært at komme op igen, og ofte kan det være en god idé at holde en pause – men det var jo ikke rigtigt en mulighed, når man nu endelig er kommet i felten, så jeg havde brug for et eller andet der kunne løfte stemningen!
Heldigvis fandt jeg noget uventet, og noget som passede meget bedre til mig end sne og is! – En fin lille skovfirben-dame!
Jeg har aldrig oplevet skovfirben klatre i træer før i DK, men måske de gør, eller måske var denne lille norske jente bare en klatretøs.
Som altid, når man opdager et firben, så så jeg lidt bevægelse ud af øjenkrogen, og vidste med det samme hvad det var jeg havde set – firbenet var selvfølgelig væk, jeg vidste kun hvor jeg havde set bevægelsen, men ingen mulighed for billeder. Fast besluttet på at fotografere noget som jeg havde styr på, valgte jeg at sætte mig og vente til det kom frem igen.
Min forventning var, at jeg skulle sidde der den næste time, men til min store forbavselse gik der kun et par minutter, og så var den lille dame på banen igen – nu var det med at få fat i det rigtige objektiv, så 105mm’eren røg på kameraet, og jeg fulgte efter den lille dame der, stik mod al logik, valgte at klatre op i et træ!
Jeg endte faktisk med at komme så tæt på, at jeg var tæt på nærgrænsen af min 105mm
Efter lidt tid begyndte den lille dame faktisk at være ret interesseret i mig og mit fine grej, det ente faktisk med, at hun var så glad for mig, at hun helt frivilligt kravlede over i min hånd (spørg bare den måbende Jon) – det er bestemt ikke sådan det plejer at gå, men nogle gange har man vel lov at være lidt heldig.
Jeg flyttede stille og roligt den tålmodige dame til et sted, hvor jeg kunne udnytte for og baggrund til at lave et lækkert billede.
Det er faktisk rigtig længe siden, at jeg har fotograferede firben i DK, så det var fedt lige at få opdateret mit arkiv!
Den lille norske jente fik i den grad vendt mit humor, og fik mig godt og grundigt på toppen igen – det er sjovt hvad det er der gør, at man falder i “det dybe sorte hul”, og sjovt hvor svært det kan være at komme op, hvis man altså ikke lige møder en lille norsk jente!
Hvordan kommer du op af “det dybe sorte hul”?
6 Kommentarer
Hej Brian
Kender udemærket følelsen af det dybe sorte fotohul! Har faktisk ind imellem været så langt nede i det, at jeg har overvejet om jeg bare skal finde mig en anden hobby!
Men så sker det samme som du beskriver. Man finder lige pludselig de helt rigtige motiver og vupti, så er fotografering igen det fedeste i verden 🙂
Jeg er dælme vild med dine firben billeder og især det sidste er super lækkert. Det opfylder mine krav til et godt billede. Super komposition og enkelthed. Håber at der kommer flere godter fra det norske….
Tusind tak, jeg syntes også det ente ret godt ud…
.
Ja man er nød til at hænge i når det ser sort ud, for ellers så går det kun en vej og det vil jo næsten være synd.
.
Der skal nok komme lidt mere fra norge!
Det er en sød og glad lille historie.
Og, ja det er svært at komme op af hullet igen når man er havnet dér nede, men heldigvis er der muligheder forude (det er der altid) og det er glædeligt at se du kom op igen på så fin en måde..
Billederne er rigtig dejlige og naturligvis i gode og ægte farver, som jeg ser dem..
Velkommen tilbage til livet 🙂
Mange tak, ja der er altid nok motiver at tage fat i, de kan bare være svære at se hvis man er nede – men heldigvis var det kune et lille dyk jeg tog..
.
Tak for roserne 😉
Hov, du glemte at fortælle, at firbenet er af plastic, og at du selv havde taget det med… Det var derfor, jeg måbede… 😉
Nej, det var sgu en fin lille dame, og hun var nærmest tam – du er har hermed tilnavnet The Lizzard Whisperer!
Man kan ikke altid være på toppen, men jeg synes nu, du klarede det foruroligende fint alligevel!
Det var en super dejlig dag i skoven, men den skov er ekstremt vanskelig at fotografere! Nu er det anden gang, jeg er på tur lige præcis der, og jeg har endnu ikke fået virkelig gode billeder med derfra. Det fik du da med det dejlige firben! 🙂
Shhh… Det skulle du jo ikke fortælle!
.
Ja skov er bare rigtig rigtig svært at fotografere, specielt hvis man fokusere på helheden..
.
Jeg syntes nu også jeg så et par gode skud på din skærm.. 😉
.
Vi må snart afsted igen!