Skyd en skuespiller, det er meget sjovere :)

af Jakob Kjøller

For et par uger siden havde jeg inviteret “klubben” hjem til mig for at lave John Keatley like billeder.

 

SPIL FOR GALLERIET

Mange vil nok forfalde til at få fat i modeller, når der skal skydes billeder for sjov. Men jeg kan godt lide skuespillere, de er meget sjovere, og billederne rammer en lidt anden genre 🙂

Jeg er lidt vild med John Keatleys billeder, de er på en gang utrolig detaljerede (indholdsmæssigt, ikke bare skarpe), skæve, surrealistiske og interessante at se på.

Lyset på dem begge er ret enkelt. En beautydish og to speedlights som svag kantlys – det ene er skudt på hvid baggrund, og det andet er skudt på sort.

Christian Vincent her havde sin “sømandshue” på, så jeg blev ret hurtigt hevet i Skipper Skræk-tankerne.

20150317-21-25-52-Christian Vincent-Portræt

20150317-21-26-07-Christian Vincent-Portræt

20150317-21-26-46-Christian Vincent-Portræt

 

Efter vi var færdige med at lege med Skipper Skræk, rullede vi lidt over i en “selvglad rolle”, hvor han stod og “fleksede”, alt imens han peger på sin biceps med en tatovering, hvor der står noget a la “fyldt med luft” (se skyerne), og bygger man det oven på hans t-shirt, hvor der står “Looser”, grinede vi lidt af det.

20150317-21-29-40-Christian Vincent-Portræt

 

Med Jannik Jensen her, gik jeg lidt i en anden retning, lidt mørkere. Egentlig havde jeg lidt dunklere billeder i tankerne, men da han fortalte, at han havde været med i en Noir teaterforestilling, arbejdede jeg mig hen imod den stil.

20150317-19-54-29-Jannik Jensen-Portræt-Sort-hvid

 

20150317-19-58-06-Jannik Jensen-Portræt-Sort-hvid

Jannik er nu egentlig en ret flink fyr, selv om at han godt måtte se lidt hård ud 😉

Christians billeder blev egentlig som jeg havde forestillet mig og arbejdet efter. Janniks der havde jeg en idé, men den morfede lidt ud i noget andet, da jeg aldrig bliver helt gode venner med de billeder, hvor man kun ser snerten af et ansigt.

Hvordan med dig, har du lavet noget bare for sjov for nylig?

 

 

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os