En af de sidste dage i januar, støvede jeg rundt, sammen med min familie, på et af de efterhånden mange, markeder for gammelt skrammel og spændende vintage!
Will Wetzlar dias fremviser årgang ukendt
Smuk og gammel
Vi havde støvet rundt i den store bygning nogen tid og jeg havde prøvet adskillige stole af (og en hat, som kunne bruges til et fotoprojekt, men som var for lille) mens jeg spejdede efter et sted hvor man kunne få kaffe. Jeg bliver forholdsvis hurtigt færdig med disse steder. Når jeg har tjekket af for fotogrej, så falder intensiteten væsentligt.
Jeg var dog faldet over noget spændende og jeg vendte gentagne gange tilbage til hylden, som Peter der kommer til trommen, ville jeg ikke videre. Den var så smuk at jeg bare måtte eje den.
Alligevel var jeg gået videre i et forsøg på at stoppe mit umådeholdne pengeforbrug.
Jeg var stødt på en gammel lysbilledfremviser. En smukke gammel sag og der sad et Will Wetzlar 100 mm blænde 2,5. subjektiv for enden af instrumentet. Interessant tænkte jeg!
Nu her, 3 uger senere ved jeg ikke lige hvor interessant det var, men jeg er dog alligevel glad for mit køb, som nu – ind til videre uden subjektiv – pynter i mit lille galleri.
Intet perfekt
Jeg skilte subjektivet (objektivet red.) ad, gjorde linse elementerne rene, samlede det igen og tapede det sammen med et gammelt Nikon Zoom som jeg havde tømt for indhold. På den måde har jeg altid, med hjælp fra lidt gaffa, et godt sæt til test af diverse gammelt møg jeg finder hist og her.
Det tømte zoom hylster er nemt at bruge og passer, med hjælp fra adaptere, på alle kameraer jeg har. Samtidig fungerer den som mellemring og jeg får et mystisk makroobjektiv ud af anstrengelserne.
Senere gik jeg dog over til lidt mindre tape og lidt mere eftertænksomhed, da jeg brugte min gamle bælg som adapter. Problemet her er blot, at afstanden til sensoren blev endnu større og dermed også forstørrelsen.
Intet er perfekt når jeg leger med den slags og det er netop grunden til jeg leger med det. Det skal ikke være perfekt.
Dog tror jeg, at dette subjektivs dage foran mit kamera, allerede på nuværende tidspunkt er talte. Men det har været et sjovt bekendtskab.
