#nårinstagramtagerover

af Jon Detlefsen

#empirisk ufuldstændig #guide til det, du skal gøre, hvis du ikke vil have #succes og også noget om, hvad du ikke skal gøre, hvis du alligevel gerne vil have en smule #succes – på Instagram 

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal stille op med Instagram. Allgevel stiller jeg en masse op med det. Jeg plejer at omtale mit forhold til Instagram som ambivalent. Men det er ikke korrekt. Det er det eneste sociale medie, jeg for alvor gider at dyrke for tiden – ’for tiden’ er de seneste to-tre år.

Jeg postede mit første billede på ”the home for visual storytelling for everyone from celebrities, newsrooms and brands, to teens, musicians and anyone with a creative passion” d. 30. juli 2015.

Citatet er Instagrams beskrivelse af sig selv. Eller det er rettere medstifter af Instagram Kevin Systroms beskrivelse af det succerige sociale medie med mere end 800 millioner brugere, der i 2012 gav ham 400 millioner dollars i lommen ved salget til Facebook.

Det handler om billeder

Visuel historiefortælling er nøgleordet på Instagram. Her handler det først og fremmest om billeder. Ikke alt det skrald, som man eksempelvis bliver bombarderet med på Facebook.

Mit første Instagrambillede var fra Norge. Min yngste datter går med sin kusine i hånden på eventyr i fjeldet. Da var det endnu kun muligt at poste kvadratiske billeder. Men Facebook havde for længst overtaget og var allerede godt i gang med at ødelægge det hele med deres frustrerende algoritmer.

Nu, knap tre år, 1200+ følgere og 880 billeder senere, har jeg samlet en del Instagram-erfaring. Men jeg har endnu ikke knækket koden til, hvordan jeg bliver en kæmpe succes på Instagram.

Der findes masser af guides derude i den store verden til, hvordan MAN opnår succes. Men der er ingen guide nogen steder til, hvordan JEG opnår succes. Så den må jeg selv lave.

Også her på FM har vi tidligere skrevet om den sikre vej til Insta-succes. Den anbefaler jeg, at du lige læser, før du læser videre, for den giver dig en glimrende, grundlæggende forståelse af Instagram. Men HUSK at komme tilbage og læse videre!

Why do you photograph? I photograph because, like breathing, I need to. All the time every day. Without the photography I feel like I’m missing a vital part of myself. With photography in my life I’m absorbed into a world of visual expression. It’s a language. It’s like therapy. It’s mind blowing and it’s exhausting. I speak it, write it, teach it, live it. Love it and hate it. It’s a necessity in my life. Photography is life. —————————————————- #sagafotostreet #streetphotography #candidstreet #hcsc_street #photoobserve #streetphotographymagazine #streetdreamsmag #dreaminstreets #lensculture #streetleaks #storyofthestreet #thestreetphotographyhub #fromstreetswithlove #blackandwhitephotography #life_is_street #eyeemmagazine #streets_storytelling #bnw_demand #lensculturestreets #streetlife_award #blackandwhiteisworththefight #magnumphotos #streetphotography_bw #streetdreamsmag #deepblackmag #SPiCollective #pocket_streetlife #friendsinbnw #streetphotographyworldwide #apfmagazine

A post shared by J O N D E T L E F S E N (@sagafoto.dk) on

Hvad er succes på instagram?

Jeg kan, på baggrund af personlige erfaringer, remse en række punkter op, som sikrer dig MOD succes på Instagram. Og det viser sig, at nogle af de punkter er essentielle for mig. Det uddyber jeg om lidt.

Først skal vi lige have afstemt, hvad jeg egentlig mener med succes. Og for at kunne måle succes, skal der være et formål. Og det kan være mange ting. At have det sjovt. At dele billeder med familie og venner. At høste likes og følgere. At bliver stor og kendt. Osv.

Og hvornår har man succes? Når man har mange tusinde følgere? Når alle er vilde med det, man poster? Når det vælter ind med likes? Når man ved lige præcis, hvilke billeder man skal lave for at blive populær?

Nej, vel? Men selvfølgelig også ja. For ja, de fleste vil nok gerne have en masse følgere. Det her handler jo i bund og grund om at blive set. Men også nej, for hvis prisen er at gå på kompromis med sin integritet, så er prisen for høj.

For hvis skyld?

Da vi havde eksperten til at skrive om Instagram, fik vi mange nyttige og fornuftige råd. Men ét bestemt råd fik det til at stritte i mig. De fleste eksperter kommer med det råd, så det er ikke kun vores gæsteekspert, der ytrer sig således:

“Du skal naturligvis ikke lade dig styre af mængden, men det er vigtigt at lytte til dit publikum og prøve at give dem mere af, hvad de synes godt om.”

Av av, hvis det er en forudsætning for Insta-succes, så er det i hvert fald ikke mit mål. Udsagnet er uden tvivl helt korrekt og meget fornuftigt. Hvis du altså bare er ude efter så mange følgere, som overhovedet muligt, uanset hvad det kræver.

