Kritik

af Brian - fotomalia.dk

Ja nu har fotomalia.dk ligget død i en hel weekend, men bare rolig, vi er ok, og vi er tilbage i normal stil igen fra i dag af..

Lad os kigge lidt på et par af de fine billeder vi fik ind til fotokonkurrencen “Dit bedste billede”

Konstruktiv kritik

Nu er hele idéen med FotoMalia´s fotokonkurrence jo, at man gerne skulle lære noget af at være med, og derfor kommentere vi lidt på et par af de indsendte billeder. Denne kritik kan både være omkring hvad vi syntes der virker i et billede, men det kan også være hvad vi ikke synes der virker så godt. En ting man kan være sikker på er, at det altid er vores uforbeholdne mening, og at vi siger tingene som vi ser det.

Vi siger dermed ikke at det er den ubestridte sandhed, men bare at det er sådan som vi ser billedet. Denne kritik er selvfølgelig altid til debat, og vi opfordre selvfølgelig jer læsere til at byde ind med hvad I mener i en kommentar.

Billederne

Jeg har denne gang valgt at tage hele fire billeder med, og forsøge at skrive lidt om billederne. Det har virkelig været svært at finde vinder billedet, og det var faktisk næsten lige så svært at vælge hvilke billeder jeg ville skrive noget om, men her kommer de altså – i fuldstændig tilfældig rækkefølge.

MTB -Jacob Almtoft

Det første billede vi kigger på er vi taget på skovtur, og der er fuld fart over feltet..

Jeg er faktisk ret vild med dette billede, for der er mange ting der fungere rigtig fedt. Der er fart og bevægelse, fordi Jacob har valgt at trække lukkertiden lidt, og det giver en fed og “levende” baggrund. Samtidig har han, vedhjælp af sit flash lys, stoppet tiden, og fået MTB-rytteren til at stå knivskarpt, med mudder og blade flyvende over det hele. Som sagt fedt billede, men der er plads til lidt forbedringer – Jeg syntes, jeg mangler kontakt med motivet, og det syntes jeg er lidt synd.

Flashen i baggrunden kæmper med motivet om opmærksomheden, på den ene side giver den lidt liv, men på den anden side, syntes jeg at den er lidt forstyrrende. Sidst men ikke mindst, mangler cyklen lige lidt forhjul, det er sku synd, for det er faktisk det der for mig gør alt billedet ikke helt virker.

Se flere af Jacob billeder her

Catarina.dk – Guitar

Catarina har sendt et rigtig lækkert billede ind af en guitar, og jeg kan lige så godt sige det med det samme, det billede her var meget tæt på at løbe af med sejren, og der er ikke meget negativ kritik til dette billede

Jeg er vild med billeder som dette, billeder af ting som man udmærket kender, men billeder hvor man finder en ny og spændende vinkel. Her har Catarina gået tæt på, og lavet et udsnit, det er en teknik som ofte virker godt på motiver som beskueren kender godt i forvejen, for det sætter hjernen igang – den for selv lov at gøre motivet færdigt.

Som sagt så har jeg ikke meget negativt at sige til dette billede, men jeg vil gerne begrunde hvorfor at det ikke var vinder billedet. Dette billede mangler en historie, det er et helt fantastisk billede af en guitar, men det er det, det fortæller mig ikke noget, og det giver ikke et “sug” i maven. Det jeg tænker når jeg ser dette billeder er “bare” – det er fandme et godt billede af en guitar.

Catarina rigtig flot arbejde..

Se mere til Catarina her

Kim Siefert – Huangshan, Det gule bjerg i Kinas Anhui provins

Hold da op, det var da et sted jeg godt gad se… Lækkert lækkert billede Kim her byder ind med, fyldt med stemning og eventyr. Igen et billede som er lidt svært at komme med en masse kritik til.

Morgen/ aften lyset er jo hvad der gør dette billede så lækkert, men jeg syntes at Kim har været lige sent/tidligt nok på den, jeg er over bevist om at billedet havde været endnu federe hvis solen havde stået lidt lavere, de lange skygger som er begyndende fra bjerget ville være endnu længere og specielt de bagerste bjerge ville nok være mere i harmoni med de forreste (de bagerste bjerge “flyder” lidt væk).

Det er som sagt små ting, og i det store hele fungere dette billede godt, det er en fed måde Kim har brugt et tele objektiv til at mase bjergene sammen (se evt. denne video om det emne), og stemningen løber jo næsten ud af dette billede, det giver mig et sug i maven, og jeg gad godt selv ha været i Kina og ha taget billeder af dette.

Landskabs billeder handler om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og jeg tror at dette billede kunne have gavnet af at Kim havde stået lidt tidligere op, men jeg kan tage fejl. 🙂

Vi har ikke et link til flere af Kims billeder – ØV

Ole Munksgaard – Pigen vs. Naturen

Her har vi så Ole´s vinder billede, og det er sku et fedt billede. Under udvælgelsen, var vi vidt omkring som man sikkert også kan se på videoen, men vi blev ved med at vende tilbage til Ole´s billede, og derfor valgte vi at dette var vinder billedet.

Hvad er det der får Ole´s billede til at virke?  – For mig er det det blikfang der er på pigen, mine øjne kan ikke lade være med at kigge på hende, også syntes jeg historien i billedet er soleklar.

Grunden til at der er blikfang omkring pigen er, i mine øjne, fordi at pigen står i hendes fine hvide kjole – den hvide kjole står i fin kontrast til naturen, og det underbygger jo selve historien i billedet.

