2. dec – gammel og rusten

af Mads - fotomalia.dk

Ho Ho Ho – glædelig 2. december. Er du klar til at lede efter dagens koder, og få endnu et par lodder i bunken om den store jule-præmie? Så læs med her…

 

GAMMEL OG RUSTEN

Hej allesammen! Kender i det med, at man besøger en gammel arbejdsplads, som plejer at være så velkendt – og pludselig virker alting så fremmed. Sådan har jeg det lidt lige nu. Jeg kunne ikke engang huske, hvordan jeg loggede ind for at lave et nyt indlæg – så rusten er jeg!

Anyway – jeg føler mig jo stadig som en del af Fotomalia-teamet, også selv om jeg ikke producerer indlæg mere. Jeg nasser mig bare med når vi mødes og lader som om at jeg stadig er en del af flokken, men indlæg bliver der desværre ikke så meget tid til. Mit arbejde fylder rigtig meget og jeg har derfor måtte nedprioritere bloggen de sidste par år, for også at få familielivet til at hænge sammen.

Men nok klynkeri fra mig! Fotomalia kører jo på højtryk og det er bare megafedt! Jeg er så glad for, at vi nu er en større flok bag bloggen og vi er fordelt godt rundt i landet. Jeg er megastolt af det arbejde de andre lægger i, for at lave fede indlæg omkring foto-nørderi, jeg ved hvor meget tid og energi det kræver, men det er bare fedt at kunne dele sin passion med alle jer der læser med.

KODER OG KLOKKER

Men jeg ved jo, at du nok er ret ligeglad med alt, hvad jeg skriver og blot sidder og søger efter juleklokker, koder for at finde frem til at dagens ord!

Ja, godt nok har jeg ikke lavet indlæg i lang tid, men jeg ved jo godt, hvad det er i går op i, når det er juletid her på Fotomalia…koder, koder og atter koder! Så spørgsmålet er, om jeg kan få gemt dagens bitly-link godt nok til, at du får grå hår – det er i hvert fald mit mål!

INGEN PHOTOSHOP I DENNE OMGANG

Jeg havde faktisk tænkt på at optage en tutorial – men det ville tage mig et år, inden at jeg ville have fundet ud af, hvad jeg ville vise. Men hvis der nu skulle være én derude, som har noget de gerne vil se, hvordan jeg havde tænkt mig at løse, eller noget der bare driller, så skriv en kommentar, så kan det være jeg kan lave et indlæg om det i løbet af december, hvor jeg glæder mig til at være “gæste-blogger” 🙂

BEHIND THE SCENES

En af de ting jeg som jeg gerne vil vise jer i løbet af december, er vores “nyeste” profilbillede. Sidste gang vi var i grotten, mødte alle op, og vi blev alle fotograferet op af green-screen og så samlede jeg efterfølgende hele molevitten i Photoshop og det kom der det her KÆMPE billede ud af. Så det kommer jeg i hvert fald til at kigge lidt nærmere på. Hvis du ikke skulle have set det, så kan du set det samlede billede lige her:

2-december-fm

Nyeste gruppebillede

Der skulle en del retouching til, for at få et nogenlunde resultat ud af vores billeder. Bl.a en hel ny opbyging af Kaspers ansigt, da det jo som i ved, er fuldstændig grotesk at se på. Brian krævede en del liquify-arbejde, for at gøre plads til de andre i billedet. (Jeg tør ikke drille de andre endnu, så lad os bare sige, at deres billeder var meget nemme at arbejde med!)

Men det kigger vi som sagt nærmere på en anden god dag. Rigtig god kodejagt – husk ikke at afsløre for de andre, hvad koden er, så øger du jo dine chancer, hvis du er den eneste der finder dagens ord!

DAGENS LODDER

Bare rolig, der er ikke gået “Kasper” i den endnu, så det er stille roligt. Du kan finde to lodder i dag – og du skal jagte bit.ly links.

Ha’ en rigtig god 2. december – vi ses senere!

Vh. Mads

 

Relateret indlæg

26 Kommentarer

jacobadk december 2, 2015 - 9:37 am

Glæder mit til videotutorial af “the usual suspects” 🙂 Og tak for lodderne, hatten klær dig 😉

Besvar
Mads - Fotomalia december 2, 2015 - 10:28 am

hehe 😉 Tak Jacob!

Besvar
Henrik Buller Kulsbjerg december 2, 2015 - 10:00 pm

jeg glæder mig også til den:-)

Besvar
HenrikCM december 2, 2015 - 12:46 pm

Se NU virkede den første… 😉 De første 10 gange, jeg tastede ordet ind, gav det mig bare en nitte. 3 timer senere virker ordet pludselig.
Nu starter jagten på nr. 2!

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 2, 2015 - 8:13 pm

Beklager ulejligheden – den svipsede lige!