Men det er efter min bedste overbevisning at styre lige mod en tilstand, hvor du går på kompromis med dig selv og sandsynligvis ender med at brænde ud. Hvis ikke du helt grundlæggende gør det her for din egen skyld, så holder du ikke i længden.

Nej, du skal ikke poste det, som du tror dine følgere vil have. Du skal poste lige præcis det, som du har lyst til, som du har på hjerte. Og så vil nogle af dine følgere helt sikkert falde fra.

Dynamisk følgerskare

Hvis en person vælger at følge dig i den uge, du eksempelvis kun poster naturbilleder, så risikerer du, at vedkommende smutter igen ugen efter, hvor du kun poster street, portræt, mad eller noget helt fjerde. Det skal du lære at være ligeglad med.

Min vurdering er, at hver gang du får tyve nye følgere, falder de ti fra igen inden for få dage eller uger. Det sker af flere årsager. Ud over den ovennævnte, er en anden årsag, at mange følger dig med den forventning, at du følger dem tilbage. Det gør du ikke nødvendigvis, for du følger selvfølgelig kun fotografer, som du oprigtigt finder interessante og inspirerende.

Lad være at rode dig ud i et ”like for like” og ”follow for follow”-morads. Husk først og fremmest at gøre tingene for din egen skyld. Gider de ikke følge dig, fordi du ikke følger tilbage, så fred være med det. Så er de alligevel ikke interesserede i dig, og så er de ligegyldige.

En vigtig indskydelse er, at hvis du eksempelvis kun er interesseret i at promovere dit madfotografi og herigennem skaffe flere kunder til lige netop den del af din business, så giver det naturligvis god mening KUN at poste de madbilleder, som du ved, er populære og sælger dig selv godt.

Klip den røde tråd over…

Min Instagram-profil er både professionel og personlig. Jeg hverken kan eller vil holde det adskilt. Fotografiet er dybt personligt for mig, og det er den side af mig og min tilgang til fotografiet, jeg vil vise.

Og det fører uundgåeligt til, at min profil er både temamæssigt og stilistisk rodet. En tilgang, som har en klar kontraproduktiv effekt på at opnå mange følgere. Et meget vigtigt punkt i grundbogen for succes på Instagram.

”Først og fremmest er det vigtigt at tage stilling til ”den røde tråd”. Find en niche og hold dig indenfor denne. Der er mange ’stemmer’, der kæmper om at blive hørt på Instagram, og har du ikke en skarpskåret profil, drukner dit indhold i mængden,”  skrev vores kloge social medie-ekspert.

Og det er fuldstændig korrekt. Men det er også usigeligt kedeligt at holde sig på en så smal sti. Alternativt skal du have en Instagram-profil for hvert tema og stil, du beskæftiger dig med. Det er måske en løsning for nogen, men bestemt ikke for mig.

Jeg lever med rodet og med konsekvenserne af det. Det er min røde tråd. For jeg gør jo det her… Ja, hvorfor gør jeg det egentlig?

“Some roads you shouldn’t go down, because maps used to say ‘there be dragons here.’ Now they don’t. But that don’t mean the dragons aren’t there.” – Lorne Malvo (Billy Bob Thornton), Fargo. —————————————————- #sagafotostreet #streetphotography #vintagelens #candidstreet #hcsc_street #photoobserve #streetphotographymagazine #streetdreamsmag #EyeEm #lensculture #streetleaks #storyofthestreet #thestreetphotographyhub #fromstreetswithlove #tivolicopenhagen #life_is_street #eyeemmagazine #streets_storytelling #fotodage #zonestreet #lensculturestreets #streetlife_award #copenhagen #sonya7ii #streetdreamsmag #SPiCollective #pocket_streetlife #citylights #sonynordic #streetphotographyworldwide #apfmagazine

A post shared by J O N D E T L E F S E N (@sagafoto.dk) on

Hvorfor Instagram?

Jeg gør det for at blive set. Det ville være at lyve, hvis ikke jeg indrømmede det. Som alle andre sociale medier, så handler det i høj grad om selviscenesættelse. Her bl.a. med det formål at blive set som fotograf.

Men jeg gør det også, fordi jeg synes, det er sjovt. Og ’sjovt’ er altid en vigtig, grundlæggende faktor. Og jeg gør det for at motivere mig selv fotografisk. Jeg bruger det helt konkret som motivation til at få lavet billeder. Det er altid sjovere at have et sted at putte sine billeder hen, som ikke bare er hjem på harddisken.

Og jeg gør det, fordi jeg her har et overflødighedshorn af inspiration. Via Instagram har jeg fundet et hav af spændende fotografer, som jeg ellers ikke ved, hvordan jeg ville have opdaget.

Men jeg følger dog for mange og forsøger at skære ned. I starten var jeg lidt for hurtig til at følge nogen, og det er overraskende svært mentalt at ufølge nogen, som jeg har fulgt i flere år. Men der skal skæres ned, og det arbejder jeg på.

