1000 likes! – Så er der FOTOKONKURRENCE!

af Brian - fotomalia.dk

Er du vild med fede billeder, fede præmier og utrolige mængder af berømmelse og stjernestøv? Jep, du har gættet helt rigtigt, vi sætter gang i endnu en fotokonkurrence!

Hvis du vil lege med, eller bare se hvad det handler om, så tjek dagens indlæg!

 

HOLY CRAP!

Hold nu k…. Det er jo helt vildt, 1000 likes på vores FaceBook side – vi kan slet ikke få hænderne ned igen – vi er pavestolte!

1000 tak til alle jer der følger med, det er vi top glade for, og som lovet, så sætter vi selvfølgelig gang i en af vores fotokonkurrencer!

 

FOTOKONKURRENCEN – HVAD GÅR DET UD PÅ

Ja, det er jo i virkeligheden ikke vildt kompliceret, man sender et billede ind, bliver bedømt af et skarpt og kritisk dommerpanel, og hvis man bliver fundet værdig vinder man enorme mængder ære, stjerneberømmelse og selvfølgelig en MAX fed præmie!

 

HVORDAN ER DET NU LIGE DET ER?

Konkurrecen køre IKKE helt som den plejer, vi har nemlig haft en hel del bøvl med vores uploade-dimmer, og derfor har vi fundet en ny og bedre måde at køre vores konkurrence på!

Nikon-D4

Så er det bare med at komme ud og få luftet grejet, der er jo æren at kæmpe om – for slet ikke at glemme et diplom! Nåja og en fed præmie!

 

Ud over upload, så kører alt som det plejer, så det vil sige at: Vi stiller et emne, og så er det op til dig at fortolke dette emne som et billede og uploade billedet til os. Billedet skal være taget inden for den tidsramme som der er givet i “udfordringen”, så det er altså ikke altid, at man kan trække på sit “arkiv”, det kommer an på, hvordan “udfordringen” lyder.

Alle billeder bliver vurderet af et skarpt dommerpanel (FotoMalia + en hemmelig gæstedommer), som vælger en vinder. Det er op til dommerpanelet, hvilke billeder der bliver vist på fotomalia.dk. Alle fotografer vil blive krediteret, hvis deres billede bliver vist, og det er muligt for os at finde frem til, hvem der har lagt billedet op!

 

UDFORDRINGEN

Emnet i denne omgang er: “Stabilitet” (frit fortolket – så det er ikke nødvendigvis med flash).

Tidsramme: Billedet skal være taget efter den 29. september 2015 – det skal med andre ord være et billede der er lavet til denne konkurrence (jep, der gjorde vi det lige lidt bøvlet – eller også gav vi dig lige verdens bedste undskyldning for at komme ud at skyde!)

Deadline: Billedet skal være hos os senest søndag d. 25. oktober 2015.

 

HVAD ER DER PÅ SPIL?

Vores gode venner hos ActivFoto har smidt godter i præmiepuljen og i denne omgang, er det noget der gør godt i hvilken som helst fototaske – vi har nemlig fået lov at smide et super fedt rejsestativ i puljen.

Vinderen får et lækkert 3 Legged thing stativ, nærmere bestemt et X1.1 Brian Evolution 2 Carbon Fiber Tripod – TOP lækker stativ, til en værdi af hele kr. 3.595,-!

3-legged-thing

Et lækkert objektiv kan man altid bruge – og dette fylder og vejer jo ingen ting!

 

Wow, vi er vildt glad for at kunne udbyde denne præmie, og vi håber at kampen om den vil blive hård – ellers tager vi den ski bare selv! 😉 Activ

Stor tak til Activfoto for den flotte præmie!

 

  Men gaveregnen stopper selvfølgelig ikke her. Ud over at man kan vinde et lækkert stativ, så kommer vinderbilledet i FotoMalias “Hall of Fame”-Galleri her på sitet – og som om det ikke skulle være nok, så får man selfølgelig også et fotomalia-diplom lige ind i sin mailboks ;) ( jeg ved det –  det, det er helt vildt).

 Et tidligt udkast til det “rigtige” og hemmelige diplom.

Så der er altså ingen grund til at sidde der og gemme på guldkornene – kom nu i sving!

 

KRITIK

Som vi plejer, så vil vi selvfølgelig også komme med lidt kritik til et udvalg af de indsendte billeder, for hele idéen med det her er jo, at man gerne skulle lære noget af at være med, og derfor vil vi for hver konkurrence udtrække minimum tre billeder, som vi vil kommentere lidt på. Denne kritik kan både være omkring, hvad vi syntes der virker i et billede, men det kan også være, hvad vi synes der ikke virker så godt. En ting man kan være sikker på er, at det altid er vores uforbeholdne mening, og at vi siger tingene som vi ser det. Vi siger dermed ikke, at det er den ubestridte sandhed, men det er sådan som vi ser billedet. Denne kritik er selvfølgelig altid til debat, og vi opfordrer selvfølgelig jer læsere til at byde ind med, hvad I mener i en kommentar. Efter min mening er konstruktiv kritik en af de bedste måder at udvikle sig som fotograf.

 

UPLOADE

Du skal uploade dit billede til enten facebook, 500px, flickr eller Instagram med Hashtag/tag #Fotomalia1000.

Så samler vi billederne ind, viser dem frem, og vores uafhængige og fuldstændig uretfærdige dommerpanel vil bedømme billederne.

Tja, meget nemmere kan det vist ikke være!

 

KONKURRENTERNE

Hvis nu du er en af dem der gerne vil lure lidt på konkurrenterne, så er det selvfølgelig også muligt – igen så er det faktisk ganske nemt, du skal bare følge nedenstående link!

 

TJEK KONKURRENTERNE UD!

Der skal nok blive kamp om præmierne, men alle kan være med, og vi lover at være uretfærdige!

 

GIV DEN GAS!

Så er der faktisk kun tilbage at sige “Sæt igang”, vi glæder os til at se dit mesterskud – og husk nu at billedet skal være taget imellem den 29. september og den 25 oktober!

Helt til sidst, så vil vi igen takke for opbakningen, og ikke mindst for de 1000 likes!

Relateret indlæg

5 Kommentarer

Michael B. Rasmussen oktober 4, 2015 - 9:13 pm

Spændende og fed konkurrence, skal ikke være bleg for at sige at jeg tit har haft våde drømme over den “3 benede ting” 🙂 Bare lige et hurtigt spørgsmål: Er der begrænsninger for hvor mange billeder man kan deltage med ?

Besvar
Jakob Kjøller oktober 5, 2015 - 3:23 pm

Hey Michael
Nej, der er ingen begrænsninger, men lad være med at sende for mange, vi skal jo ikke afskrække de andre 😉

Besvar
Michael B. Rasmussen oktober 5, 2015 - 3:43 pm

Super så skal der SPAMMES 🙂 nej self. ikke men det var bare hvis man fik en 3-4 gode skud i kassen til konkurrencen i løbet af måneden og man blev diskvalificeret pga for mange uploads.

Besvar
Flemming Ege oktober 4, 2015 - 10:34 pm

I opgaven står det anført, at billedet skal være taget “imellem den 29. september og den 25. oktober” – er det begge dage inklusiv?

Besvar
Jakob Kjøller oktober 5, 2015 - 3:23 pm

Jeps, begge dage inklusiv.

Besvar

Skriv et svar til Michael B. Rasmussen Cancel Reply