Mitsubishi GT3000 VR BITURBO

af Brian - fotomalia.dk

I dag vil jeg gennemgå hvordan vi tog bil billedet i mandags. Der var ikke de store overvejelser bag, det hele skete ret impulsivt, men syntes det blev godt, og det var skide sjovt (og lidt koldt)

Opgave og ide:

Vi skulle ha det sjovt, og lave et fedt billede, så der var ingen forudbestemt plan. Der var der hverken bestemt en location, motiv eller noget, faktisk var den primære grund til at vi tog ud for at test Kaspers Yuongnuos Speedlite, at vi havde adgang til bilen var helt tilfældigt. Så fra vi fik idéen, til vi havde fundet location, taget billeder og var tilbage på værkstedet gik der max 1,5 time.

Opsætning:

Da vi som sagt ikke havde en forudbestemt plan for hvor billedet skulle tages, kørte vi faktisk bare en tur (hvilket i sig selv er en oplevelse, i en bil der har ca. 6 gange så mange hestekræfter som min lille KIA) og lod os inspirere af hvad der mødte os.
Klokken var blevet omkring 22 så der var ikke meget naturligt lys tilbage derfor ville vi gerne finde et sted som var til at lyse op med det grej vi havde tilgængeligt eller et sted med noget spændende lys.
Vi ente i en afsides liggende tunnel, med et kantet og hårdt beton look, der var igen belysning i tunnelen, og altså fuldstændigt mørkt. Jeg syntes det rå look fra broen gav en god kontrast til den strømlinede bil.

Udstyr:

• Nikon D300
• Sigma 10-20mm
• SB900 (master)
• 3 SB800 (2 i gruppe B og 1 i gruppe A)
• 2 Yuongnuos Speedlite
• 2 stk VAL (”Voice Activated Lightstand” – The hot shoe diraries Joe McNally)

Eksponering:

Jeg valgte at køre på program A, med en blænde på f/: 5.6, jeg viste at dette ville give mig en lukker tid på 1/30sek da der ingen lys var, og 1/30sek er hvad jeg har sat som laveste lukkertid når kameraet bruger flash.

De to bagerste SB800 (gruppe B) er sat til fuld udladning for at oplyse tunnelen og give modlyset. Lyset inden i bilen er en SB800 (gruppe A) på TTL, og sidst men ikke mindst er det 2 Yuongnuos Speedlite sat til fuld udladning som mads holder i en meget flot tranestilling (armene bredt vidt ud til hver sin side) lige bag mig.

Det hele er udløst af den SB900 jeg havde på kameraet.

Brændvidde:

For at få så meget af tunnelen med, og for at få så meget dybdeskarphed, ud af min blænde, som muligt brugte jeg en ekstrem vidvinkel på 10mm

Resultatet:


Mitsubishi GT3000 VR BITURBO (D300 – 10mm – A – 1/30sek – f/: 5.6 – ISO 200)

Jeg syntes faktisk billedet er blevet ret fedt, og er helt godt tilfreds med det, specielt når man tænker på at vi kun brugte meget kort tid på billedet.
Hvis jeg skulle gøre noget anderledes til næstegang så ville jeg gerne have lidt lys på siden af bilen, for at få den til at stå lidt mere ud fra mørket, men det havde krævet to flash mere

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os