And the winner is…

af Brian - fotomalia.dk

Så blev det fredag og det betyder, at vi, som lovet, har en vinder!!

Vil du vide hvem, så tag et kig i dagens indlæg!

TÆT LØB

Først og fremmest vil vi meget gerne sige en kæmpe tak til alle dem der har deltaget, vi syntes det er super fedt at der er så mange der vil lege med og hold op nogle fede billeder!

Som altid, så var der et par billeder der skilte sig ud, og dem har det virkeligt været svært at vælge imellem, men nu har vi taget en endelig beslutning og har altså fundet en endelig vinder!

Lad os tage et kig på de tre billeder der var med i opløbet – og i rigtig X-faktor-stil kommer det i fuldstændig tilfældig rækkefølge.

 

THEIS  (FEEL LIKE A SVIM?)

Jeg er ret vild med det her billede, jeg syntes det er super lækkert, og jeg syntes der er en rigtig god stemning i den varme aftenhimmel. Isflagerne leder på en behagelig måde blikket ind i billedet, og man får lyst til at gå på opdagelse!

dsc_3497-57e7167e2571113cea3f5e967299eb13ffe6ddf2

Theis´s billede var et af billederne der var med i opløbet, men netop den varme aftensol, der giver billedet den dejlige varme, var afgørende for, at det ikke blev vinderen i denne omgang – vi synes simpelthen der var for meget varme i billedet til at det kunne vinde konkurrencen KOLDT!

 

CARSTEN SAUGMANN (VINTERMØLLER)

Carstens billede har den kølige stemning, som vi kiggede efter i denne konkurrence, og det viser flot, hvor flot en kold vintermorgen i Danmark kan være. Den bløde bue i forgrunden og de “stive” vindmøller understreger den rolige morgen og tilføjer til den helt rigtige stemning.

vintermoeller-bed4fed0a9a5894b9921b7695d9e18b036768be3

 

Til trods for at Carsten har ramt den helt rigtige stemning, syntes jeg ikke helt beskæringen passer, jeg tror billedet ville være meget stærkere, hvis det havde været beskåret mindre kvadratisk – så billedet var meget bredere end det var højt, måske enda 16/9 eller mere!

Jeg syntes også de to træer er en lille smule forstyrende, men jeg tror faktisk også at en anden beskæring ville hjælpe på dem, men alt i alt rigtig flot arbejde!

 

JESPER “KING OF REFLEKTIONS” VIDEBÆK (RINGKØBING)

WOW et fedt billede – det ligner jo næsten noget fra de arktiske egne. Jeg er vild med dette billede og jeg syntes det fungerer mega godt, de store isflager giver sammen med de mørke skyer virkelig en kold dramatisk stemning.

Skællet mellem de hvide skyer og den blå himmel skaber en diagonal linje, som er flot spejlet i måden isflagerne ligger op. Disse to linjer er også med til at øge dramatikken og er, hvad der slår hovedet på sømmet ved dette billede.

koldt

Normalt kommer jeg her med lidt konstruktiv kritik, men jeg har faktisk svært ved at komme med noget jeg ville gøre anderledes – jeg kunne måske godt tænke mig at se billedet, hvis den mørke himmel havde trukket lidt mere ind, og måske med en endnu længere lukkertid (hvilket jeg ved Jesper ynder at lege med).

Et stort tillykke til Jesper, hans billede løber i denne omgang med den præstigefyldte sejer, og skal selvfølgelig begaves med det eftertragtede diplom og Adobe Photoshop Elements fra Goecker 

51PSE11_boxshot_3in_shadow

Der skal lyde et kæmpe tillykke til Jesper fra hele FotoMalia, og vi håber også et du smider en hilsen til ham i kommentarfeltet!

Relateret indlæg

24 Kommentarer

Theis Poulsen februar 15, 2013 - 8:47 am

En super fin vinder 🙂

Sådan lige med hensyn til kritik hvis der er nogen der har lyst til at modtage lidt mere af det.

Så har Jakob Kjøller og jeg startet en lille ting om hvor der er mulighed for lige netop dette.

http://www.theis.dk/fotograf/gratis-anonym-billede-kritik/

Hvis det her bliver for meget reklame fotomalia nørder jamen så sletter i bare… Brian og Mads bare lad værd med at sig noget til Kasper og afslør ALDRIG i hvilken retning jeg bor – for mange uskyldige liv er på spil 😛

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 15, 2013 - 9:13 am

Helt fint Theis.. Og vi holder Kasper udenfor! Det er jeg sikker på er en god idé!
.
Godt initiativ med kritikken – er der kommet godt gang i projektet??

Besvar
Theis Poulsen februar 16, 2013 - 11:49 am

Det er overraskende få der er har sendt billeder ind – ved ikke om det er fordi kjøller og mig er så skræmmende…….

Kasper bare lige til info så er her min adresse.

100-220 Driver Ave
Moore Park NSW 2021

Bare lige så fakturaen ikke ryger forkert 🙂

Besvar
Kasper - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 1:38 pm

Det var sgu et sejt sted at bo Theis! Og hvis du ikke betaler, bliver jeg jo nok nød til at komme til Australien for at opkræve! 😉

Besvar
Kasper - fotomalia.dk februar 15, 2013 - 12:51 pm

Det er helt iorden Theis! Jeg har sendt dig en faktura du bare lige skal betale, ellers bliver jeg desværre nød til at kigge ud til dig… Håber du forstår 😉

Besvar
Lennard februar 15, 2013 - 9:34 am

STORT tillykke til Jesper samt de 2 andre som var med i opløbet.