Målsætning

Sidste år gav jeg mig selv den udfordring at nå 1000 følgere. Midlet var at poste et billede hver dag. Jeg nåede de 1000 følgere, men jeg postede ikke hver dag – kun næsten. Og det var virkelig sjovt, selvom det også var ganske tidskrævende.

Lige nu har jeg ikke et konkret mål, men måske finder jeg på noget. Jeg poster to-tre gange om ugen. Nogle gange mindre og nogle gange mere.

En meget stor fordel ved min ’et-billede-hver-dag´-målsætning var en meget høj produktivitet. Den høje produktivitet medførte en svingende kvalitet, og det er en virkelig god øvelse. At undertrykke den indre perfektionist, som er vigtig i nogle sammenhænge, men som også er vigtig at kunne gå på kompromis med.

Ja, undskyld – nu er I måske nogen derude, som får kaffen galt i halsen. Men jeg vil gerne have mindre perfektion og mere umiddelbarhed. Hvis hvert eneste billede, jeg skal lave, kræver et stort, grejmæssigt setup, de perfekte omstændigheder for lokation, motiv, vejr og dit og dat, så får jeg ikke produceret noget som helst.

Hvis det blot kræver, at jeg har kameraet, eller mobilen, med mig, hvor end jeg nu bevæger mig rundt i mit liv og hverdag, så er det en anden sag. Det passer perfekt til min tilgang til fotografiet. Dyrkelsen af det spontane, det observerende, den visuelle historiefortælling.

Mindre overtænkt, steril perfektion og mere spontanitet, blod, sved og tårer, tak!

“The truth about the world is that anything is possible. Had you not seen it all from birth and thereby bled it of its strangeness it would appear to you for what it is, a hat trick in a medicine show, a fevered dream, a trance bepopulate with chimeras having neither analogue nor precedent, an itinerant carnival, a migratory tentshow whose ultimate destination after many a pitch in a many a mudded field is unspeakable and calamitous beyond reckoning.” – Cormac McCarthy, Blood Meridian. —————————————————-#sagafoto #selfportrait #portrait #lensculture #EyeEm #eyeemmagazine #thephotomotel #burnmagazine #selfportraiture #selfieart #selfieportrait #fotografiska #selfie #somewheremagazine #rentalmag #friendsinbnw #blackandwhite #portraitmood #photoart #myfeatureshoot #sombresociety #magnumphotos #longexposure #flash #cormacmccarthy #therawsociety #photoobserve #bnw_demand #blackandwhitephotography #bnw_demand #blackandwhiteisworththefight

A post shared by J O N D E T L E F S E N (@sagafoto.dk) on

Tingene i system

For at skære helt ind til benet er her en række konkrete råd til, hvad du kan gøre for at opnå succes/ikke succes og samtidig have det sjovt (og det er faktisk ikke så kompliceret):

  • Post billeder kontinuerligt:

Post to-tre gange om ugen mindst. Billeder, som DU kan lide.

  • Vær aktiv:

Det nytter ikke noget at hvile på laurbærrene. Er du ikke aktiv, sker der ikke noget på din profil. Hvis du jævnligt liker og kommenterer, bliver du mere synlig og får mere trafik på din profil. Like og kommenter på billeder, som DU kan lide.

Brug eksempelvis ti minutter en eller to gange om dagen til at bladre en række relevante hashtags igennem og like halvtreds billeder hvert sted. Det gør det lettere at få gjort, hvis du sætter det lidt i system. Jeg oplever en klar forskel, flere likes på mine billeder og flere følgere, når jeg gør sådan.

  • Brug #hashtags:

Nogle eksperter siger, at du bør bruge alle de 30 hashtags, som du har mulighed for ved hvert billede. Andre siger, at du bør brug færre og kun dem, som er relevante. Jeg bruger 30 hver eneste gang – 30, som er relevante.

Det var det! 

Husk: mine råd her i artiklen er ikke til dig, som for enhver pris hurtigt vil opnå en følgerskare på 100.000. De er for dig, som vil have en mere solid Instagram-profil med flere, rigtige, følgere og mere aktivitet, og som samtidig vil have det sjovt med det uden at blive stresset af det.

Konklusionen på min egen Instagram-profil må være, at jeg nok aldrig bliver kæmpe stor. Men jeg har nået mit mål – 1000 følgere. Og lur mig om ikke, jeg finder på et nyt mål snart!?

Så har jeg succes på Instagram? Ja, det synes jeg. Succes i forhold til mine egne ambitioner. En grundlæggende årsag til, at jeg ikke bliver kæmpe stor er, at jeg ikke laver billeder, som falder i flertallets smag. Det er i hvert fald min formodning.

Men jeg gør det, jeg har lyst til, og jeg har det sjovt med det. Jeg ønsker det ikke på nogen anden måde.

God fornøjelse på Instagram – jeg håber, vi ses derude!

Relateret indlæg

Smid en kommentar til os