18. December Uhyggelig simpelt highspeed foto (Repost)

af Kasper - fotomalia.dk

Sad lige og tog en tur ned af “memory lane” og fandt dette virkelig nede på jorden indlæg som jeg lavede for MEGET lang tid siden, men ideen holder stadig i en nødsituation.
For at fortsætte den gode gavestil med lidt nemmere koder for dem som stadig kæmper med mit “Black post” gakkeri, har jeg i dag gjort det så nemt at det er til at tude over! Der er kun en MEGET nem kode gemt!

God fornøjelse!

Highspeed maskine!!

Ja som i nok har fundet ud af, så er jeg helt vildt med at prøve at fange hurtige ting med kameraet – allerhelst noget som flyver i luften og smadrer et eller andet 🙂

De sidste par gange jeg har prøvet at fange noget i luften eller en ballon med vand som springer, så har jeg sat min lid til at jeg var hurtig nok på aftrækkerfingeren og at min timing var lige i øjet.. MEN NU har jeg bygget en maskine som kan gøre al arbejdet for mig!! Ta daaaaaa!! Her er min “Shoot Through Alu Foil And Trigger Camera V.1,0 Beta” eller i daglig tale STAFATC!! Det lyder dælme godt hva!?

Jeg må hellere forklare maskinens opbygning når nu den er så ekstremt kompliceret som den er…

Grundskellettet er en cirka 2 cm tyk træramme som måler cirka 30 x 30 cm.

Der er skruet en ledning på hver side af trærammen med en stor skive under hver skrue.

De to ledninger går til et stik som sættes i kameraets “trigger” port.

Når maskinen skal klargøres, tager man to stykker 30 x 30 cm alu folie og sætter på hver side af rammen og klemmer det fast.

Nu er den klar!!!!

Når man så skyder et eller andet igennem alu folien, kortsluttes ledningerne og trigger kameraets udløser. Så er det bare at sætte stikket i kameraet og VOILÁ!

Så skal man lige have prøveskudt maskinen, så den er timet rigtigt. Man timer den meget enkelt, ved at flytte STAFATC fremad eller bagud til det objekt man prøver at fange, er lige der hvor man vil have det.

På billedet her, er pilen som jeg prøver at fange, allerede i skiven, så STAFATC skal flyttes bagud.

Så er den ved at være der, pilen hænger i luften og det er på tide at flytte kameraet tættere på. Det tog cirka 5-6 skud at komme frem til den rigtige position.

Nu har jeg flyttet kameraet tættere på og inden jeg begynder at skyde gennem noget, vil jeg lige se om det står helt rigtigt, så jeg prøver lige et skud mere..

Jeps!! Pilen er det helt rigtige sted.

Så skal der vand og kopper i spillet!! Men denne gang var pilen lidt langsommere end før. Når en pil flyver 300 km i timen og hele setuppet selvfølgelig godt kan variere nogle millisekunder, så flytter pilen sig altså langt i billedet på den korte tid.

Denne pil i ser på billedet, ramte faktisk metalstativet… Derfor skiftede jeg metalstativet ud med nogle papkasser, det andet var sgu for dyrt..

Så er det jo så liiiige spørgsmålet om man kan ramme…. Jeg står cirka 15 meter væk og skyder blindt, da jeg ikke kan se det jeg skyder efter for alt det sølvpapir… sååååå det er nu rimelig godt skudt alligevel, hvis jeg selv skal sige det… og det skal jeg jo…

På billedet her nedenunder, ligger pilen faktisk på kanten af koppen, det kan godt være lidt svært at se.. Men trods alt, så er timingen lige i øjet utroligt nok med det latterligt simple opsæt og den totalt u seriøse fotograf 🙂

Nå men nu må jeg hellere ramme noget så i ikke keder jeg helt vildt..

TA DAAAAAAA!!! Sådan!! Ja jeg forventer ikke at National de ringer og vil have mig på forsiden.. Billedet er ikke særlig kønt og koppen er lidt udbrændt, MEN “proof of concept” det er det ihvertfald!!

Her er setuppet. STAFATC stod cirka 10 meter væk og jeg skød fra 15 meter.

Og her er den så i sin fulde udstrækning STAFATC!!!

Bestil din helt egen STAFATC NU, hos fotomalia.dk!! Lige nu kører vi et specielt tilbud hvor man får hele sættet MED sølvpapir for 5.999kr! Slå til nu!!

Jeg synes det er lidt sjovt at det virkede så godt og det kan godt være at det er et meget simpelt opsæt og der er helt sikkert bedre måder at gøre det på, men det her virker og det er noget alle folk kan lave ved at rode lidt i køkkenskuffen og klippe lidt i en gammel tråd trigger.

Man kan jo også bruge ideen til en masse andre ting.. Man kan fange en fugl i luft… hvis man kan få den til at flyve igennem sølvpapiret… Ellers kan man fange den og kaste den igennem… Bare en ide… Eller man kan fyre en frugt igennem op mod en væg.. Ja man kan faktisk smadre alt muligt med denne STAFATC og tage nogle fede billeder… Hvis man da er en god fotograf.. Det er jeg ikke…

Det var alt jeg ville kede jer med i dag 🙂

Tak fordi i kiggede med.

Relateret indlæg

4 Kommentarer

Bjarke Buus december 18, 2013 - 11:30 pm

Så er den 18. Dec. fundet.
Tak for den nemme kode, og fedt indlæg.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 21, 2013 - 10:30 am

Ja han er sgu opfindsom når det slår ham…

Men bare roligt, der skal nok komme nogle koder der er mere udfordrene!

Besvar
Søren Skovsgaard december 19, 2013 - 7:35 am

Endnu en kode i banken.

Stadig fuldt hus, ja lige med undtagelse af nr. 2 kode fra den 11. december, men er sikker på at den er forsvundet i Kasper’s hoved, så den finder vi nok aldrig.

Besvar
Brian - fotomalia.dk december 21, 2013 - 10:31 am

He he – så kan man vel ikke helt kalde det fuldt hus.. 😉

der er faktisk nogen der har klaret den du mangler!

Besvar

Skriv et svar til Brian - fotomalia.dk Cancel Reply