Super valg af vinder billede – og vil give helt ret i at længere lukekrtid kunne have gjort det spændende, og måske et dramatisk billede i sort/hvid …. bare en tanke.

God weekend til jer alle.

Besvar
Johnny Møller februar 15, 2013 - 12:16 pm

TILLYKKE til Jesper. 🙂

Super fedt billede og en på alle måder værdig vinder!

Besvar
Carsten Saugmann februar 15, 2013 - 1:00 pm

Stort tillykke til Jesper også herfra – et super billede der virkelig lever op til emnet! 🙂
Lennard foreslår S/H som en mulighed – muligvis, men jeg tror nu de blå elementer i billedet netop giver følelsen af “Koldt!” 🙂

Besvar
Kasper - fotomalia.dk februar 15, 2013 - 1:31 pm

Nu Brian ikke kan finde noget konstruktiv kritik til Jespers billede, vil jeg da gerne byde ind med noget…
Jeg synes isen i forgrunden forstyrrer lidt…
Det var så det jeg kunne komme med…

Besvar
Kasper - fotomalia.dk februar 15, 2013 - 1:32 pm

Nå jo, og så mangler der noget “out of fokus bruno noget” som normalt SKAL med i gode billeder!

Besvar
Jesper Videbæk februar 15, 2013 - 7:09 pm

He he – jeg havde ellers noget “out of focus bruno noget” i bukselommen men det varmede så dejligt, så det blev hvor det var 😀

Besvar
Kasper - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 10:48 am

Det var dælme en hyggelig kommentar den det!! Yikes!!

Besvar
Nola februar 15, 2013 - 1:57 pm

Tillykke Jesper! Wauh et superflot billede, med en skøn og næsten magisk stemning 🙂
God weekend og godt lys.

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 3:57 pm

Hej Nola..
.
Du er vist ny her på siden, velkommen til, og tak for din kommentar!

Besvar
Jesper Elgaard februar 15, 2013 - 3:12 pm

Tillykke! Det er dælme også nogle lækre billeder! 🙂

Besvar
Kristian Sørensen februar 15, 2013 - 3:17 pm

Jeg overvejede et kort øjeblik at deltage med et billede taget med iPhone og rysten på hænderne, men da jeg vidste at jeg med garanti ville vinde undlod jeg at deltage af ren respekt for jer andre… Jeg burde måske nævne at billedet er af min kærestes ansigt, som jeg tog, netop da jeg kom hjem døddrukken 16 timer efter at jeg sagde til hende: ‘Smutter lige i Fakta’… Se det er et KOLDT billede 🙂

Besvar
Kasper - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 10:43 am

HA HA HA HA HA!!!! For satan Kristian! hvis det havde været enhver anden der havde skrevet den kommentar ville jeg have skrevet “god humor” men i dit tilfælde tror jeg desværre at det er en sandfærdig historie! 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 3:58 pm

He he he.. Kristian det billede vil jeg gerne se!
.

Besvar
Jesper Videbæk februar 15, 2013 - 7:05 pm

Det er da cool om jeg så må sige. Jeg føler mig jo nærmest som Lars Holmgaard 😉
Tusind tak allesammen. Jeg synes ellers der var nogle superlækre billeder med og især Lennards bisonokser er jeg ret misundelig på.
.
En længere eksponering er en rigtig god idé. Jeg havde faktisk både stativ og Lee filtre med men tanken kom ikke til mig. Vejret var ellers perfekt til langtidseksponeringer. Jeg oplevede sol, skyer, regn og sne på blot 1 time. Der skete virkelig noget på himlen.
.
Jeg var på fototur hele Ringkøbing Fjord rundt, men som det ofte går så glemte jeg næsten at fotografere og nød bare nuet og den særlige natur på de kanter. Jeg var ikke specielt tilfreds med resultatet da jeg kom hjem og gennemgik billederne men nu har jeg vundet et diplom og det skal dælme op på kaminhylden 😉
.
Hvor kan man vinde en kaminhylde?

Besvar
kim februar 16, 2013 - 10:17 am

Et stort forsinket tillykke herfra Jesper.
Det er altid herligt at læse dine kommentarer, da de ofte holder på en udsøgt humor.
Ingen pis, du kan vinde en kamin, med hylde her http://www.regency-fire.com/Buyer-s-Guide/Win-a-Free-Fireplace.aspx.

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 4:09 pm

Ha ha Kim…
.
Jeg er vild med at du lige har fundet en konkurrence til ham! Go stil!!

Besvar
Jesper Videbæk, Diplomfotograf februar 16, 2013 - 6:00 pm

He he – genialt Kim 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 4:03 pm

Ja du haler ind på Lars, men han har da også været MIA i lang tid! Gad vide hvad der er los??
.
Jeg syntes det er ret godt gået at du er på fototur, og glemmer at tage billede – det er da ikke helt godt! – eller måske er det 😉
.
Og ja diplomet er i meget høj kurs – så en plads på kaminhylden syntes jeg lyder meget passende!

Besvar
Brian - fotomalia.dk februar 16, 2013 - 6:30 pm

Ha ha ha.. diplom fotogreaf!!! genialt!

Besvar

Skriv et svar til Kasper - fotomalia.dk Cancel Reply