FotoMalia teamet har været lidt i tvivl om hvor meget af effekterne i billedet der er lavet i efterbehandling og hvor meget der er lavet i selve optagelsen. Dette har selvfølgelig ingen indflydelse på vores dom, da der ingen krav var til dette emne.

Et  flot billede, og et stort tillykke til Ole..

Se flere af Ole´s billeder her

Næste konkurrence

Jeg håber at i har fået noget ud af at deltage, og at i har fået lidt ud af dagens indlæg. Hvis i har kommentarer til vores kritik, så smid endelig en kommentar.

I løbet af denne uge vil vi smide endnu en konkurrence i luften, så følg med her på bloggen.

Relateret indlæg

9 Kommentarer

Catarina november 15, 2010 - 9:37 am

Et link til Kims billeder.
http://blog.kinatur.dk/
http://blog.kinatur.dk/?s=+Anhui+provins

OG, du har helt ret i kritikken af mit billede af guitaren, det fortæller jo slet ikke en historie. Det tænkte jeg slet ikke på, så tak for lige at “sparke” til mig – for jeg tror jeg ofte glemmer at se om der er en historie i mine billeder. Det må jeg sgu arbejde med. 😀

Besvar
Brian november 15, 2010 - 10:27 pm

Hej Catarina..

Tak for linket, og tak for din fede måde at modtage kritik på, det er sku dejligt..

Som du kan se på Sørens kommentar nedenfor er der mange måder man kan se et billede på, og det er jo det der gør det hele så spændende..

Besvar
Jacob Almtoft november 15, 2010 - 11:19 am

Hej drenge og tak for kritikken!

Jeg var faktisk længe i tvivl om hvilket billede fra serien der skulle sendes, men endte med den her fordi den var lidt anderledes idet at flashen var kommet med.

Har små 50 skud fra samme tur, der kan bruges, og det er temmelig svært når man kun skal vælge ét… men det kender i sikkert alt til.

Tak for en hyggelig konkurrence med suveræn videoafgørelse.

Besvar
Brian november 15, 2010 - 10:30 pm

Hej Jacob..

Mange tak for ordene, og igen dejligt at give konstruktiv kritik til folk der tager så godt imod det.

Jeg kender det selv alt for godt at skulle vælge et billede, og ofte vælger man faktisk ikke selv det samme billede som mængden ville, fordi vores følelser spiller ind – og de er så svære at styre..

Besvar
Søren Skovsgaard november 15, 2010 - 6:21 pm

Hej

i forhold til Catarina’s billede af guitaren, hvis du er ude efter historien, så synes jeg da den repræsentere guitarens rene klang/musikens renhed, som er symboliseret i guitarens rene linjer – ok måske ikke den mest åbenlyse historie. Men dette tidspunkt kunne jo være et passende tidspunkt for dig Brian at repetere dit indlæg fra fotomalie workshoppen om hvorfor man/du tager et billede. Så vidt jeg husker var historien den ene grund, den anden var at det er æstetisk flot, hvilke passer meget godt på Catarina’s billede – det eneste der lidt ødelægger det for mig er at jeg gerne ville have haft støvet fjernet på skaftet (hedder sikkert noget fint på en guitar). En vigtig ting når man kigger så tæt på.

Omkring det andet billede som jeg vist ikke har kommenteret endnu – det af Kina’s bjerge, så synes jeg der mangler en aller anden glød i billedet, og skyerne bliver lidt udvisket.

Besvar
Brian november 15, 2010 - 10:34 pm

Hej Søren

Dejligt med en anden vinkel på guitaren, jeg syntes det er en meget fed måde at se på billedet, og jeg kan sagten se historien nu hvor du viser mig den, men den var ikke klar for mig inden..

Hvorfor tage billeder? – Ja de kunne da godt være at jeg skulle gøre det, ved ikke lige helt hvordan jeg får det over på dette medie, men det må der lige tænkes over…

Det gule bjerg… Jeg er enig i din betragtning, og det er noget af den stemning jeg tror man kunne have fået ved at havde været der på et andet tidspunkt..

Besvar
Catarina november 16, 2010 - 7:24 am

Da jeg tidligere på året tog billedet af guitaren og smed det på bloggen, var en af mine klagepunkter også støvet. 😉
http://www.catarina.dk/2010/09/01/legemorgen/

Det er forøvrigt ældstesønnens guitar og han er i KBH, måske jeg skal låne den en dag og tage et støvfrit billede. 😉

Besvar
Kim november 17, 2010 - 11:57 am

Tak for den konstruktive kritik af mit bidrag til konkurrencen. Jeg kan se at Catarina allerede har lagt et link til min blog, så det slipper jeg for 🙂

Der er mange mennesker i Kina, og ved et populært turistmål som Huangshan er der RIGTIG mange mennesker. Faktisk stod vi ret tidligt på, men det var der også rigtig mange andre der gjorde, så alle de gode pladser var optaget af horder af kinesiske turister. Jeg forsøgte desperat, men forgæves, at finde en god plads, men først da selve solopgangen var overstået, og de fleste andre turister søgte mod morgenmaden, blev der plads på første række.

Egentlig synes jeg ikke selve solopgangen var specielt imponerende mht. lyset, men pga. de mange mennesker kunne jeg dårligt nok se den, og måtte nøjes med det næstbedste.

Besvar
Fotokonkurrence november 21, 2010 - 2:25 pm

[…] Hvis du ikke så vinderen af sidste konkurrence kan du se billedet her, ligesom kritikken til nogle af deltagernes billeder kan ses her. […]

Besvar

Smid en kommentar til os