Besvar
HenrikCM december 2, 2015 - 1:36 pm

Huh…. nr. 2 gav lidt sved på panden 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 2, 2015 - 8:13 pm

Det bliver meget værre bare vent!

Besvar
Kim Sørensen december 2, 2015 - 4:28 pm

Er det et kriterie for at være med i Fotomalia at man enten er skaldet eller på vej dertil 😉

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 2, 2015 - 8:12 pm

Nu syntes jeg du bliver lige lovlig fræk…

– 4 lodder til Kim Sørensen!

Besvar
Kim Sørensen december 2, 2015 - 4:46 pm

Så er begge to fundet – ikke så slemme, men måtte lige hjem på en bedre skærm for at se det ene…

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 2, 2015 - 8:12 pm

Godt gået!

men det skal nok bliver MEGET værre!

Besvar
Henrik Buller Kulsbjerg december 2, 2015 - 10:05 pm

Syntes satme det var svært i dag den første gik fint nok men nr 2 drillede godt nok en del men tror jeg er ved at fatte hvordan det fungere nu,men hvis de bliver meget sværere så jeg nok kun med et par dage endnu ha ha
og mads jeg er fan af din redigering det coverbillede er mega fedt var lige inde og se dit galleri her på siden der godt nok meget lækkert i mellem..

Besvar
Mads - fotomalia.dk december 2, 2015 - 11:07 pm

Hej Henrik, tak for de fine ord 🙂 Beklager, hvis den var lidt ond i dag. Vi plejer at veksle en del imellem, hvor svært det er at finde koderne. Vi ved at december er en travlt måned, som allerede er presset på tid. Men det er blevet en lille tradition for os at forsøge at gemme koderne på nye og snedige måder – for hold nu op, hvor er folk bare for vilde. Jeg tror ikke selv, jeg ville have fundet kode 2. Så stærkt gået, det giver jo dig et ekstra lod i den store udtrækning til sidst. Men kan sagtens forstå man hopper over er par gange, så kan man altid hoppe på igen senere og se om man kan finde nogle flere lodder. God jagt 🙂 Vh. Mads

Besvar
Jørgen Lawaetz december 2, 2015 - 10:46 pm

Ja, det er jo en fordel at have været med før, så man ved hvor man skal lede. Så det var hurtigt klaret idag – glæder mig til nogen vilde koder 🙂

Besvar
Mads - fotomalia.dk december 2, 2015 - 11:07 pm

Ja det bliver sgu sværere for hvert år at finde på nye gemmesteder. Godt fundet 😉

Besvar
Thomas Hupfeldt december 2, 2015 - 11:42 pm

Done.. 🙂

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 3, 2015 - 11:07 am

Thumbs up!

Besvar
Karsten december 3, 2015 - 10:58 am

Har jeg ret i at link 2 skal findes i det redigerede billede? Jeg har endevendt det på kryds og tværs uden at kunne finde noget.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 3, 2015 - 11:07 am

Det har du – men husk at det kan være svært at se forskel på 1(et) I (stort i) og l (lille L)..

Den er en af de sværere denne her, men husk også på at man ikke nødvendigvis behøver alle lodder – et enkelt er i princippet nok til at vinde.

Selvfølgelig er chancen større jo flere man har!

Skriv endelig hvis det driller – vi hjælper gerne med tips og ledetråde hvis man køre fast!

God jagt!

Besvar
Anonym december 3, 2015 - 4:06 pm

Ja ok, forklaringen var ret simpel – min ene skærm kunne simpelthen ikke vise det.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 3, 2015 - 8:10 pm

Og man må aldrig gå ned på grej – husk det!

Besvar
Anja Robanke december 3, 2015 - 11:22 am

Yeah… got them! 🙂

Besvar
Mads - fotomalia.dk december 3, 2015 - 5:41 pm

Sådan! Sejt Anja 🙂

Besvar
Janne Tofte december 3, 2015 - 5:27 pm

Hi hi det her er sjovt. Jeg har endelig knækket ‘koden’ – sidste år nåede jeg aldrig at forstå hvad det der ledetrådsjagt gik ud på, men takket være den fine forklarende video er jeg nu også med på noderne.

Besvar
Mads - fotomalia.dk december 3, 2015 - 5:39 pm

Fedt Janne! 🙂 Ja det er virkelig en god forklaringsvideo som ARD har klippet sammen 🙂

– du er velkommen til at gennemgå de gamle julekalendre, dog er præmieren væk 🙂

Vi glæder os til at julehygge med jer alle sammen!

Besvar
Theis december 3, 2015 - 8:23 pm

Wuhuu en der har fået noget ud af vores video så var det ikke bare hårdt arbejde og slid for ingen ting 🙂

Besvar

Skriv et svar til HenrikCM Cancel Reply